Kunsten at undersøge fortidige rum. En læsning af Ane Qvortrups artikel i mentalitetshistorisk optik
DOI:
https://doi.org/10.7146/sammenlignendefagdidaktik.v2025i8.157375Nøgleord:
Mentalitetshistorie, Historisk analyse, Tidslag, Kontinuitet og forandring, Interdisciplinaritet, GymnasieskolenResumé
Med afsæt i en mentalitetshistorisk læsning samt den historiedisciplinære grundposition, at man kun kan erkende om fortidige forhold, hvis man konsistent behandler dem fremmedgørende i forhold til ens egen nutidige subjektposition, bidrager artiklen med en kommentar til Ane Qvortrups historiske undersøgelse af interdisciplinaritet som pædagogisk grundvilkår i gymnasieskolen. Omdrejningspunktet i kommentaren er Qvortrups historiske analyse. Artiklen peger på svagheder ved dels det historiske kildegrundlag, dels en manglende kontekstualisering. For at besvare spørgsmålet om, hvorvidt interdisciplinaritet kan skrives frem som gentagelsesstrukturer gennem historiske begivenheder og hændelser over tid, henviser artiklen til et antal historiske nybrud og gentagelsesstrukturer i gymnasieskolens historie. Disse giver samlet grundlag for at argumentere for fagligt samspil som historisk fænomen over tid. Og artiklen viser også, at en sammenlignende fagdidaktiske ambition bedst realiseres ved at undersøge kundskabsområder på tværs af fag. Dette også selvom man primært er optaget af at konkludere sammenlignende om et enkelt fag på tværs af historiske tidspunkter.
Referencer
Coninck-Smith, N. & Appel, C. (2023). 500 years of Danish school history: methodologies, agencies, and connecting narratives. Paedagogica Historica, 59:5, s. 847-866. DOI:10.1080/00309230.2021.1965174
Den røde betænkning (1959/1960). Det nye Gymnasium. Betænkning nr. 269 afgivet af det af undervisningsministeriet under 27. februar 1959 nedsatte læseplansudvalg for gymnasiet. Undervisningsministeriet. København: Statens Trykningskontor.
Grue-Sørensen, K. (1966/1974). Opdragelsens historie 3. København: Gyldendals Pædagogiske Bibliotek.
Hansen, Kirsten Kvist (1995) Virkelighedsbillede af historien. Fortid og Nutid, juli 1995, s. 148-153.
Haue, H. (2021). Bondedreng og professor – en dansk udviklingshistorie. Aarhus: Systime.
Haue, H. (2003). Almendannelse som ledestjerne. En undersøgelse af almendannelsens funktion i dansk gymnasieundervisning 1775-2000. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Haue, H., Nørr, E. & Skovgaard-Petersen, V. (red.) (1998). Kvalitetens vogter. Statens tilsyn med gymnasieskoler 1848-1998. København: Undervisningsministeriets forlag.
Henningsen, P. (2002). Rejsen mod virkeligheden. Interview med Alex Wittendorff. I: Appel, C., Henningsen, P. & Hybel, N. (red.). Mentalitet og historie. Om fortidige forestillingsverdener, s. 355-366. Ebeltoft: Skippershoved.
Jellingsø, O. (1987). Det moderne gymnasium – pædagogik og bygninger. Uddannelseshistorie 21. årbog for Selskabet for Dansk Skolehistorie. Hentet fra https://uddannelseshistorie.dk/aarbog/aarbog-1987/ (1/5-24)
Kristensen, B. E. (2007). Historisk metode. København: Hans Reitzels Forlag.
Krogh, E. (2011). Undersøgelser af fag i et fagdidaktisk perspektiv. Sammenlignende fagdidaktik. CURSIV, (nr. 7), s. 33-51.
Larsen, J. (1899/1984). Bidrag til Den danske skoles historie, 1818-1898, bind 3. København: Unge Pædagoger.
Lov om gymnasieskoler (1958). Lov nr. 165 af 7. juni 1958. Lov om gymnasieskoler. København: Undervisningsministeriet.
Nevers, J., Simonsen, D. G., & Thelle, M. (2021). Historisering af tid: En historieteoretisk sondering. Temp - Tidsskrift for Historie, 11(22), s. 15–36. Hentet fra https://tidsskrift.dk/temp/article/view/128204 (1/5-24)
Nissen, G. (1968). Fra dannelsesdiskussionen i 1830ernes og 1840ernes skoledebat. Uddannelseshistorie. Årbog for Selskabet for Dansk Skolehistorie. Hentet fra https://uddannelseshistorie.dk/?aarbog=aarbog-1968 (1/5-24)
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Tidsskriftet og forfatterne har ophavsret.
