Forestillingen om retten og dens samfundsmæssige relationer

Abstract

Artiklen sammenligner Habermas’ rekonstruktion af oplysningstidens statsteori med den portugisiske retssociolog Boaventura Santos’ pluralistiske retsopfattelse, der både karakteriseres som postmoderne og præmoderne. På den baggrund udkaster Dalberg-Larsen den provokerende tese, at den moderne ret, som Habermas analyserer, er en kort parentes i den historiske udvikling. Den aktuelle tilbagevenden til en pluralistisk retstilstand, der minder om middelalderens, behøver imidlertid ikke at være et tilbageskridt, der underminerer retssikkerheden og øger vilkårligheden. Pluralismen sætter en dagsorden, der kræver øget kommunikation mellem forskellige retsordener, hvor indpodningen af et demokratisk element i alle retsordener med men¬neskerettighederne som fælles referenceramme kan sættes som betingelse for, at de enkelte retsordener ikke udelukkes fra kommunikation med andre.