Redaktionelt forord

Resumé

Det er notorisk svært for offentlige myndigheder at få borgere eller offentligt ansatte til at gøre det rigtige, hvad enten det er at anlægge sunde spisevaner eller at sikre den rette tilrettelæggelse af arbejdet i hjemmeplejen. Jeg ser her helt bort fra, at det ikke er uproblematisk at afgøre, hvad det rigtige er. Tidligere, hvor respekten for autoriteter var større, kunne man blot beordre borgerne til dette eller hint. Det virkede som bekendt langt fra altid. I dag, hvor opfattelsen af forholdet mellem det offentlige og borgerne har ændret sig markant, bliver borgerne sure, hvilket bestemt ikke fremmer sagen. I nogle årtier har økonomiske incitamenter så været det foretrukne instrument til at sikre en hensigtsmæssig adfærd. Desværre reagerer vi ikke altid, som den økonomiske lærebog antager, og hvad værre er, de økonomiske incitamenter kan ligesom megen medicin have uhensigtsmæssige bivirkninger. På det sidste er der kommet et nyt skud på stammen for offentlig styring, der med et kernedansk ord hedder nudging. Ideen bag er at vejlede borgere og offentligt ansatte til at gøre det rigtige på en mild, men bestemt måde. Vi kender efterhånden alle fodsporene, der leder hen til gadens skraldespand.