Ekspressivisme hos Brandom og Taylor

Abstract

Idéen om filosofisk ekspressivisme hos Charles Taylor og den amerikanske filosof Robert Brandom. Med termen ’ekspressivisme’ forstås her et særligt aspekt af, hvad det vil sige at ’udtrykke’ noget, hvormed Taylor angi¬ver en opfattelse af menneskelig handlen og denne handlens forhold til natu¬ren. Mens både Brandom og Taylor opfatter ekspressivismen som hvilende på en tese om, at udtryk – og ikke f.eks. repræsentation – har forrang i rækken af forklaringer på me¬ning, så er Brandom mere kritisk indstillet over for romantikernes prioritering af følelse over fornuft og af kunst over videnskab end Taylor, for hvem udtryk fundamentalt er forbundet med legemliggørelse. Under inddragelse af Roman¬tikkens reception af kunstværket opstiller Smith det romantiske natur¬begreb over for Taylors postromantiske perspektiv, hvorefter værdien af et liv i ’kontakt’ med naturen ikke længere lige så umiddelbart kan tages for givet.