Fichtes teori om indbildningskraften - om behovet for den moderne bevidsthedsfilosofis (re)dialektisering

Abstract

Morten Ziethen har i sit bidrag taget en af de mest komplekse, men efter Kant også mest banebrydende teorier om forholdet mellem selvbevidsthed og indbildningskraft under kyndig behandling. Med inspiration fra Dieter Henrich’s artikel ”Fichtes ursprüngliche Einsicht” (1966), der efterhånden har opnået klassiker status inden for sit felt, sigter Ziethen lige ind i koglekirtlen på den aktuelle bevidsthedsteoretiske diskurs. Morten Ziethen argumenterer for, at forholdet mellem en absolut, selvfrembringende bevidstheds prærefleksive enhed og dennes nødvendige udspaltning i empiriske selvforhold eller forhold til noget andet, end sig selv, kun kan finde sted via et dialektisk begreb om indbildningskraftens ’svæven’. Så længe man inden for bevidsthedsfilosofien ignorerer dette forhold, så længe forpasser også enhver (moderne) bevidstfilosofi det, som en filosofi om bevidstheden i radikal og interessant forstand har at byde på, når bevidstheden forstås som den selvreferentielle proces, i kraft af hvilken det overhovedet først giver mening at tale om, at noget er til.