”Adskillelse vil betyde Islands Ødelæggelse”: islandsk selvstændighedspolitik og adskillelse fra Det danske Rige
DOI:
https://doi.org/10.7146/politica.v51i4.131170Resumé
Island var ifølge danske kritikere for lille og fattig til at understøtte egen selvstændighed og måtte derfor affinde sig med dansk lederskab. Islændingene stilede først sent efter suverænitet og fuld adskillelse fra Danmark under disse betingelser. Den dansk-islandske forbindelse kunne ikke accepteres på langt sigt af Island. Den danske stat var defineret som en dansk nationalstat senest fra 1864, og islændingene var altid gæster i denne nationalstat. Dansk politik gjorde intet forsøg på at gentænke staten som en multinational stat og i endnu mindre grad skabe ét folk. Derfor måtte islændingene først kræve separation og siden fuld skilsmisse, selvom de havde et svagt udgangspunkt til at drive egen stat – de kunne simpelthen ikke blive i samlivet med broderfolket i syd.
Referencer
ktstykker vedrørende Forhandlingerne i Reykjavík 1.-18. Juli 1918 (1918). København: J.H. Schultz.
Allen, C. F. (1848). Om Sprog og Folke-Eiendommelighed i Hertugdømmet Slesvig eller Sønderjylland. København: C. A. Reitzels Forlag.
Allen, C. F. (1858). Det danske Sprogs Historie i Hertugsdømmet Slesvig eller Sønderjylland, 2. vols. København: C. A. Reitzel.
Alþingistíðindi (1875-1917). Reykjavik: Alþingi.
Ardito, Alissa M. (2015). Machiavelli and the Modern State: The Prince, the Discourses on Livy, and the Extended Territorial Republic. Cambridge: Cambridge University Press.
Atlanten 1 (1904-1906).
Atlanten 2 (1907-1910).
Betænkning afgiven af Den dansk-islandske Kommission af 1907 (1908). København: J.H. Schultz.
Beretning om Forhandlingene paa Rigsdagen (1848-1849). København: Bianco Luno.
Bjarnason, Gunnar (2012). Upp með fánann!: baráttan um uppkastið 1908 og sjálf-stæðisbarátta Íslendinga. Reykjavík: Mál og menning.
Bjarnason, Gunnar Þór (2018). Hinir útvöldu. Sagan af því þegar Ísland varð sjálfstætt ríki árið 1918. Reykjavík: Sögufélag.
Brandes, Georg (1902). Tale for Island, pp. 292-294 i Samlede Skrifter, bind 12. København: Gyldendalske Boghandels Forlag.
Brandes, Georg (1906a). Amagers Løsrivelse, Politiken, 16. december.
Brandes, Georg (1906b). Amagers Flag, Politiken, 22. december.
Bregnsbo, Michael (2017a). Kolonirige under afvikling, pp. 134-153 i Mikkel Venborg Pedersen (red.), Danmark. En kolonimagt. København: Gads forlag.
Bregnsbo, Michael (2017b). Småstat med kolonier, pp. 156-197 i Mikkel Venborg Pedersen (red.), Danmark. En kolonimagt. København: Gads forlag.
Bregnsbo, Michael og Kurt Villads Jensen (2004). Det danske imperium. Storhed og fald. København: Aschehoug.
Brynjúlfsson, Gísli (1952). Dagbók í Höfn. Reykjavík: Heimskringla.
Bull, Francis og John Landquist (red.) (1940). Georg og Edv. Brandes Brevveksling med nordiske Forfattere og Videnskabsmænd, bind 3. København: Gyldendal.
Cobban, Alfred (1945). National Self-Determination. Oxford: Oxford University Press.
Cobban, Alfred (1970). The Nation State and National Self-Determination. New York: Thomas Y. Crowell.
Elliott, John (1992). The cultural and political construction of Europe. Past & Present 137: 48-71.
Feldbæk, Ole (2000). Vækst og reformer, pp. 227–340 i Leon Jespersen og E. Ladewig Petersen (red.), Dansk forvaltning 1720-1814, bind 1. København: Jurist- og økonomsforbundets forlag.
Frost, Robert (2015). The Oxford History of Poland-Lithuania. Bind 1, The Making of the Polish-Lithuanian Union, 1385-1569. Oxford: Oxford University Press.
Gellner, Ernest (1983). Nations and Nationalism. Ithaca: Cornell University Press.
Glenthøj, Rasmus (2014). 1864: Sønner af de Slagne. København: Gads Forlag.
Gustafsson, Harald (1998). The conglomerate state: A reflection on state formation in early modern Europe. Scandinavian Journal of History 23 (3-4): 189-213.
Hálfdanarson, Guðmundur (2001). Íslenska þjóðríkið – upphaf og endimörk. Reykjavík: Hið íslenska bókmenntafélag og Reykjavíkurakademían.
Hálfdanarson, Guðmundur (2017). ”Ísland sé fyrir Íslendinga”. Þegar fullveldið hélt innreið í íslenska stjórnmálabaráttu, pp. 51-70 i Svala Ísfeld Ólafsdóttir (red.), Fullveldi í 99 ár. Safn ritgerða til heiðurs dr. Davíð Þór Björgvinssyni sextugum. Reykjavík: Hið íslenska bókmenntafélag.
Hobsbawm, Eric (1992). Nations and Nationalism since 1870. Programme, Myth, Reality, Cambridge: Cambridge University Press.
Jensdóttir, Sólrún B. (1980). Ísland á brezku valdsvæði 1914-1918. Reykjavík: Sagnfræðistofnun Háskóla Íslands.
Jónsson, Björn (1901). Á aldamótum. Ísafold, 2. januar: 2.
Jónsson, Guðmundur (1999). Hagvöxtur og iðnvæðing. Þjóðarframleiðsla á Íslandi 1870-1945. Reykjavík: Þjóðhagsstofnun.
Jónsson, Guðmundur (2015). Danskernes økonomiske aktiviteter i Island i det 20. århundrede, pp. 85-129 i Auður Hauksdóttir, Guðmundur Jónsson og Erik Skyum-Nielsen (red.), Gullfoss. Mødet mellem dansk og islandsk kultur i 1900-tallet. København: Vandkusten.
Jónsson, Guðmundur (2017). Smáþjóð á heimsmarkaði. Tímabilið 1914-2010, pp. 111-439 i Sumarliði R. Ísleifsson (red.). Líftaug landsins. Saga íslenskrar utanríkisverslunar 900-2000, bind 2. Reykjavík: Skrudda.
Jónsson, Guðmundur og Magnús S. Magnússon, red. (1997). Hagskinna. Sögulegar hagtölur um Ísland – Icelandic Historical Statistics. Reykjavík: Hagstofa Íslands.
Knudsen, Jørgen (1998). Georg Brandes: magt og afmagt 1896-1914, bind 1. København: Gyldendal.
Kristjánsson, Aðalgeir (1993). Endurreisn alþingis og þjóðfundurinn. Reykjavík: Sögufélagið.
Larsen, J.E. (1855). Om Islands hidtilværende statsretlige Stilling. Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Fest i Anledning af Hand Majestæt Kongens Fødselsdag den 6te October 1855. København: Schultziske Officin.
Leerssen, Joep (2006). National Thought in Europe. A Cultural History. Amsterdam: Amsterdam University Press.
Leerssen, Joep (2011). Viral nationalism: Romantic intellectuals on the move in nineteenth-century Europe. Nations and Nationalism 17 (2): 257-271.
Lehmann, Orla (1874). Om Personalunionen, pp. 121-137 i Carl Plough (red.), Orla Lehmanns efterladte Skrifter, 4. bind. København: Gyldendalske Boghandel.
List, Friedrich (1851). Das nationale System der politischen Oekonomie. Friedrich List‘s gesammelte Schriften III. Stuttgart: J.G Cotta‘scher Verlag.
Minningarrit aldarafmælis Jóns Sigurðssonar (1911). Reykjavík: Hið íslenska bókmenntafélag.
Olden-Jørgensen, Sebastian (2010). Ind i enevælden, pp. 13-95 i Thomas Lyngby, Søren Mentz og Sebastian Olden-Jørgensen (red.), Magt og pragt. Enevælde 1660-1848. København: Gads Forlag.
Rasmussen, Lars Løkke (2015). Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Folketingets åbning den 6. oktober 2015. København: Statsministeriet. www.stm.dk/_p_14250.html.
Rigsdagstidende. Forhandlinger paa Folketinget. Ordentlig Samling 1868-1869 (1868-1869). København: J.H. Schultz.
Rigsdagstidende. Forhandlinger paa Folketinget. 71de ordentlige Samling 1918–19 (1918-1919). København: J.H. Schultz.
Sigurðsson, Jón (1841). Um alþíng á Íslandi. Ný félagsrit 1 (1): 59-134.
Sigurðsson, Jón (1855). Om Islands statsretlige Forhold. Nogle Bemærkninger i Anledning af Etatsraad, Professor J. E. Larsens Skrift ”Om Islands hidtilværende statsretlige Stilling”. København: Gyldendalske Boghandling.
Sigurðsson, Jón (red.) (1871). Lovsamling for Island, 16. bind København: Andr. Fred. Höst.
Sigurðsson, Jón og Oddgeir Stephensen (red.) (1868). Lovsamling for Island, 14. bind. København: Andr. Fred. Höst.
Steining, Jørgen (1953). Danmark og Island, pp. 313-410 i Knud Fabricius (red.), Den danske Rigsdag, 4. bind. København: Schultz.
Stephensen, Hilmar og Ólafur Halldórsson (red.) (1889). Lovsamling for Island, 21. bind. København: Andr. Fred. Höst.
Sundbøl, Per (1978). Dansk Islandspolitik 1913-1918. Odense: Odense Universitetsforlag.
Østergård, Uffe (2017). Danmark – småstat, imperium og kolonimagt, pp. 18-57 i Mikkel Venborg Pedersen (red.), Danmark. En kolonimagt. København: Gads forlag.
Westenholz, Aage (1918). ”Forbundsloven” mellem Danmark og Island. København, 12. august: 2.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
LicensOphavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.
