Call for Papers: nr. 38 ‘Besværlige’ begreber til en ny kunsthistorie
Ligesom kunstbegrebet er blevet udvidet betragteligt op gennem det 20. og 21. århundrede, så er kunsthistoriens teoretiske og analytiske vokabularium vokset anseeligt. I dialog med samfundsmæssige kriser og transformationer er der blevet udviklet nye begreber og måder at analyser kunst på. Spørgsmålet om hvilke begreber, vi benytter os af, og hvad de peger på og u/synliggør, motiveres ofte af en bredere historisk udvikling, som er kendetegnet ved krise. Geopolitisk strid, den igangværende klimadestruktion, implosionen af efterkrigstidens relativt stabile politiske landskab i Vesten og genkomsten af fascistiske politik tvinger kunsthistorien som alle andre humanistiske discipliner til at overveje sin rolle i den nuværende krise. Selv hvis den ikke gør det af sig selv, kan vi se utallige eksempler på ‘udefrakommende’ politiske indgreb, der problematiserer universitets og kunstens relative autonomi. Eksemplerne er legio i Europa og USA: kampagner mod bestemte forskningstraditioner og fagmiljøer, den politiske brug af besparelser, lukning af udstillinger med henvisning til legitim kritik af staten Israel som antisemitisme. Som blandt andre Claire Farago, Atreyee Gupta og Nicholas Mirzoeff har påpeget, er kunsthistorien uløseligt knyttet til et europæisk oplysningsprojekt, hvis bagside var racialiseret undertrykkelse og kolonisering. Udgangspunktet for en opdateret kunsthistorie må være at erkende denne historie og se den samtidige krise direkte i øjnene. En måde at gøre dette på er at indarbejde andre begreber i analysen af kunst og udvikle nye.
Med dette temanummer af Periskop ønsker vi at bidrage til denne udvikling ved at udpege, anvende og diskutere en række begreber, der alle stiller spørgsmål til den måde, vi udfører kunst- og kulturhistoriske analyser på. Ambitionen med nummeret er at udforske, udvikle og diskutere begreber og termer, der kan udvide eller, hvis nødvendigt, afvikle kunsthistorien som vi kender den. Disse begreber kan både være nyere begrebsdannelser udviklet i eksempelvis indigene studier, post- eller dekoloniale studier, CRT, queerfeminisme, trans-studier eller forskellige former for marxistisk eller postmarxistisk tænkning og begreber fra arkæologi, konservatorfag, klimahistorie og informationsvidenskab. Samtidig ønsker vi også at diskutere oversete, glemte, fortrængte eller afviste begreber, der kan være med til at udvikle en ny kunsthistorisk analyse.
Nummeret er tænkt som en principiel diskussion af nye metoder i kunst- og kulturanalyserne. Vi inviterer derfor også artikler, der ikke nødvendigvis adresserer kunsthistorien i smal forstand, men bidrager til en decentrering af en eurocentrisk, patriarkalsk, heteronormativ og kapitalismereproducerende kunst- og kulturvidenskab.
Bidrag kan behandle, men er ikke begrænset til følgende begreber:
Det transkulturelle
Multidirectional memory
At lytte til billeder
Krononormativitet
Infrastuktur
Postmigration
Subaltern
Afrosurrealisme
Black social aesthetics
Mundtlige fortællinger (oral histories)
Auto-etnografi
Post-pornografi
Dødsstudier
Platform
Kapitalocæn
Solidaritet
Artiklernes omfang er 5200 ord alt inklusive. Vi er også åbne for bidrag, der er kortere og har en mere essayistisk eller eksperimenterende form. Artikler accepteres på dansk, svensk og norsk. Skrivevejledning findes på https://tidsskrift.dk/periskop/about/submissions. Vejledningen skal følges for, at artikler kan blive godkendt til peer-review. Eventuelle spørgsmål kan rettes til temaredaktørerne: Mikkel Bolt (mras@hum.ku.dk) og Terne Thorsen (terne.nanna.thorsen@hum.ku.dk). Abstract sendes til mras@hum.ku.dk.
Længden på abstracts må ikke overskride en normalside (2400 anslag).
Deadline for indsendelse af abstracts er 3.4, 2026, deadline for indsendelse af artikler er 27.10, 2026.
