Dramapædagogik i museet. Et værktøj til æstetisk praksislæring

Resumé

Med udgangspunkt i en dramapædagogisk workshop om antikreception vil vi sætte fokus på, hvordan museumsinstitutioner kan inddrages i universitetsundervisningen: Hvilken kvalitet har denne læring? Hvilken slags viden skabes? Hvordan kan museernes iscenesættelse af genstande omsættes til autentiske erkendelser, der understøtter faglig læring? Den dramapædagogiske workshop Antikreception – En kropslig-æstetisk tilgang søger, med udgangspunkt i Ny Carlsberg Glyptoteks samling af antik skulptur, at udvikle universitetsstuderendes kompetencer til at reflektere over, hvordan arkæologiske genstande tilskrives betydning i museale kontekster, og hvordan balancegangen mellem sanseligt objekt og historisk genstand påvirkes i museumsudstillinger. Sådanne perspektiver er særligt relevante i forhold til antik skulptur, hvor den oprindelige arkæologiske kontekst ofte er ukendt. Vi argumenterer for, at den museale kontekst kan forstås som en re-kontekstualisering af genstanden. Gennem kropslig og sanselig interaktion med genstandene er det muligt at blotlægge de betydningslag, skulpturer tilskrives på tværs af tid og rum, og skabe nye potentialer for erkendelser af skulpturernes effekt i antikken og i samtiden (Vout 2012; Osborne 2015). Workshoppen illustrerer ikke blot museumsrummets potentiale i en universitetsdidaktisk kontekst, men eksemplificerer også et tværfagligt møde mellem universitetsfagene arkæologi og teater- og performancestudier. Forløbet er således et praksiseksempel på, hvordan traditionelle undervisnings- og læringsmønstre på både museer og universiteter kan udfordres med dramapædagogikken som medierende faktor.