DA BETONEN BLEV BELASTENDE - DEN EMOTIONELLE KAMP OM GELLERUPPLANEN I 1960’ERNE OG 1970’ERNE

  • Mikkel Høghøj Ph.d.-stipendiat, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
  • Silke Holmqvist Ph.d.-stipendiat, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Nøgleord: Temanummer, Følelseshistorie, Emotionalitet, Byhistorie, Gellerupplanen

Resumé

Denne artikel undersøger emotionalitetens rolle i Gellerupplanens historiske tilblivelsesproces som ‘sted’ i den danske offentlighed fra 1960’erne til slutningen af 1970’erne. Hovedfokus er på kampen om retten til at definere og kontrollere repræsentationen af Gellerupplanens emotionalitet, der fulgte i kølvandet på fjernsynsudsendelsen “En kirke i beton” i efteråret 1978. For at forstå debattens baggrund indledes artiklen med en analyse af, hvordan planlægningen af Gellerupplanen var styret af særlige emotionelle idealer om det sunde og gode liv for danske velfærdsborgere. Artiklen viser, at hvor Gellerupplanen i begyndelsen primært blev framet som et sted, der ville skabe et emotionelt liv præget af velvære, trivsel og tryghed, var den offentlige stemning vendt i løbet af 1970’erne. ”En kirke i beton” lagde således lyd og billede til en stemme i samtiden, der opfattede betonmiljøet som socialt degenererende og fremmende for rastløshed, trøstesløshed, frygt og utryghed. Dette budskab blev særligt formidlet gennem en fremstilling af Gellerups utilpassede ungdom og passive beboerklientel, hvis sociale adfærd og emotionelle liv i høj grad blev tilskrevet betonens fremmedgørende karakter. Modsat forsøgte beboerne at fastholde en positiv repræsentation af stedet ved at tilskrive betonmiljøet de emotionelle kvaliteter, som området var blevet associeret med fra begyndelsen. Gennem en følelseshistorisk undersøgelse af historisk foranderlige forestillinger om Gellerupplanens emotionalitet forsøger artiklen således at nuancere det forfaldsnarrativ, som de modernistiske boligbyggerier er blevet indlejret i siden 1970’erne.

Referencer

Bech-Danielsen, Claus: Moderne arkitektur - hva’ er meningen?. Aarhus, Systime, 2004.

Bondi, Liz, Joyce Davidson og Mick Smith (red.): Emotional Geographies. Aldershot, Ashgate,
2007.

de Coninck-Smith, Ning og Mogens Rüdiger: ’Typehus, energi og familieliv i 1950’erne og
1960’erne’. I Niels Finn Christiansen, Kurt Jacobsen og Mogens Rüdiger (red.): Ole Lange –
fra kætter til koryfæ. København, Gyldendal, 2007, 196-217.

Cupers Kenny: The Social Project: Housing Postwar France. Minneapolis, The University of Minnesota
Press, 2014.

Davidson, Joyce og Christine Milligan: ‘Embodying Emotion, Sensing Space: Introducing Emotional
Geographies’. I Social & Cultural Geography 5 (4), 2004, 523-532.

Fabian, Louise: ’Spatiale forklaringer – Da den geografiske tænkning kom på den humanvidenskabelige
dagsorden’. I Slagmark 57, 2010, 19-35.

Falender, Laura: Social Housing in Post-War Oslo and Edinburg: Modernizing, Decentralizing, and
Renewing the Urban Housing Stock, ca. 1945-1985. Ph.d.-afhandling, Oslo Universitet, 2013.

Gammerl, Benno: ‘Emotional Styles – Concepts and Challenges’. I Rethinking History 16, 2012,
161-175.

Gejl, Ib (red.): Århus. Byens Historie, Bind 4 1945-1995. Aarhus, Århus Byhistoriske Forlag, 1995.

Gaardmand, Arne: Dansk Byplanlægning: Plan over land 1938-1992. Nykøbing, Bogværket, 2016.

Hall, Peter: Cities of Tomorrow: An Intellectual History of Urban Planning and Design Since 1880.

Malden: Wiley Blackwell, 2014.

Hansen, Else og Leon Jespersen (red.): Samfundsplanlægning i 1950’erne. Tradition eller tilløb?.
København, Museum Tusculanums Forlag, 2009.

Ishøj Kommune: Indvandrerrapport II. 1978.

Johansen, Birgitte Schepelern og Katrine Schepelern Johansen: ‘At Tæmme Nydelsen - En Analyse
Af Den Rumlige Indretning Af En Dansk Heroinklinik’. I Tidsskrift for Forskning i Sygdom
Og Samfund 10 (18), 2013, 113-134.

Jørgensen, Caspar: ’Planlagt velfærd: velfærdssamfundets kulturarv’. I Årbog for Museum
Sønderjylland, 2010, 69-84.

Langen, Ulrik: ‘Den æreløse ordensmagt: kampen om byrummet mellem vægtere, gardere og
pøbel i 1700-tallets København’. I Fortid og nutid 2, 2009, 83-105.

Larsen, Morten Lind og Troels Riis Larsen: I medgang og modgang. Dansk byggeri og den danske
velfærdsstat 1945-2007. Ballerup, Byggecentrum, 2007.

Lefebvre, Henri: The Production of Space. Oxford, Blackwell Publishing, 1991.

Löfgren, Orvar: ‘Motion and Emotion: Learning to be a Railway Traveller’. I Mobilities 3 (3),
2008, 331-351.

Mazanti, Birgitte: Fortællinger fra et sted. Ph.d.-afhandling, Statens Byggeforskningsinstitut og
Københavns Universitet, 2002.

Mazanti, Birgitte: ’Stedsforståelse - mellem repræsentation og social praksis’. I Buciek, Keld,
Jørgen Ole Bærenholdt, Michael Haldrup Pedersen og John Pløger: Rumlig praksis: Festskrift
til Kirsten Simonsen. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, 2006, 189-199.

Nygaard, Erik: Tag over hovedet. Dansk boligbyggeri fra 1945 til 1982. København, Arkitektens
Forlag, 1984.

Paludan, Helge (red.): Århus Bys Historie - fra vikingetid til nutid. Aarhus, Husets Forlag, 1985.

Pernau, Margrit: ‘Space and Emotion: Building to Feel’. History Compass 12 (7), 2014, 541-549.

Petersen, Jørn Henrik, Klaus Petersen og Niels Finn Christiansen (red.): Dansk Velfærdshistorie
Bind V. Velfærdsstaten i tidehverv 1973-1993. Odense, Syddansk Universitetsforlag, 2013.

Raffaetà, Roberta: ‘Hope Emplaced. What Happens to Hope after Arrival: The Case of Ecuadorian
Families Living in Italy’. Emotion, Space and Society 16, 2015, 116-122.

Reinecke, Christiane: ‘Localising the Social: The Rediscovery of Urban Poverty in Western European
‘Af􀏐luent Societies’’. I Contemporary European History 24 (4), 2016, 555-576.

Scheer, Monique: ‘Are emotions a kind of practice (and is that what makes them have history?)
A Bourdieuan approach to understanding emotion’. I History and Theory 51 (2), 2012, 193-
220.

Schjerning, Camilla: ‘Følelsesgeografier og fællesskaber i København 1771-1800’. I temp –
tidsskrift for historie, nr. 11, 2015, 26-49.

Simonsen, Kirsten: ‘Practice, Spatiality and Embodied Emotions: An Outline of a Geography of
Practice’. I Human Affairs 17 (2), 2007, 168-181.

Thelle, Mikkel: ’Et rumligt fix for historievidenskaben?’. I temp – tidsskrift for historie nr. 9,
2014, 187-201.

Thelle, Mikkel: ‘Feeling Motion: Revisiting Mobility History through Affect and Emotion’. I Mobility
in History, 6 (1), 2015, 63-69.

Vallgårda, Karen: ‘Affekt, Følelser og Rum – Historiefaglige Perspektiver’. I temp – tidsskrift for
historie, nr. 10, 2015, 175-183.

Wakeman, Rosemary: Practicing Utopia: An Intellectual History of the New Town Movement. Chicago,
The University of Chicago Press, 2016.
Publiceret
2018-09-17
Citation/Eksport
Høghøj, M., & Holmqvist, S. (2018). DA BETONEN BLEV BELASTENDE - DEN EMOTIONELLE KAMP OM GELLERUPPLANEN I 1960’ERNE OG 1970’ERNE. Temp - Tidsskrift for Historie, 8(16), 124-144. Hentet fra https://tidsskrift.dk/temp/article/view/109158