Årg. 7 Nr. 28 (1976): Lukács, Benjamin, Adorno

En kritisk tilegnelse af traditionen er et uomgængeligt led i udviklingen af en aktuel litteraturkritik og litteraturvidenskabelig aktivitet, ikke sådan at forstå, at alle og enhver er nødt til at tynge sig med omfattende lærdom, men sådan at forstå, at det faglige miljø præges af det arbejde, der gøres med traditionen.

De to artikler vi bringer i dette nummer af Poetik er bidrag til en kritisk tilegnelse af Lukács, Benjamin og Adorno. Artiklen om Lukács består dels af en introduktion til Lukács' arbejder om litteratur fra 1930'erne, dels af en kritik. Artiklens konklusioner er, at Lukács' arbejder lader meget tilbage at ønske, når det gælder en reelt historisk materialistisk analyse, og at hans egentlige intellektuelle forankring er den progressive borgerlige tænkning og den klassiske borgerlige realisme. Artiklen om Benjamin og Adorno søger på samme måde begrænsningerne i disse forfatterskaber, en bestræbelse der - ligesom når det gælder Lukács - er et nødvendigt led i en traditionstilegnelse, men igen kun ét led. Den berettigede kritik skal heller ikke når det gælder Benjamin og Adorno skjule, at deres skrifter er blandt de mest inspirerende også for udviklingen af en historisk materialistisk litteraturkritik og litteraturvidenskab. 

De to artikler giver på én gang informationer om de tre kritikere og bidrag til skærpelse af den metodiske refleksion.

_____________________

Poetik er forløberen for tidsskriftet Kultur og Klasse. Det udkommer i serier på fire numre.

Ældre numre kan købes hos forlaget Medusa, i det omfang forlaget stadigt har eksemplarer på lager. Forlaget kan kontaktes her: www.medusa.dk