Call for Papers: Nr. 37 Kønsforræderiske kunsthistorier / Art Histories of Gender Dissidence

English below

Call for Papers: Kønsforræderiske kunsthistorier 

Nr. 37 (Forår2027) 

Med dette temanummer af Periskop ønsker vi at undersøge kunsthistorier gennem en linse, som sætter fokus på kunstneriske praksisser, værker og læsninger, der udfordrer etablerede kønsforståelser. Vi kalder denne linse for “kønsforræderi,” et udtryk vi låner fra digteren Freja Ro (2023), som i en tekst om den danske kunstner Ovartaci (1894-1985) anvender denne term til at beskrive de skikkelser, som bebor kunstnerens værker. Vi forstår køn som en række performative handlinger, der aflejrer sig som normer i en situeret kontekst, og kønsforræderi som en rebelsk udgave af den mere gængse term kønsnonkonform (gender nonconforming). Hvor kønsnonkonformitet ikke afslører noget om subjektets intention, tilskriver kønsforræderi subjektet en oprørsk agens og opstiller et modsætningsforhold mellem det konforme og forræderen. 

En kønsforræderisk kunsthistorisk praksis kunne indebære den “transede” oplevelse af at genkende sig selv i arkivet vis a vis sin transhed (Stryker 2020). Det kan f.eks. forstås som en anerkendende gestus, når kunsthistorikeren læser sig selv ind i Ovartacis dukker, Egon Schieles malerier eller Beverly Buchanans skulpturer. Kønsforræderi som linse kunne også bruges til at undersøge, hvordan klassificerende og kontrollerende strukturelle processer som “transfeminisering” (trans-feminization) (Gill-Peterson, 2024), hvilket former og er formet af koloniale, raciale og kønnede logikker, gør sig gældende i kunsthistorier. Eller til at diskutere udfordringerne og mulighederne ved kunsthistoriske læsninger, der tilgår kønsnonkonformitet på tværs af historiske og kulturelle kontekster. Herudover kunne en kønsforræderisk tilgang søge at forstå, hvordan kunstnere gennem deres værker skaber midlertidige kønsforræderiske fællesskaber, hvor kønserfaringer ikke forklares, men samskabes på egne præmisser (Madsen, 2024).

Formålet med dette temanummer af Periskop er altså at undersøge, hvordan kønnede magtforhold er til stede i og former kunsthistorier. Kommer det kønsforræderiske i kunsthistorien til syne i kunstværkets formsprog eller materialitet? I værkets produktion? Eller i spændingsfeltet mellem værk og beskuer? Hvilken betydning har kunsthistorikerens egen kønsmæssige erfaring for deres arbejde? Hvordan kan kuratering og formidling bidrage til enten at aktivere eller sløre det kønsforræderiske i et kunstnerisk virke? Hvordan kan anakronismer i samtidens blik på kunsthistorisk materiale og arkiver være både en mulighed og en faldgrube? Hvordan passer vi på dem vi “finder” i kunsthistorien? Og hvilke roller spiller affekter forbundet med kønsnonkonformitet, såsom dissociation, dis/identifikation og håb, i både samtidens og den historiske kunst?

Vi inviterer både til bidrag, der undersøger queer, trans og kønsnonkonforme kunstneres virke samt bidrag, der undersøger, hvordan det kønsforræderiske kan komme til udtryk i receptionen af værker, være det forfatterens reception eller andres. Udover fagfællebedømte artikler modtager vi meget gerne forslag til essays, kildetekster, oversættelser, poesi, interviews, kunstneriske bidrag, kollektive bidrag samt bog- eller udstillingsanmeldelser. 

Bidrag kan eksempelvis adressere følgende tematikker:

• Forhold mellem værk, kunstnerbiografi og beskuer
• Udstillinger, der engagerer eller tilslører en kønsforræderisk læsning af en kunstners virke
• Affekter som dissociation, dis/identifikation, dysfori, dysmorfi og eufori i en kunstnerisk sammenhæng
• Hvordan kønsforræderiske praksisser i kunst og kunsthistorie informeres af slavegørelse, kolonisering og folkedrab såvel som intersektioner mellem køn, race, klasse og andre magtakser
• Queer, trans og kønsnonkonforme kunstneres virke
• Kønnede kategoriseringer af kunstnere og problematiseringen heraf, f.eks. “kvindelig kunstner”, “queer kunstner”, “trans kunstner”
• Metodiske overvejelser om at bedrive kønsforræderisk kunsthistorie
• Queer som en bevidst anakronisme
• Komparative analyser af tilgange til kønsnonkonformitet i kunsthistorie på tværs af tid eller sted
• Kønsforræderi og afkolonisering eller dekoloniale praksisser
• Kønsforræderiske potentialer i kunstneriske formsprog, f.eks. surrealisme eller abstraktion 
• Kønsforræderi i relation til migration og diasporiske erfaringer 
• Kønsforræderiske fællesskaber i/gennem kunsten

Abstracts og forslag på maks. 300 ord samt et CV på maks. 1 side indsendes til info@periskop-tidsskrift.dk inden den 15. september 2025. Besked om antagelse af forslag udsendes inden den 26. september 2025. Dato for indsendelse af færdigskrevne artikler til peer review er den 27. februar 2026. Artiklernes længde er begrænset til 5.200 ord inkl. noter. Andre typer tekstbidrag er af kortere omfang. Vi modtager gerne tekster med dansk, svensk, norsk, eller engelsk som hovedsprog, men bidragydere er velkomne til også at inddrage andre sprog efter aftale med temaredaktionen. Kontakt venligst krw210@alumni.ku.dk med eventuelle spørgsmål om udgivelsen. 

Temaredaktionen består af  Elias Ståhl, Storm Møller Madsen, Faun Vium, Qwin Werle og Nina Cramer. 

 

Call for Papers: Art Histories of Gender Dissidence 

No. 37 (Spring 2027)

With this special issue of Periskop, we wish to examine art histories through a lens that focuses on artistic practices, artworks, and readings that challenge established notions of gender. We refer to this lens as kønsforræderi, a term borrowed from poet Freja Ro (2023), who, in a text about the Danish artist Ovartaci (1894-1985), uses it to describe the figures who inhabit the artist’s work. We have translated kønsforræderi as “gender dissidence” as both terms imply an active refusal of gender norms, emerging as unruly counterparts to the more common term gender nonconforming. While gender nonconformity does not necessarily reveal anything about the subject’s intent, gender dissidence ascribes a rebellious agency to the subject and establishes an antagonism between normativity and the dissident. We understand gender as a series of performative acts that produce norms within situated contexts. The English language poses a challenge in its (false) separation of sex and gender, a separation that may, to some extent, be present culturally in a Danish language context but not linguistically. We have chosen the term gender over sex, but not without critical hesitation.

An art history of gender dissidence could encompass the experience of recognizing “transiness” through recognizing oneself in the archive (Stryker 2020). For example, an art historian reading themselves into Ovartaci’s dolls, Egon Schiele’s paintings, or Beverly Buchanan’s sculptures can constitute a gesture of acknowledgement. Gender dissidence as a lens could also be used to investigate how classifying and controlling structural processes, such as trans-feminization (Gill-Peterson 2024), which shapes and is shaped by colonial, racial, and gendered logics, impact art histories. Or this lens could be used to discuss the challenges and possibilities of art historical readings that approach gender nonconformity across historical and cultural contexts. Additionally, this analytic could seek to understand how artists create temporary communities of gender dissidence where gendered lived experiences are not explained or justified but co-created on their own terms (Madsen 2024).

The purpose of this special issue of Periskop is thus to examine how gendered power relations are present in and shape art histories. Does gender dissidence in art history emerge in the formal dimensions or materialities of artworks? In the works’ production? Or in the interplay between artwork and viewer? How does an art historian’s own gendered experience shape their readings? How can curatorial practices and dissemination either activate or obscure the gender dissidence within an artistic practice? What possibilities and limitations can anachronisms in contemporary approaches to art historical materials and archives present? How do we care for those we “find” in art history? Finally, what roles do affects associated with gender nonconformity — such as dissociation, dis/identification and hope — play in both contemporary and historical art? 

We invite contributions that explore the work of queer, trans, and gender nonconforming artists, as well as contributions that explore how gender dissidence can manifest in the reception of artworks, be it the author’s own reception or that of others. In addition to peer-reviewed articles, we welcome proposals for essays, primary or archival materials, translations, poetry, interviews, artistic contributions, collective contributions, and reviews of books or exhibitions. 

Topics we hope to address in this special issue include but are not limited to:

• Relationships between artwork, artist biography, and viewer
• Exhibitions that engage or obscure readings of gender dissidence within artworks
• Affects such as dissociation, dis/identification, dysphoria, dysmorphia, and euphoria in an artistic context
• How practices of gender dissidence in art and art history are informed by legacies of slavery, colonialism, and genocide, as well as the intersections of race, class, and other axes of power
• The work of queer, trans, and gender nonconforming artists
• Gendered categorizations of artists and the problematization thereof (e.g. “female artist,” “queer artist,” “trans artist”)
• Methodological reflections on writing/doing art histories of gender dissidence
• The use of “queer” as a deliberate anachronism
• Comparative analyses of approaches to gender nonconformity in art history across time or place
• Gender dissidence in relation to migration or diasporic experiences
•  The gender dissident possibilities of artistic idioms (e.g. surrealism or abstraction)
• Communities of gender dissidence in or through art

Please send proposals (max. 300 words) and a CV (max. 1 page) to info@periskop-tidsskrift.dk by 15 September 2025. Notifications of acceptance can be expected by 26 September 2025. The deadline for submission of final contributions is 27 February 2026. Peer-reviewed articles should be no longer than 5,200 words, including notes. Other text types will be of shorter length. Please write to krw210@alumni.ku.dk with any questions about the publication. 

This special issue is edited by Elias Ståhl, Storm Møller Madsen, Faun Vium, Qwin Werle, and Nina Cramer.