Hvordan kan vi skabe robuste svar på krise og turbulens? Læring fra lokale svar på coronakrisen

Resumé

Denne artikel undersøger, hvordan robuste lokale krisesvar opstod under COVID-19-krisen i Danmark, med fokus på indsatser for at håndtere social isolation og velfærdsmæssige konsekvenser for børn og unge. Med udgangspunkt i casestudier fra to danske kommuner analyserer vi, hvordan tre nøglebetingelser virkede med eller mod lokale løsninger inden for rammerne af nationale nedlukninger: 1) interaktion mellem styringsniveauer, 2) brug af hybride styringsformer og 3) forhandling af samfundsviden. Analysen viser, hvordan lokale aktører udnyttede eksisterende ressourcer og netværk til at implementere innovative velfærdsinitiativer, samtidig med at den fremhæver begrænsninger i at overføre lokale indsigter til det nationale krisestyringsniveau. Vi argumenterer for, at fremtidigt kriseberedskab bør inkorporere mekanismer til at bestyrke lokale initiativer, opretholde tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og muliggøre fleksible reaktioner på sekundære virkninger af omfattende kriseinterventioner. Artiklen afsluttes med anbefalinger til Danmarks nye Ministerium for Samf