Retten til en ren krop: Vaccinemodstandens historiske rødder i England 1853- 1898

Abstract

Vaccinemodstand er ikke et nyt fænomen, men kan spores tilbage til 1700-tallet, hvor vaccination blev indskrevet i et fremskridtsnarrativ om lægevidenskabens sejr over smitsomme sygdomme, og modstandere blev afvist som irrationelle skeptikere. I artiklen analyseres den organiserede vaccinemodstand i England fra 1853 til 1898, som opstod i kølvandet på den første obligatoriske vaccinationslov. Ud fra Quentin Skinners idéhistoriske metode og hans analyse af de moderne frihedsbegreber analyseres argumenter fra tre førende vaccinemodstandere. Casen viser, at modstanden ikke kun handler om en irrationel afvisning af vaccination, men er indskrevet i en større politisk magtkamp om at definere grænserne for statens magt og retten til at fastholde et ‘naturligt’ syn på kroppen. Hos aktørerne smelter de medicinske og de politiske argumenter imod vaccination sammen i idéen om, at staten bør gribe mindst muligt ind i såvel den fysiske som den sociale krop. Analysen viser imidlertid også, at de rationelle politiske argumenter kan blive iblandet fejlagtige, konspirationsteoretiske påstande, der spiller på frygt og vrede. En tendens der også kan ses i den aktuelle vaccinemodstand.