Det forstyrrende og det nærværende. Didaktiske relationer mellem universitet og museum
DOI:
https://doi.org/10.7146/periskop.v2020i23.126166Resumé
I forårssemesteret 2019 afvikledes kandidatkurset Skulptur i farver på Københavns Universitet (KU). Kurset havde til hensigt at stille skarpt på ofte oversete blikke på skulpturen, affødt af en traditionel adskillelse af form og overflade, såsom skulpturernes farve og deres sanselige indvirkning på beskueren i deres nutidige museale kontekster. Kurset var samundervist mellem klassisk arkæologi og kunsthistorie og udgjorde et mellemstort hold på 47 studerende, som ud over ovennævnte fag også kom fra især Konservatorskolen.
Denne artikel vil udfolde to museumsbesøg planlagt og afviklet inden for rammerne af Skulptur i farver. Museumsbesøgene præsenteres som konkrete cases og bruges til at diskutere akademisk, fortrinsvist klassisk arkæologisk og kunsthistorisk, undervisning på to kunst- og kulturhistoriske museer i København, Ny Carlsberg Glyptotek (NCG) og Thorvaldsens Museum (ThM). Artiklen vil især fokusere på, hvordan brugen af museumsrummene kan rammesættes af underviseren selv. På Skulptur i farver var mødet med skulpturerne på de to museer direkte bærende for kursets overordnede læringsmål. Derfor var det også frustrerende for underviserne at observere, hvordan der var et tydeligt frafald af de samme studerende, når undervisningen foregik på museerne. Det systematiske fravalg af undervisningen på museerne rejser to spørgsmål: 1) Hvad var de studerendes forventninger til den undervisning, de skulle modtage på Skulptur i farver, og hvordan imødekom undervisningen på museerne sådanne forventninger? Og 2) kunne undervisningen på museerne være planlagt og rammesat anderledes for at minimere det observerbare frafald?
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket 12 måneder efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).