Organiseringen af relationen mellem stat og økonomi: neo-korporatisme, policy netværk eller forhandlingsøkonomi?

Resumé

 

Kært barn har mange navne. Organiseringen af stat/økonomi-relationen er blevet beskrevet og analyseret ud fra et hav af forskellige begreber, der generelt har det til fælles, at de forsøger at indfange væsentlige træk ved interaktionen mellem statslige og økonomiske aktører. For tiden er der særligt tre forsøg på at konceptualisere stat/økonomi-relationen, der påkalder sig opmærksomhed. I England har Alan Cawson lanceret begrebet neo-korporatisme, der knytter an til den klassiske korporatisme-debat. David Marsh og R.A.W. Rhodes har i engelsk kontekst promoveret begrebet policy-netværk, og herhjemme har Klaus Nielsen og Ove K. Pedersen udviklet begrebet forhandlingsøkonomi. Hvis lobbyisme defineres bredt, som organiserede interessers formelle og uformelle forsøg på gennem personlig kontakt at påvirke de centrale politiske beslutningstagere, så har alle tre begreber et element af lobbyisme qua deres fremhævelse af interessemedieringens netværkskarakter. Defineres lobbyisme derimod mere snævert som forskellige interessegruppers mere eller mindre fordækte forsøg på at øve pression i forhold til vigtige beslutninger gennem gode personlige forbindelser til de centrale politiske beslutningstagere, så har ovennævnte begreber, der alle fremhæver interessemedieringens institutionaliserede karakter, ikke umiddelbart noget at gøre med lobbyisme. Det er med andre ord den brede definition af lobbyisme, som også Bregnsbo og Sidenius slår til lyd for, der er den mest interessante i denne forbindelse.