Policyprofessionelle i danske tænketanke: uddannelse, erhvervserfaring og synlighed i Folketinget og landsdækkende aviser
DOI:
https://doi.org/10.7146/politica.v52i1.130798Nøgleord:
policyprofessionelle, tænketanke, uddannelseserfaring, erhvervserfaring, økonomerResumé
Hvilken uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring har policyprofessionelle i danske tænketanke, og hvordan bidrager de til tænketankenes synlighed i Folketinget og i landsdækkende aviser? Analysen af 126 policyprofessionelle fra ti privatfinansierede tænketanke viser, at tænketankene hovedsageligt ansætter policyprofessionelle med samfundsvidenskabelige universitetsgrader og erhvervserfaring fra stat, interesseorganisationer og den private sektor. Flere advocacytænketanke prioriterer at ansætte økonomer, og andelen af ansatte med en kandidatgrad i økonomi er positivt korreleret med omtale i Folketinget og aviser. Dette fund lægger op til fremadrettet at undersøge, hvilke særlige forudsætninger økonomer har for at agere som policyprofessionelle, og hvordan de bidrager til at få tænketankes idéer og analyser på mediernes og politikernes dagsorden.
Referencer
Binderkrantz, Anne Skorkjær, Peter Munk Christiansen og Helene Helboe Pedersen (2014). Organisationer i politik. Danske interesseorganisationer i forvaltning, Folketing og medier. København: Hans Reitzels Forlag.
Blach-Ørsten, Mark, Ida Willig og Leif Hemming Pedersen (2017). Fra politiker til policy professionel: En analyse af danske politikeres karriereveje efter Folketinget fra 1981 til 2015. Økonomi og Politik 90 (3): 15-26.
Campbell, John L. og Ove K. Pedersen (2014). The National Origins of Policy Ideas: Knowledge Regimes in the United States, France, Germany, and Denmark. Princeton: Princeton University Press.
Christiansen, Peter Munk og Asbjørn Sonne Nørgaard (2003). Faste forhold – flygtige forbindelser. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Coman, Ramona (2019). Why and how do think tanks expand their networks in times of crisis? The case of Bruegel and the Centre for European Policy Studies. Journal of European Public Policy 26 (2): 286-301.
Garsten, Christina, Bo Rothstein og Stefan Svallfors (2015). Makt utan mandat. De policyprofessionella i svensk politik. Stockholm: Dialogos Förlag.
Heclo, Hugh (1978). Issue networks and the executive establishment, pp. 413-422 i Anthony King (red.), The New American Political System. Washington, DC: American Enterprise Institute.
Held, David (2006). Models of Democracy, 3. udg. Cambridge: Polity Press.
Kelstrup, Jesper Dahl (2016). Tænketankes brug af dagbladene som et marked for politiske idéer i Danmark. Politik 19 (1): 7-21.
Kelstrup, Jesper Dahl (2018). Tænketanke – nye aktører i dansk politik. København: Djøf Forlag.
McGann, James G. (2019). 2018 Global Go To Think Tank Index Report. The Lauder Institute, University of Pennsylvania.
McGann, James G. og R. Kent Weaver (red.) (2000). Think Tanks and Civil Societies: Catalysts for Ideas and Action. New Brunswick: Transaction Publishers.
Medvetz, Thomas (2010). “Public policy is like having a vaudeville act”: Languages of duty and difference among think tank-affiliated policy experts. Qualitative Sociology 33 (4): 549-562.
Medvetz, Thomas (2012). Think Tanks in America. Chicago: University of Chicago Press.
Osborne, Thomas (2004). On mediators: Intellectuals and the ideas trade in the knowledge society. Economy and Society 33 (4): 430-447.
Rich, Andrew (2004). Think Tanks, Public Policy, and the Politics of Expertise. Cambridge: Cambridge University Press.
Rich, Andrew og R. Kent Weaver (2000). Think tanks in the U.S. media. The International Journal of Press/Politics 5 (4): 81-103.
Schneider, Volker (2015). Hugh Heclo, “Issue networks and the executive establishment”, pp. 372–382 i Martin Lodge, Edward C. Page og Steven J. Balla (red.), The Oxford Handbook of Classics in Public Policy and Administration. Oxford: Oxford University Press.
Seabrooke, Leonard (2014). Epistemic arbitrage: Transnational professional knowledge in action. Journal of Professions and Organisation 1 (1): 1-16.
Steinsbekk, Gabriel (2018). Policyprofesjonelle i Norge. En analyse av tenketanker, PR-byråer og regjeringsrådgivere og deres påvirkningsmuligheter. Norsk sosiologisk tidsskrift 5 (2): 401-420.
Stone, Diane og Andrew Denham (red.) (2004). Think Tank Traditions: Policy Research and the Politics of Ideas. Manchester: Manchester University Press.
Svallfors, Stefan (2016). Out of the golden cage: PR and the career opportunities of policy professionals. Politics & Policy 44 (1): 56-73.
Svallfors, Stefan (2017). Knowing the game: motivations and skills among partisan policy professionals. Journal of Professions and Organization 4 (1): 55-69.
Toft Kommunikation (2019). Den danske tænketanksanalyse 2019/2020. København: Toft Kommunikation.
Aagaard, Peter og Mark Blach-Ørsten (2018). Politisk kommunikation: Nye tider og nye aktører. København: Hans Reitzels Forlag.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
LicensOphavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.
