Karriereveje blandt topchefer i danske interesseorganisationer

Forfattere

DOI:

https://doi.org/10.7146/politica.v52i1.130796

Nøgleord:

interesseorganisationer, karriereveje, policyprofessionelle

Resumé

I de seneste årtier er der sket en øget professionalisering af interessevaretagelse i Danmark. Mange interesseorganisationer har i dag store, professionelle sekretariater, og selv mindre organisationer har oprustet deres administration. Samtidig peger forskere på, at der er opstået en gruppe af policyprofessionelle, som indtager positioner i forvaltning, politik og organisationer, og som relativt hyppigt skifter mellem de forskellige sektorer. Artiklen kortlægger de enkeltpersoner, der står i spidsen for næsten 200 danske interesseorganisationer. På baggrund heraf tegnes et billede af de ledende medarbejdere og deres baggrund. Artiklen viser, hvordan mange topchefer rekrutteres fra den offentlige sektor, mens det er forholdsvis sjældent, at politikere bliver ansat i topposter i interesseorganisationer. Organisationseliten ligner andre eliter i forhold til personlige karakteristika og uddannelsesbaggrund.

Referencer

Allern, Sigurd (2011). PR, politics and democracy. Central European Journal of Communication 1.

Allern, Sigurd og Mark Blach-Ørsten (2011). The news media as a political institution: A Scandinavian perspective. Journalism Studies 12: 92-105.

Binderkrantz, Anne Skorkjær (2005). Interest group strategies: Navigating between privileged access and strategies of pressure. Political Studies 53: 694-715.

Binderkrantz, Anne Skorkjær (2009). Membership recruitment and internal democracy in interest groups: Do group-member relations vary between group types? West European Politics 32: 657-78.

Binderkrantz, Anne Skorkjær (2014). Adgang til politiske arenaer – et spørgsmål om udveksling af ressourcer, pp. 33-53 i Anne Binderkrantz, Peter Munk Christiansen og Helene Helboe Pedersen (red.), Organisationer i politik. Danske interesseorganisationer i forvaltning, Folketing og medier. København: Hans Reitzels Forlag.

Binderkrantz, Anne Skorkjær og Peter Munk Christiansen (2015). Decades of change? Interest group representation in Danish public committees in 1975 and 2010. Journal of European Public Policy 22: 1022-1039.

Binderkrantz, Anne, Peter Munk Christiansen og Helene Helboe Pedersen (2014). På tværs af politiske arenaer, pp. 201-223 i Anne Binderkrantz, Peter Munk Christiansen og Helene Helboe Pedersen (red.), Organisationer i politik. Danske interesseorganisationer i forvaltning, Folketing og medier. København: Hans Reitzels Forlag.

Binderkrantz, Anne Skorkjær, Helene Marie Fisker og Helene Helboe Pedersen (2016). The rise of citizen groups? The mobilization and representation of Danish interest groups, 1975–2010. Scandinavian Political Studies 38 (4): 291-311.

Blach-Ørsten, Mark og Eva Mayerhöffer (2020). Skal svingdørslobbyisme i Danmark reguleres? Politica 52 (1): 23-40.

Blach-Ørsten, Mark, Ida Willig og Leif Hemming Pedersen (2017). Fra politiker til policy professionel – en analyse af danske politikeres karriereveje efter Folketinget fra 1981 til 2015. Tidsskriftet Økonomi og Politik 90 (3): 15-26.

Buksti, Jacob A. (1980). Organisationerne, den politiske proces og samspillet med samfundsudviklingen, pp. 9-33 i Jakob A. Buksti (red.), Organisationer under forandring. Aarhus: Forlaget Politica.

Carpenter, Daniel P., Kevin M. Esterling og David M. J. Lazer (2004). Friends, brokers, and transitivity: Who informs whom in Washington Politics? Journal of Politics 66: 224-246.

Christiansen, Flemming Juul (2012). Organizational de-integration of political parties and interest groups in Denmark. Party Politics 18: 27-43.

Christiansen, Peter Munk (2014). Organisationernes politiske rolle efter 1975, pp. 55-89 i Anne Skorkjær Binderkrantz, Peter Munk Christiansen and Helene Helboe Pedersen (red.), Organisationer i politik. Danske interesseorganisationer i forvaltning, Folketing og medier. København: Hans Reitzels Forlag.

Christiansen, Peter Munk og Michael Baggesen Klitgaard (2010). Behind the veil of vagueness: Success and failure in institutional reforms. Journal of Public Policy 30: 183-200.

Christiansen, Peter Munk, Birgit Møller og Lise Togeby (2001). Den danske elite. Aarhus: Hans Reitzels Forlag.

Garsten, Christina, Bo Rothstein og Stefan Svallfors (2015). Makt utan mandat. De policyprofessionelle i svensk politik. Stockholm: Dialogos Förlag.

Hjarvard, Stig (2008). En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg. København: Samfundslitteratur.

INTERARENA (2012). Spørgeskema til danske interesseorganisationer – svarfordeling.

Jordan, Grant, Darren Halpin og William Maloney (2004). Defining interests: Disambiguation and the need for new distinctions. British Journal of Politics and International Relations 6: 195-212.

Kelstrup, Jesper Dahl (2018). Tænketanke – nye aktører i dansk politik. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

LaPira, Timothy M. og Herschel F. Thomas III (2014). Revolving door lobbyists and interest representation. Interest Groups & Advocacy 3: 4-29.

Larsen, Anton Grau, Christoph Ellersgaard og Markus Bernsen (2015). Magteliten. Hvordan 423 danskere styrer landet. København: Politikens Forlag.

Lazarus, Jeffrey, Amy McKay og Lindsey Herbel (2016). Who walks through the revolving door? Examining the lobbying activity of former Members of Congress. Interest Groups & Advocacy 5: 82-100.

Poulsen, Birgitte og Peter Aagaard (2020). Policyprofessionelle i Danmark. Politica 52 (1): 5-22.

Rommetvedt, Hilmar (2005). Norway: Resources count, but votes decide? From neocorporatist representation to neo-pluralist parliamentarism. West European Politics 28: 740-763.

Svallfors, Stefan (2015). Politics as Organized Combat: New Players and New Rules of the Game in Sweden. Köln: Max-Planck Institute for the Study of Societies.

Svallfors, Stefan (2016). Out of the golden cage: PR and the career opportunities of policy professionals. Politics & Policy 44: 56-73.

Downloads

Publiceret

2020-02-12

Citation/Eksport

Binderkrantz, A. S. (2020). Karriereveje blandt topchefer i danske interesseorganisationer. Politica, 52(1), 41–58. https://doi.org/10.7146/politica.v52i1.130796