Peber, ingefær, nelliker og muskatnød: Koloniale materialer og naturhistorisk ekspertise i Antoni van Leeuwenhoeks mikroskopiske observationer

Abstract

I takt med at det naturhistoriske vidensideal i løbet af 1600-tallet i højere grad blev knyttet til observationer, eksperimenter og andre former for direkte kontakt med naturens fænomener, fremkom den naturhistoriske ekspert som en vigtig videnskabelig aktør. I denne artikel viser jeg, hvordan den hollandske mikroskopist Antoni van Leeuwenhoek indgik som ekspert i to umiddelbart væsensforskellige netværk, nemlig det engelske videnskabelige selskab Royal Society og det Nederlandske Ostindiske Handelskompagni (VOC). Hvor Royal Society havde som sit erklærede formål at skabe ny, eksperimentel viden om naturen, var VOC’s formål at tjene penge til sin bestyrelse på baggrund af aggressiv ekspansion af koloniale aktiviteter i Sydøstasien. Leeuwenhoeks evner indenfor mikroskopi gjorde, at Royal Societymedlemmerne sendte ham observationsopgaver og endda objekter, som han kunne undersøge gennem sine mikroskoper. På samme måde fik Leeuwenhoek adgang til VOC-officerers kister med koloniale frø, og han blev bedt om at undersøge deres krydderilagre med det formål at skabe bedre viden om de koloniale materialers reproduktionscyklusser. Ved at studere Leeuwenhoeks rolle som ekspert i disse to netværk argumenterer jeg for en porøs distinktion mellem kommerciel og videnskabelig aktivitet.