Tværæstetisk læsning: Når udtryksformer, sanseappeller og stemninger ”mumler” i 8. klasseelevers læsning af en tegneserie
Nøgleord:
intermediality, phenomenology, literature didactics, qualitative empirical study, comics, intermedialitet, fænomenologi, litteraturdidaktik, kvalitativ empirisk undersøgelse, tegneserierResumé
English
Although comics and other graphic literature are increasingly popular among children and young adults (Hansen et al., 2022; Kulturstyrelsen, 2024), the area is an underexplored area in L1 research, and qualitative empirical studies are absent in a Danish context. Therefore, this article examines how eight-grade students read a comic. The data analyzed consists of 20 students’ reading logs, which they compiled during a literature teaching course using the comic Drengene fra Sankt Petri (Barfoed et al., 2023). The analysis is based on a predominantly intermedial and phenomenologically inspired approach that is concerned with cross-aesthetic creation of meaning (Bruhn & Schirrmacher, 2022; Elleström, 2012, 2014; Gumbrecht, 2011, 2017; Henkel, 2023; Mitchell, 1994, 2015). It shows that the students reading is characterized by three overall themes: They are concerned with the material meaning-making in relation to the book as a medium and comic; and mood-based meaning-making, where they “read” colors, movements, sounds, and emotions. In addition, they create meaning between text and image in nuanced ways. Against this background, the article offers the concept of cross-aesthetic reading as a way of understanding the reading of graphic literature and recommends that comics should be included to a greater extent as explicit content in Danish language teaching.
Dansk
Selvom tegneserier og anden grafisk litteratur fylder stadig mere i børn og unges læsning (Hansen et al., 2022; Kulturstyrelsen, 2024), er området underbelyst i fagdidaktisk forskning, og kvalitative empiriske studier er fraværende i en dansk kontekst. Derfor undersøger artiklen, hvordan elever i 8. klasse læser en tegneserie i danskundervisningen. Den data, der analyseres, er 20 elevers læselogge, som de har udarbejdet under et litteraturdidaktisk forløb med tegneserien Drengene fra Sankt Petri (Barfoed et. al., 2023). Analysen foretages ud fra en overvejende intermedial og fænomenologisk inspireret tilgang, der er optaget af tværæstetisk og materiel
betydningsdannelse og -skabelse (Bruhn & Schirrmacher, 2022; Elleström, 2012, 2014; Gumbrecht, 2011, 2017; Henkel, 2023; Mitchell, 1994, 2015). Den viser, at elevernes læsning er karakteriseret ved tre overordnede temaer: De er optagede af den materielle betydningsdannelse i forhold til bogen som medie og tegneserie og den stemningsbaserede betydningsdannelse, hvor de ”læser” farver, bevægelser, lyde og følelser. Derudover skaber de betydning imellem skrift og billede på nuancerede måder. På den baggrund tilbyder artiklen begrebet tværæstetisk læsning som en måde at begribe læsning af billedbåret litteratur på og anbefaler, at tegneserier i højere grad indgår som eksplicit indhold i danskundervisningen.
Referencer
Aringer, J., Wallner, L., Berglund, A., & Danielsson, K. (2025). Freezing lizards, loving creatures, and flying pigs: Tracing students’ meaning making about evolution through student-generated comics, International Journal of Science Education, 1-25. https://doi.org/10.1080/09500693.2025.2579581
Barfoed, E., Jensen, K. E., & Reuter, B. (2023). Drengene fra Sankt Petri. Gyldendal.
Birch, M., Miller, T., Mauthner, M., & Jessop, J. (2002). Introduction. In M. Mauthner et al. (Eds.), Ethics in qualitative research (pp. 1-13). Sage.
Bruhn, J. (2016). The Intermediality of Narrative Literature: Medialities Matter. Palgrave Macmillan.
Bruhn, J., & Schirrmacher, B. (2022). Intermedial Studies: An Introduction to Meaning Across Media. Routledge.
Bruhn, J., & Henkel, A. Q. (2023). Intermedialitet. In J. Fibiger, & N. Mølgaard (red.), Litteraturens tilgange (pp. 427-448). Hans Reitzels Forlag.
Christiansen, HC. (2001). Tegneseriens æstetik. Museum Tusculanums Forlag.
Clark, C., Braidley, L. S., Cole, A. & Chamberlain, C. (2024). Children and young people’s engagement with comics in 2023. National Literary Trust.
Cortsen, R. P. (2012). Comics as Assemblage – How SpatioTemporality in Comics is constructed. (Ph.d.-afhandling). Københavns Universitet.
Dahler Larsen, P. (2010). At fremstille kvalitative data. Syddansk Universitetsforlag.
del Rey Cabero, E. (2019). Beyond Linearity: Holistic, Multidirectional, Multilinear and Translinear Read-ing in Comics. The Comics Grid: Journal of Comics Scholarship, 9(1), 1-5. https://doi.org/10.16995/cg.137
Dunst, A., Laubrock, J. & Wildfeuer, J. (2018). Empirical Comics Research. Routledge.
Elleström, L. (2012). Mediernes modaliteter. En model til forståelse af intermediale relationer. In B.S. Pe-dersen, & M. Sørensen (red.), Medialitet, intermedialitet og analyse (pp. 13-49). Aarhus Universitet.
Elleström, L. (2014). Mediatransformation. The Transfer of Media Characteristics Among Media. Palgrave Macmillan.
Fabricius, C. J. (2024). SuperGirls of the Future: Girlhood and Agency in Contemporary Superhero Com-ics. Routledge.
Gumbrecht, H. U. (2011). Production of Presence: What Meaning Cannot Convey. Stanford University Press.
Gumbrecht, H.U. (2017). Stimmungen lesen. Über eine verdeckte Wirklichkeit der Literatur. Carl Hanser Verlag.
Groensteen, T. (2007). The System of Comics. University Press of Mississippi.
Hansen, S. R., Hansen, T. I., & Pettersson, M. (2022). Børn og unges læsning 2021. Aarhus Universitetsforlag. https://doi.org/10.7146/aul.9788772199207
Hallberg, K. (1982). Litteraturvetenskapen och bilderboksforskningen. Tidskrift för litteraturvetenskap, 34, 163-168.
Hallberg, K. (2022). Ikonotext revisited – ett begrepp och dess historia. Barnelitterært forskningstidsskrift/Nordic Journal of Childlit Aesthetics, 13(1). https://doi.org/10.18261/blft.13.1.2
Hayles, N.K. (2002). Writing Machines. MIT Press.
Hague, I. (2013). Comics and the senses: A multisensory approach to comics and graphic novels. Routled-ge.
Høgedal, A. (2025). 5 grunde til at give tegneserier en fast plads på børnenes boghyl-de. https://www.sdu.dk/da/nyheder/tema/temaklartilskolestart/5grundetegnerserier
Henkel, A. Q. (2023). Børnelitteratur i en medietid. Mellemværender mellem litteraturteorier, udtryksfor-mer og læsere. Samfundslitteratur.
Henkel, A.Q. (2021). InBetween. Intermedial understanding and analysis of children’s literature exempli-fied by the digital story NORD (2018). Barnelitterært forskningstidsskrift/Nordic Journal of Childlit Aes-thetics, 12, 1-15. https://doi.org/10.18261/issn.2000749330310103
Kashtan, A. (2018). Between Pen and Pixel. Comics, Materiality, and the Book of the Future. The Ohio State University Press.
Kulturstyrelsen (2024). Bogen og litteraturens vilkår. Bogpanelets årsrapport. Kulturstyrelsen.
McCloud, S. (1993). Understanding Comics. The Invisible Art. HarperCollins.
McGann, J.J. (1991). The Textual Condition. Princeton University Press.
MerleauPonty, M. (1962). Phenomenology of perception. Routledge.
Mitchell, W.J.T. (1994). Picture Theory: Essays on Verbal and Visual Representation. University of Chicago Press.
Mitchell, W.J.T. (2015). IMAGE X TEXT. In J.W.T. Mitchell, Image Science. Iconology, Visual Culture and Media Aesthetics (pp. 39-48). University of Chicago Press.
MüllerWille, K. (2019). Das Lesen neu erfinden. Zu Aspekten der Materialität in der Kinderund Jugendlite-ratur. In U. Dettmar, C. Roeder, & I. Tomkowiak, Schnittstellen der Kinder und Jugendmedienforschung (pp. 11-26). J. B. Metzler Verlag.
Jacobsen, B., Tanggaard, L, & Brinkmann, S. (2025). Fænomenologi. In S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Kvalitative metoder (pp. 343-371). Hans Reitzels Forlag.
Nikolajeva, M., & C. Scott (2001). How Picturebooks Work. Routledge.
Tanggaard, L. (2017). Fænomenologi som kvalitativ forskningsmetode. In M. Järvinen & N. MikMeyer (red.), Kvalitativ analyse: Syv traditioner (pp. 81-101). Hans Reitzels Forlag.
Tønnessen, E.S., & Hoel, T. (2019). Designing Dialogs Around Picture Book Apps. In J. E. Kim, B. Hassin-gerDas (Eds.), Reading in the Digital Age: Young Children’s Experiences with Ebooks (pp. 197-215). Spring-er.
Ommundsen, Å. M., Haaland, G., & Kümmerling Meibauer, B. (Eds.) (2022). Exploring challenging pic-turebooks in education: International perspectives on language and literature learning. Routledge.
Wallner, L. (2017). Framing Education: Doing Comics Literacy in the Classroom. (Ph.d.-afhandling). Lin-köping Universitet.
Wallner, L., & Barajas, K. E. (2020). Using comics and graphic novels in K9 education: An integrative re-search review. Studies in Comics, 11(1), 37–54, DOI: 10.1386/stic_00014_1
Zahavi, D. (2018). Fænomenologi. En introduktion. Samfundslitteratur.
Wivel, M., Hald, M. & Gunnarsson, A. B. (2024). Danske tegneseriers tilstand. Dansk Tegneserieråd.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Ayoe Quist Henkel
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ingen bearbejdelser (by-nd).
Forfatterne bevarer deres ophavsret, men giver tidsskriftet ret til første publicering. Forfatterne kan frit uploade en version af den peer-reviewede artikel andetsteds (parallelpublicering; eller fx oversættelse til internationale tidsskrifter), men med angivelse af, at den har været offentliggjort i Tidsskrift for danskdidaktisk forskning først (jf. Creative Commons Attribution-NoDerivatives-licens (cc-by-nd 4.0).
Tidsskrift for danskdidaktisk forskning findes udelukkende i en digital udgave. Denne digitale udgave er open-access, hvor alle har mulighed for at læse, downloade, kopiere, distribuere, udskrive og linke til teksten (jf. BOAI-definitionen).
