Konge, könig og kinesisk – børns udforskning af sprogets symbolske muligheder
Nøgleord:
The multilingual subject, symbolic power of language, social meaning-making, linguistic awareness, L1 teaching, Det flersprogede subjekt, sprogets symbolske magt, social betydningsdannelse, sproglig opmærksomhed, tidlig danskundervisningResumé
English
In this article, we investigate how a learning space is created in a kindergarten class in which the teacher and a group of multilingual pupils jointly explore language and writing. We examine a conversation based on cards, where the pupils have drawn a king and written ‘konge’ in languages spoken at home. Our analysis is grounded in Kramsch’s (2009) call for increased attention to the subjective dimensions of language, combined with Leander, Phillips, and Taylor’s (2010) appeal for research interest in how opportunities for learning are connected to opportunities to forge links between places. We show how the learning space is opened to interactions with other remembered and imagined spaces through the children’s exploration of the symbolic possibilities of the sign. Based on the analysis, we point to the significance of including the subjective dimensions of language and the opportunities given to children in their language learning to connect places, experiences, and ideas through exploration of the symbolic possibilities of language. In this way, we seek to invite discussion of the understandings of language and language development that underlie language‐pedagogical practice, which is increasingly becoming a focus in Danish L1 teaching in the early years of schooling.
Dansk
I denne artikel undersøger vi, hvordan der i en børnehaveklasse skabes et læringsrum, hvor børnehaveklasselederen og en gruppe flersprogede elever sammen udforsker sprog og skrift. Vi går tæt på en samtale, der tager afsæt i kort, hvor eleverne har tegnet og med hjælp fra deres forældre skrevet konge på sprog, der tales i deres hjem. Vores analyse af samtalen tager afsæt i Kramschs (2009) efterspørgsel af en øget opmærksomhed på sprogets subjektive dimensioner i kombination med Leander, Philips og Taylors (2010) opfordring til en forskningsmæssig interesse for, hvordan muligheder for læring er forbundet med muligheder for at skabe forbindelser mellem steder. Vi viser, hvordan læringsrummet åbnes for interaktion med andre faktisk erindrede og forestillede rum gennem børnenes subjektive responser på tegnene og udforskning af tegnets symbolske muligheder. På baggrund af analysen peger vi på betydningen af at medtænke sprogets subjektive dimensioner og de muligheder, børn gives for i deres sproglæring at forbinde steder, erfaringer og ideer gennem udforskning af sprogets symbolske muligheder. Hermed ønsker vi at åbne for diskussioner af de forståelser af sprog og sprogudvikling, der lægges til grund for det sprogpædagogiske arbejde, som i stigende grad er genstand for opmærksomhed i danskundervisningen i de første år i skolen.
Referencer
Barthes, R. (2012/1957). Mythologies: The Complete Edition, in a New Translation. Hill & Wang.
Bleses, D., Højen, A. & Vind, B.D. (2021). Langtidseffekter af SPELL og Fart på sproget. Sammenhæng mellem tidlige sprogindsats og læsekompetencer i 2. klasse. Trygfondens børneforskningscenter. https://emu.dk/sites/default/files/2020-10/Dagtilbud_langtidseffekt%20af%20spell%20og%20fart%20p%C3%A5%20sproget.pdf
Boldt, G. (2020). Theorizing Vitality in the Literacy Classroom. Reading Research Quarterly 56(2), 207-221. https://doi.org/10.1002/rrq.307
Bourdieu, P. (1991). Language and symbolic power. Harvard University Press. Børne- og Undervisningsministeriet (2019). Børnehaveklassen.
Faghæfte 2010. https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/skolestart-og-boernehaveklassen/boernehaveklassen
Christiansen, K. (2006). Der var engang en konge … et remseeventyr. Dansklærerforeningen.
Daugaard, L. M. (2015). Sproglig praksis i og omkring modersmålsundervisning: En lingvistisk etnografisk undersøgelse. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.
Daugaard, L.M. & Laursen, H.P. (2021). Med flere sprog i klassen. Aarhus Universitetsforlag.
Fenyvesi, K. (2022). The Semantics of Grammaticalization: A Case Study on the Danish Verb Prøve’try’. Scandinavian Studies in Language, 13(1), 202-224. https://doi.org/10.7146/sss.v13i1.135078
Giæver, K. (2020). Tilgang til fellesskap i den flerkulturelle barnehagen. Barn–forskning om barn og barndom i Norden, 38(2), 43-55. https://tidsskriftetbarn.no/index.php/barn/article/view/4997
Heiden, T., & Jensen, M. P. (2024). “Teksten bryder frem”: tekst-som-begivenhed i danskfaget. Acta Didactica Norden, 18(3), 1-22. https://doi.org/10.5617/adno.10723
Holm, L., & Ahrenkiel, A. (2018). To år bagud. En kritisk analyse og diskussion af sprogforståelsen i forsknings- og udviklingsprogrammet ”Fremtidens Dagtilbud”. Barn–forskning om barn og barndom i Norden, 36(2), 29-46. https://doi.org/10.5324/barn.v36i2.2778
Höglund, H., & Rørbech, H. (2021). Performative spaces: Negotiations in the literature classroom. L1-Educational Studies in Language and Literature, 21, 1-23. https://urn.fi/URN:NBN:fi-fe2022012710410
Ilje-Lien, J. (2018). Se, hun snakker! En studie av estetiske og kroppslige måter å snakke sammen på. NOA - Norsk Som andrespråk, 34(1-2), 41-65. https://ojs.novus.no/index.php/NOA/article/view/1558
Kirkebæk, M. (2008). At skrive kinesisk – mere end blot et penselstrøg? Sprogforum 44, 25-36.https://books.google.dk/books?hl=da&lr=&id=RdsKEAAAQBAJ&oi=fnd&pg=PA25&dq=kirkeb%C3%A6k+at+skrive+kinesisk&ots=FGICOqj-ep&sig=9sPRqGjzbK8_RrrjQfEYu11RqfI&redir_esc=y#v=onepage&q=kirkeb%C3%A6k%20at%20skrive%20kinesisk&f=false
Kramsch, C. (2009). The Multilingual Subject. Oxford University Press.
Kristeva, J. (1980). Desire in language: A semiotic approach to literature and art. Columbia University Press.
Laursen, H.P. (2019). Tegn på sprog. Literacy i sprogligt mangfoldige klasserum. Aarhus Universitetsforlag.
Laursen, H. P., Baun, L., & Østergaard, W. (2020). Bubbles of becomings: from located investment to placemaking practices of engagement in the language classroom. Language and Education, 34(6), 566-582. https://doi.org/10.1080/09500782.2020.1775247
Laursen, H. P., & Daugaard, L. M. (2023). Such tiny signs on a piece of paper. Engagement with language and literacy in a multilingual preschool class. Journal of Early Childhood Literacy. https://doi.org/10.1177/14687984231175341
Laursen, H. P., Holm, L., & Ahrenkiel, A. (2023). Skriften på væggen: Når børn skaber literacy i daginstitutionen. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2023(1), 118-133. https://dpt.dk/temanumre/2023-1/skriften-paa-vaeggen-naar-boern-skaber-literacy-i-daginstitutionen/?highlight=skriften+p%C3%A5+v%C3%A6ggen
Laursen, H. P., & Mogensen, N. D. (2016). Timespacing competence: multilingual children’s linguistic worlds. Social Semiotics, 26(5), 563-581. https://doi.org/10.1080/10350330.2015.1137163
Leander, K. M., Phillips, N. C., & Taylor, K. H. (2010). The changing social spaces of learning: Mapping new mobilities. Review of research in education, 34(1), 329-394. https://doi.org/10.3102/0091732X09358129
Mogensen, N. D. (2024). Børns sprogsteder. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 2024 (1), 79-95.
SPELL (intet årstal). SPELL Introduktion vejledning oversigt aktivitetsforløb. https://www.e-pages.dk/aarhusuniversitet/1561/
Tchachenko, E. (2024). Transspråklige praksiser i nordiske barnehager: en kunnskapsoversikt. Nordisk barnehageforskning, 21(1), 27-46. https://doi.org/10.23865/nbf.v21.381
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ingen bearbejdelser (by-nd).
Forfatterne bevarer deres ophavsret, men giver tidsskriftet ret til første publicering. Forfatterne kan frit uploade en version af den peer-reviewede artikel andetsteds (parallelpublicering; eller fx oversættelse til internationale tidsskrifter), men med angivelse af, at den har været offentliggjort i Tidsskrift for danskdidaktisk forskning først (jf. Creative Commons Attribution-NoDerivatives-licens (cc-by-nd 4.0).
Tidsskrift for danskdidaktisk forskning findes udelukkende i en digital udgave. Denne digitale udgave er open-access, hvor alle har mulighed for at læse, downloade, kopiere, distribuere, udskrive og linke til teksten (jf. BOAI-definitionen).