Online informationssøgning i en overgangstid
- med særligt fokus på det historiske forløb i et større dansk forskningsbibliotek
DOI:
https://doi.org/10.7146/njlis.v1i1.120080Keywords:
History of online search, Information search, Documentation centre in Denmark, Scientific databases, Information literacy, Future of research librariesAbstract
Over the centuries, searching for information took place through searches in printed works. computers enabled the onset of electronic data processing. In the wake of this, an information industry emerged that partly digitized information in large databases and made the contents of the databases searchable and accessible. This article describes the brief but hectic development where online information search was established as a service in documentation centres. This is exemplified by illustrating the conditions at the then Odense University Library. In the period up to the turn of the millennium, end users of online information gradually took over the search process itself, which led to a reduction in the search activity at the documentation centres, while the total number of searches increased. Gradually, the information search service was adapted to the users’ new needs. The users' use of paid databases remains an area of concern for the library sector, as users often prefer the free bases of the Internet, but they do not necessarily find the best references. Thus, there is still a task in promoting the scientific databases and educating the users. Concepts such as “information literacy” and “digital education” are therefore central to the work of research libraries.
References
Andersen, J., Høst, T., Larsen, P.S., Slente, F. & Spang-Hansen, H. (Red.). (2002). Informationsordbogen. Ds-håndbog 109:2002. Dansk Standard. 3 udg. Online udgave: http://www.informationsordbogen.dk. Hentet 4. juli 2019.
Bjørner, S. & Ardito, S. C. (2003). Online before the Internet: Early pioneers tell their stories. Part 1-9. Searcher: The Magazine for Database Professionals. Retrieved from: http://www.infotoday.com/searcher/jun03/ardito_bjorner.shtml. Hentet 4. juli 2019.
Bourne, C. P. & Hahn, T. B. (2003). A history of online information services 1963-1976. Cambridge. Mass: MIT Press.
Christensen, F. H. (1985). (Red.) Referencematerialer inden for naturvidenskab og medicin. København: Danmarks Biblioteksskole..
Cios, K.J., Pedrycz, W. & Swiniarski, R.W. (1998). Data mining and knowledge discovery. I: Data Mining Methods for Knowledge Discovery. The Springer International Series in Engineering and Computer Science, vol 458. Springer, Boston, MA
Cotta-Schønberg, M. (2012). Formandsberetning ved DFs årsmøde i 2012: ”Henimod Rubicon”. http://www.kb.dk/export/sites/kb_dk/da/kb/kub/kub_ledelse/ledelse_pers/dokumenter/FormandsberetningDF.pdf. Hentet 27 maj 2019.
DEFF (Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek). (2009). Profilbrochure.
https://slks.dk/fileadmin/publikationer/andre_publikationer/deff/profil/pdf/DEFF_Profilbrochure_DK.pdf
Hentet 17 april 2020.
DEFF (Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek). (2019). DEFFs indsatsområder 2018-2019. https://www.deff.dk/strategi-og-samarbejde/strategi-2016-2019-aabenhed-adgang-og-deling/deffs- indsatsomraader-2018-19/ . Hentet 13. juni 2019.
Diderot, D. & D'Alembert, J. le Rond (Red.). (1751). Encyclopédie, ou Dictionnaire raisonné des Sciences, des Arts et des Métiers, par une société de gens de lettres. Paris.
Dybkjær, L. & Christensen, S. (1994). Info-samfundet år 2000. Rapport fra udvalget om informationssamfundet år 2000. Forskningsministeriet.
Falkenberg, G., Helen, L., Lindsten, J., Normark, D. & Oscarsson, M. (2013). I skuggan av ett boktorn. Stockholm: Hagströmerbiblioteket.
Friis, H. (1969). MEDLARS - Medical Literature Analysis and Retrieval System. Ugeskrift for Læger, 137(13), 663-672.
Garman, N. (1995). The inverted file. Online, 19(6), 7-8.
Gehanno, J. F., Rollin, L. & Darmoni, S. (2013). Is the coverage of google scholar enough to be used alone for systematic reviews. BMC Medical Informatics and Decision Making, 13(1), 1-5. DOI 10.1186/1472-6947-13-7
Hahn, T. B. (1998). Text retrieval online. Historical perspectives on Web search engines. Bulletin of the American Society for Information Science, 24(4), 7-10.
Higgins, J. P. T. & Green, S. (2011). (Red.). Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions. Cochrane Book Series. Wiley.
Hjørland, B. (2000). Hvad blev der af videnskabelig dokumentation? DF-Revy, 23(7), 191-194.
Hjørland, B. (2015). Classical databases and knowledge organization: A case for Boolean retrieval and human decision-making during searches. Journal of the Association for Information Science and Technology, 66(8), 1559-1575. DOI 10.1002/asi.23250
Hoffman, S. (2015). Citizen Science: The law and ethics of public access to medical big data. Berkeley Technology Law Journal, 30(3), 1741-1806.
Holt, P. & Johannsen, C. G. (1991). Forskningsbibliotekerne og erhvervslivet: Et udredningsarbejde for Statens Bibliotekstjeneste. Slutrapport. Udarbejdet af Paul Holt og Carl Gustav Johannsen. Århus Erhvervs-Info.
Horsten, V. (2006). Veje til sundhed - på internet. Med litteraturhenvisninger og internetadresser. København: FADL’s Forlag.
Infoscan. (1993). Danske databaser. København.
Johannsen, C.G. (2009). Firmabiblioteker i Danmark 1945-2007. Dansk Bibliotekshistorisk Selskab. Fakse Ladeplads.
Johne, M. (1988). Elektronisk Informationssøgning. Frederiksberg: KTAS Erhverv.
Justesen, I. (2004). Et liv med onlinesøgninger- og med terminalgruppen/onlinegruppen. Informationsspecialisten, 2(3), 4-8.
Jørgensen, B., Kristensen, K. E., Nielsen, E. K. & Wolfe, M. (1970). Introduktion til historie, Bibliografi over fagets hjælpemidler med en vejledning i litteratursøgning. København: Akademisk forlag.
Kastner, M., Straus, S. E., McKibbon, K. A. & Goldsmith C. H. (2009). The capture-mark-recapture technique can be used as a stopping rule when searching in systematic reviews. Journal Clinical Epidemiology, 62(2), 149-57. DOI 10.1016/j.jclinepi.2008.06.001
Klasén, L. (2018). The nordic online market in an international perspective 1976-2006. I Oker-Blom, T., Wallin, M., Klasén, L., Lamvik, A. & Retlev, U. (Red.). Online development in the Nordic countries, 186-231. University of Helsinki. DOI 10.31885/2018.00003. Hentet 27. maj 2019.
Korst, M., Bennedbæk, D., Brock-Nannestad, G., Gorski, A. & Hielmcrone, H. v. (1993). En dansk informationspolitik. Rapport. DANDOK. København V.
Kulturministeriet (2019). Rammeaftale mellem Kulturministeriet og det Kongelige Bibliotek. http://www.kb.dk/export/sites/kb_dk/da/kb/opgaver_og_maal/KB-Rammeaftale-2018-19-med-underskrifter-og-bilag-1-3.pdf. Hentet 27. maj 2019.
Laitinen, S. (2018). Introduction online services. Past and present in a Nordic and international perspective. I Oker-Blom, T., Wallin, M., Klasén, L., Lamvik, A. & Retlev, U. (Red.). Online development in the Nordic countries, 1-11. University of Helsinki. DOI 10.31885/2018.00003. Hentet 27. maj 2019.
Mejer, H. (1984). Bogen om IBM PC. Aarhus: Teknisk Forlag.
Menchen-Trevino, E. & Hargittai, E. (2011). Young adults’ credibility assessment of Wikipedia. Information,
Communication and Society, 14(1), 24‐51. DOI 10.1080/13691181003695173
Nielsen, E. K. & Mark, N. (2005). En revolutionshistorie i overblik. I Nielsen, E. K., Nielsen, N. C. & Larsen, S. B. (Red.). Kommunikation erstatter transport. Den digitale revolution i danske forskningsbiblioteker, 45-65. København: Museum Tusculanums forlag.
Nordisk biblioteks- og museumsstatistik. (1987). Nordisk statistisk sekretariat.
Oker-Blom, T., Wallin, M., Klasén, L., Lamvik, A. & Retlev, U. (Red.). (2018) Online development in the Nordic countries : a history of online information from the 1960s to the ´00s and NORDINFO´s role in its development. University of Helsinki. DOI 10.31885/2018.00003. Hentet 27. maj 2019.
Ostwald, W. (1919). Die chemische Literature und die Organisation der Wissenschaft. Leipzig: W. Ostwald & C. Drucker.
Otlet, P. (1903). Les sciences bibliographiques et la documentation. Bruxelles, Institut international de bibliographie. Translated edition: Otlet, P. (1990). "The science of bibliography and documentation" I Rayward, W.B. (trans. and ed.). International organisation and dissemination of knowledge: Selected essays of Paul Otlet. FID, Amsterdam: Elsevier.
Oxford Research. (2018). Analyse af det fremtidige behov for forskningsbiblioteksbetjening. Rapport udarbejdet for Kulturministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. https://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Nyheder%20og%20Presse/Nyheder/2018/Analyse_af_det_fremtidige_behov_for_forskningsbiblioteksbetjening_ved_Oxford_Research.pdf. Hentet 27. maj 2019.
Rigsbibliotekarembedet. (1989). Retningslinjer for brugerbetaling i forbindelse med dokumentationsopgaver i forskningsbibliotekerne. Retningslinjer fra Rigsbibliotekarembedet 4. Nyhavn, København.
Rogers, F. B. (1964). The development of MEDLARS. Bulletin of the Medical Library Association, 52(1), 150–151
Singh, A. K. & Kumar, P. R. (2009). A comparative study of page ranking algorithms for information retrieval. International Journal of Computer and Information Engineering. 3(4), 1154-1165
Slottved E. (2019). DANDOK i Den Store Danske. Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60852. Hentet 11. januar 2019
Smith, K. (2013). A brief history of NCBI’s formation and growth. The NCBI Handbook [Internet]. 2nd ed. Bethesda (MD). National Center for Biotechnology Information (US).
Spray, E. C. (2011). Health and medicine in the enlightenment. I Jackson, M. (Red.). The Oxford Handbook of the History of Medicine. Oxford: Oxford University Press.
Syddansk Universitetsbibliotek (2018). Bliv informationskompetent. Pjece. 4. version.
Thelwall, M. (2003). Can Google's PageRank be used to find the most important academic Web pages? Journal of Documentation, 59(2), 205-217. DOI 10.1108/00220410310463491
Thorsen, B. (1976). MEDLARS. Et biomedicinsk litteratursøgningsprogram. Ugeskrift for Læger, 138(33), 1994-1996.
Volqvartz, N. T. & Gorski, A. (1987). Danmark er bagud på databaser: Kun få danske virksomheder søger systematisk på databaser i ind- og udland. Børsens Nyhedsmagasin. 3(13), 28-29.
Wiggins, R. (1993). The University of Minnesota's Internet Gopher System: A tool for accessing network-based electronic information. The Public-Access Computer Systems Review, 4(2), 4-60.
Bjørner, S. & Ardito, S. C. (2003). Online before the Internet: Early pioneers tell their stories. Part 1-9. Searcher: The Magazine for Database Professionals. Retrieved from: http://www.infotoday.com/searcher/jun03/ardito_bjorner.shtml. Hentet 4. juli 2019.
Bourne, C. P. & Hahn, T. B. (2003). A history of online information services 1963-1976. Cambridge. Mass: MIT Press.
Christensen, F. H. (1985). (Red.) Referencematerialer inden for naturvidenskab og medicin. København: Danmarks Biblioteksskole..
Cios, K.J., Pedrycz, W. & Swiniarski, R.W. (1998). Data mining and knowledge discovery. I: Data Mining Methods for Knowledge Discovery. The Springer International Series in Engineering and Computer Science, vol 458. Springer, Boston, MA
Cotta-Schønberg, M. (2012). Formandsberetning ved DFs årsmøde i 2012: ”Henimod Rubicon”. http://www.kb.dk/export/sites/kb_dk/da/kb/kub/kub_ledelse/ledelse_pers/dokumenter/FormandsberetningDF.pdf. Hentet 27 maj 2019.
DEFF (Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek). (2009). Profilbrochure.
https://slks.dk/fileadmin/publikationer/andre_publikationer/deff/profil/pdf/DEFF_Profilbrochure_DK.pdf
Hentet 17 april 2020.
DEFF (Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek). (2019). DEFFs indsatsområder 2018-2019. https://www.deff.dk/strategi-og-samarbejde/strategi-2016-2019-aabenhed-adgang-og-deling/deffs- indsatsomraader-2018-19/ . Hentet 13. juni 2019.
Diderot, D. & D'Alembert, J. le Rond (Red.). (1751). Encyclopédie, ou Dictionnaire raisonné des Sciences, des Arts et des Métiers, par une société de gens de lettres. Paris.
Dybkjær, L. & Christensen, S. (1994). Info-samfundet år 2000. Rapport fra udvalget om informationssamfundet år 2000. Forskningsministeriet.
Falkenberg, G., Helen, L., Lindsten, J., Normark, D. & Oscarsson, M. (2013). I skuggan av ett boktorn. Stockholm: Hagströmerbiblioteket.
Friis, H. (1969). MEDLARS - Medical Literature Analysis and Retrieval System. Ugeskrift for Læger, 137(13), 663-672.
Garman, N. (1995). The inverted file. Online, 19(6), 7-8.
Gehanno, J. F., Rollin, L. & Darmoni, S. (2013). Is the coverage of google scholar enough to be used alone for systematic reviews. BMC Medical Informatics and Decision Making, 13(1), 1-5. DOI 10.1186/1472-6947-13-7
Hahn, T. B. (1998). Text retrieval online. Historical perspectives on Web search engines. Bulletin of the American Society for Information Science, 24(4), 7-10.
Higgins, J. P. T. & Green, S. (2011). (Red.). Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions. Cochrane Book Series. Wiley.
Hjørland, B. (2000). Hvad blev der af videnskabelig dokumentation? DF-Revy, 23(7), 191-194.
Hjørland, B. (2015). Classical databases and knowledge organization: A case for Boolean retrieval and human decision-making during searches. Journal of the Association for Information Science and Technology, 66(8), 1559-1575. DOI 10.1002/asi.23250
Hoffman, S. (2015). Citizen Science: The law and ethics of public access to medical big data. Berkeley Technology Law Journal, 30(3), 1741-1806.
Holt, P. & Johannsen, C. G. (1991). Forskningsbibliotekerne og erhvervslivet: Et udredningsarbejde for Statens Bibliotekstjeneste. Slutrapport. Udarbejdet af Paul Holt og Carl Gustav Johannsen. Århus Erhvervs-Info.
Horsten, V. (2006). Veje til sundhed - på internet. Med litteraturhenvisninger og internetadresser. København: FADL’s Forlag.
Infoscan. (1993). Danske databaser. København.
Johannsen, C.G. (2009). Firmabiblioteker i Danmark 1945-2007. Dansk Bibliotekshistorisk Selskab. Fakse Ladeplads.
Johne, M. (1988). Elektronisk Informationssøgning. Frederiksberg: KTAS Erhverv.
Justesen, I. (2004). Et liv med onlinesøgninger- og med terminalgruppen/onlinegruppen. Informationsspecialisten, 2(3), 4-8.
Jørgensen, B., Kristensen, K. E., Nielsen, E. K. & Wolfe, M. (1970). Introduktion til historie, Bibliografi over fagets hjælpemidler med en vejledning i litteratursøgning. København: Akademisk forlag.
Kastner, M., Straus, S. E., McKibbon, K. A. & Goldsmith C. H. (2009). The capture-mark-recapture technique can be used as a stopping rule when searching in systematic reviews. Journal Clinical Epidemiology, 62(2), 149-57. DOI 10.1016/j.jclinepi.2008.06.001
Klasén, L. (2018). The nordic online market in an international perspective 1976-2006. I Oker-Blom, T., Wallin, M., Klasén, L., Lamvik, A. & Retlev, U. (Red.). Online development in the Nordic countries, 186-231. University of Helsinki. DOI 10.31885/2018.00003. Hentet 27. maj 2019.
Korst, M., Bennedbæk, D., Brock-Nannestad, G., Gorski, A. & Hielmcrone, H. v. (1993). En dansk informationspolitik. Rapport. DANDOK. København V.
Kulturministeriet (2019). Rammeaftale mellem Kulturministeriet og det Kongelige Bibliotek. http://www.kb.dk/export/sites/kb_dk/da/kb/opgaver_og_maal/KB-Rammeaftale-2018-19-med-underskrifter-og-bilag-1-3.pdf. Hentet 27. maj 2019.
Laitinen, S. (2018). Introduction online services. Past and present in a Nordic and international perspective. I Oker-Blom, T., Wallin, M., Klasén, L., Lamvik, A. & Retlev, U. (Red.). Online development in the Nordic countries, 1-11. University of Helsinki. DOI 10.31885/2018.00003. Hentet 27. maj 2019.
Mejer, H. (1984). Bogen om IBM PC. Aarhus: Teknisk Forlag.
Menchen-Trevino, E. & Hargittai, E. (2011). Young adults’ credibility assessment of Wikipedia. Information,
Communication and Society, 14(1), 24‐51. DOI 10.1080/13691181003695173
Nielsen, E. K. & Mark, N. (2005). En revolutionshistorie i overblik. I Nielsen, E. K., Nielsen, N. C. & Larsen, S. B. (Red.). Kommunikation erstatter transport. Den digitale revolution i danske forskningsbiblioteker, 45-65. København: Museum Tusculanums forlag.
Nordisk biblioteks- og museumsstatistik. (1987). Nordisk statistisk sekretariat.
Oker-Blom, T., Wallin, M., Klasén, L., Lamvik, A. & Retlev, U. (Red.). (2018) Online development in the Nordic countries : a history of online information from the 1960s to the ´00s and NORDINFO´s role in its development. University of Helsinki. DOI 10.31885/2018.00003. Hentet 27. maj 2019.
Ostwald, W. (1919). Die chemische Literature und die Organisation der Wissenschaft. Leipzig: W. Ostwald & C. Drucker.
Otlet, P. (1903). Les sciences bibliographiques et la documentation. Bruxelles, Institut international de bibliographie. Translated edition: Otlet, P. (1990). "The science of bibliography and documentation" I Rayward, W.B. (trans. and ed.). International organisation and dissemination of knowledge: Selected essays of Paul Otlet. FID, Amsterdam: Elsevier.
Oxford Research. (2018). Analyse af det fremtidige behov for forskningsbiblioteksbetjening. Rapport udarbejdet for Kulturministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. https://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Nyheder%20og%20Presse/Nyheder/2018/Analyse_af_det_fremtidige_behov_for_forskningsbiblioteksbetjening_ved_Oxford_Research.pdf. Hentet 27. maj 2019.
Rigsbibliotekarembedet. (1989). Retningslinjer for brugerbetaling i forbindelse med dokumentationsopgaver i forskningsbibliotekerne. Retningslinjer fra Rigsbibliotekarembedet 4. Nyhavn, København.
Rogers, F. B. (1964). The development of MEDLARS. Bulletin of the Medical Library Association, 52(1), 150–151
Singh, A. K. & Kumar, P. R. (2009). A comparative study of page ranking algorithms for information retrieval. International Journal of Computer and Information Engineering. 3(4), 1154-1165
Slottved E. (2019). DANDOK i Den Store Danske. Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60852. Hentet 11. januar 2019
Smith, K. (2013). A brief history of NCBI’s formation and growth. The NCBI Handbook [Internet]. 2nd ed. Bethesda (MD). National Center for Biotechnology Information (US).
Spray, E. C. (2011). Health and medicine in the enlightenment. I Jackson, M. (Red.). The Oxford Handbook of the History of Medicine. Oxford: Oxford University Press.
Syddansk Universitetsbibliotek (2018). Bliv informationskompetent. Pjece. 4. version.
Thelwall, M. (2003). Can Google's PageRank be used to find the most important academic Web pages? Journal of Documentation, 59(2), 205-217. DOI 10.1108/00220410310463491
Thorsen, B. (1976). MEDLARS. Et biomedicinsk litteratursøgningsprogram. Ugeskrift for Læger, 138(33), 1994-1996.
Volqvartz, N. T. & Gorski, A. (1987). Danmark er bagud på databaser: Kun få danske virksomheder søger systematisk på databaser i ind- og udland. Børsens Nyhedsmagasin. 3(13), 28-29.
Wiggins, R. (1993). The University of Minnesota's Internet Gopher System: A tool for accessing network-based electronic information. The Public-Access Computer Systems Review, 4(2), 4-60.
Downloads
Published
2020-06-01
How to Cite
Kragsig Jensen, M., Ellegaard, O., & Albert Wallin, J. (2020). Online informationssøgning i en overgangstid: - med særligt fokus på det historiske forløb i et større dansk forskningsbibliotek. Nordic Journal of Library and Information Studies, 1(1), 1–23. https://doi.org/10.7146/njlis.v1i1.120080
Issue
Section
Articles
