FATTIGHAVER OG FORHANDLINGER AF MEDBORGERSKAB: ET STUDIE AF FORHANDLINGEN MELLEM FATTIGHJÆLPSMODTAGER OG FATTIGUDVALG I TIDEN EFTER 1849

  • Leonora Lottrup Rasmussen Ph.d.-stipendiat, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Nøgleord: Fattighaver, medborgerskab, fattighjælp, Aarhus, 1800-tallet

Resumé

Fattighaver og forhandlinger af medborgerskab: Et studie af forhandlingen mellem fattighjælpsmodtager og fattigudvalg i tiden efter 1849

Med udgangspunkt i fattighaverne i Aarhus, sætter denne artikel fokus på forhandlingen mellem fattighjælpsmodtager og fattigudvalg. Eftersom offentlig fattighjælp, i tiden efter junigrundlovens indførelse, var knyttet til et tab af både civile og politiske rettigheder, behandler artiklen mødet mellem modtager og giver, ikke kun som en forhandling om fattighjælp, men også som en forhandling af medborgerskab. Selvom fattighaverne var en del af byens offentlige fattigforsorg, medførte tildelingen af en fattighave ikke rettighedsfortabelse. Havernes brugere havde derved muligheden for på én og samme tid, at være offentlige fattighjælpsmodtagere og politiske medborgere. Mens offentlig hjælp blev set som værende umyndiggørende og i opposition til det politiske medborgerskab, argumenterer artiklen for, at fattighaverne blev givet i kraft af ansøgerens myndighed og samtidigt understøttede udviklingen af samme. Gennem en analyse af ansøgninger til haver viser artiklen, hvordan ansøgerne fik forhandlet sig til en have ved at fremstille sig selv som myndige medborgere, der på bedste vis forsøgte at forsørge deres familie. Derudover udgjorde selve havebruget en konkret mulighed for fattighjælpsmodtagerne til at bevise, at de var i besiddelse af den arbejdsomhed og selvstændighed, der gjorde dem til værdige, politiske medborgere. Gennem kontrol og eftersyn med haverne, søgte fattigudvalget samtidigt at kultivere en bestemt tilsigtet adfærd hos havebrugerne, hvorfor haverne også kan ses som et led i en moralsk opdragelse af de fattige.

Referencer

Aarhus Byråds Forhandlinger, 1868-1892.
Aarhus Vejviser, 1876.
Borchorst, Anette, Drude Dahlerup og Mai Hostrup Brunse: Før og efter stemmeretten: køn, demokrati og velfærd, Frederiksberg: Frydenlund Academic, 2015.
Canning, Kathleen og Sonya O. Rose: ’Gender, Citizenship and Subjectivity: Some Historical and Theoretical Considerations’, Gender & History 13 (3), 2001, 427-443.
Cowman, Krista, Åsa Karlsson Sjögren og Nina Javette Koefoed: Gender in Urban Europe: Sites of Political Activity and Citizenship, 1750-1900, New York: Routledge, 2014.
Degn, Ole og Vagn Dybdahl: Borgere i byens råd: medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 1968.
Faye Jacobsen, Anette: Husbondret : rettighedskulturer i Danmark, 1750-1920, København: Museum Tusculanums Forlag, 2008.
Lilla Voss: ’Fattigdom og Fattigforsorg i 1880’erne’. I Jens Haugaard Jensen, Erik Hansen og Lilla Voss (red.): Sociale studier: Kriminalitet, prostitution og fattigdom i Århus ca. 1870-1906, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 1975.
Hobson, Barbara, Jane Lewis og Birte Siim: Contested Concepts in Gender and Social Politics, Cheltenham: Edward Elgar, 2002.
Horstbøll, Henrik: ’Politisk medborgerskab og junigrundloven : den almindelige valgrets begrebshistorie’, Den jyske historiker, 83, 1999, 168-180.
Isin, Engin F.: ’Citizenship in Flux: The Figure of the Activist Citizen’, Subjectivity 29 (1), 2009, 367-388.
Isin, Engin F. og Bryan S Turner: Handbook of Citizenship Studies, London: SAGE, 2002.
Isin, Engin F. og Greg M Nielsen: Acts of Citizenship, London: Zed Books Ltd, 2008.
Jonasen, Viggo: ’Den kommunale danske velfærdsstat – gennem fire socialreformer og fire mellemtider’. I Niels Ploug, Ingrid Henriksen, og Niels Kærgård (red.): Den danske velfærdsstats historie, København: Socialforskningsinstituttet, 2004, 202-221.
King, Steven: ’Negotiating the Law of Poor Relief in England, 1800-1840’, History 96 (324), 2011, 410-435.
King, Steven og Peter Jones: ’Testifying for the Poor: Epistolary Advocates and the Negotiation of Parochial Relief in England, 1800-1834’, Journal of Social History 49 (4), Oxford University Press, 2016.
Koefoed, Nina Javette: ’Performing Male Political Citizenship: Local Philanthropy as an Arena for Practicing and Negotiating Citizenship in Late Nineteenth-Century Denmark’. I Nina Javette Koefoed Krista Cowman Åsa Karlsson Sjögren (red.): Gender in Urban Europe, Routledge, 2014, 162-177.
Kolstrup, Søren: Velfærdsstatens rødder: fra kommunesocialisme til folkepension. SFAH skriftserie nr. 38, København: Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, 1996.
Kolstrup, Søren: ’Fattiglovgivningen fra 1803 til 1891’. I Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Christiansen (red.): Dansk Velfærdshistorie, bd. 1, Odense Universitetsforlag, 2010, 149-233.
Kymlicka, W. og W. Normann: ’Return of the Citizen: A Survey of Recent Work on Citizenship Theory’, Ethics 104 (2), 1994. 352-81.
Laneth, Pia Fris: 1915 – da kvinder og tyende blev borgere, København: Gyldendal, 2015.
Larsen, Jytte: Også andre hensyn, bd. 1: Dansk ligestillingshistorie 1849-1915, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2010.
Lees, Lynn Hollen: The solidarities of strangers: the English poor laws and the people, 1700-1948, Cambridge: Cambridge University Press, 1998.
Leeuwen, Marco van: ’Histories of Risk and Welfare in Europe during the 18th and 19th centuries’. I Anthony Cunningham og Ole Peter Grell (red.): I Health care and poor relief in 18th and 19th century Northern Europe: History of Medicine in Context, 2002, 32-66.
Lister, Ruth: ’Citizenship’, Feminist Review 57, 1997, 28-48.
Lister, Ruth: Engendering Citizenship, Work and Care, Aalborg: FREIA, Aalborg Universitet, 1997.
Lister, Ruth og Jo Campling: Citizenship: Feminist Perspectives, Houndmills: Machmillan, 1997.
Lützen, Karin: Byen tæmmes: kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København, København: Hans Reitzels Forlag, 1998.
Mann, Michael: ’Ruling Class Strategies and Citizenship’, Sociology 21 (3), 1987, 339-354.
Marshall, T.H.: Citizenship ans Social Class and other Essays, Cambridge: Cambridge University Press, 1949.
Marshall, T.H.: Medborgerskab og social klasse, København: Hans Reitzels Forlag, 2003.
Nyers, Peter: ’No One Is Illegal Between City and Nation’, Studies in Social Justice 4 (2), 2010, 127-143.
Nørgård, Inger Lyngdrup: Beskyt de værdige fattige!: opfattelser og behandling af fattige i velgørenhed, filantropi og fattigvæsen i København 1770-1874, Odense: Det Humanistiske Fakultet, ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet, 2015.
Pine, Adam M.: ’The Performativity of Urban Citizenship’, Environment and Planning A 42 (5), 2010, 1103-1120.
Rigsdagstidende, Folketingets Forhandlinger, 1874-1875.
Rigsdagstidende, Tillæg A, 1874-1875.
Rigsdagstidende, Folketingets Forhandlinger, 1875-1876.
Rigsdagstidende, Folketingets Forhandlinger, 1886-1887.
Rud, Søren: Subjektiveringsprocesser i metropol og koloni: København og Grønland i 1800-tallet,
København: Det Humanistiske Fakultet, ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, 2010.
Siim, Birte: Gender and Citizenship : Politics and Agency in France, Britain and Denmark, Cambridge: Cambridge University Press, 2000.
Sokoll, Thomas: ’Negotiating a Living: Essex Pauper Letters from London, 1800–1834’, International Review of Social History 45 (S8), 2000, 19-46.
Turner, Bryan S.: ’Outline of a theory of citizenship’, Sociology 24 (2), 1990, 189-217.
Tholle, Johannes: ’Frihaverne i Aarhus: 1827-1927’, Historisk Samfund for Aarhus Stifts Årbog, 1927, 20-28.
Wessel Hansen, Peter: Den skjulte fattigdom: middelstandens fattige i København 1750-1850, København: Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2013.
Yuval-Davis, Nira: ’Women, Citizenship and Difference’, Feminist Review 57, 1997, 4-27.
Publiceret
2019-01-17
Citation/Eksport
Lottrup Rasmussen, L. (2019). FATTIGHAVER OG FORHANDLINGER AF MEDBORGERSKAB: ET STUDIE AF FORHANDLINGEN MELLEM FATTIGHJÆLPSMODTAGER OG FATTIGUDVALG I TIDEN EFTER 1849. Temp - Tidsskrift for Historie, 9(17), 113-132. Hentet fra https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112053
Sektion
Artikler