Læselighed og fantasi i d’Alembert og Diderots encyklopædi

Abstract

Frank Beck Lassen tager i sit bidrag udgangspunkt i oplysningstiden, hvor den menneskelige viden om verden efterhånden er akkumuleret til et uoverskueligt niveau. Samtidig med denne akkumulation af viden er mennesket selv – siden renæssancen og det naturvidenskabelige gennembrud – kommet stadig mere i centrum for sin egen tilværelse, og til oplysningsprojektet hører en idé om et historisk og samfundsmæssigt fremskridt, som snarere er lagt i menneskets hænder end i Guds forsyn. En sådan situation kan virke skræmmende, men også forjættende; det sidste var tilfældet for redaktørerne af den store franske encyklopædi, d’Alembert og Diderot. Beck Lassen viser i sin artikel, med støtte fra Hans Blumenberg og andre, hvordan encyklopædisterne forsøger at gøre denne nye, uoverskuelige verden læselig ved simpelthen at samle den i en bog, et opslagsværk – dels i form af artikler om dette og hint, og dels via forsøg på at anskueliggøre de efterhånden mange (mulige) verdner via opfindsomme billeder og plancher. Alt sammen med den universalistiske ambition om at tilvejebringe en overordnet systematisk sammenhæng mellem del og helhed. På det praktiske plan virker den nye mangfoldighed af (mulige) verdener ikke mindst æggende på fantasien, der får et stort udfoldelsespotentiale i forbindelse med udviklingen af tidens nyfødte barn – den gryende teknologi – som før industrialiseringen endnu har taget fat og fart, stadig fremstilles med et imødekommende ansigt.