Uformelle miljøer såsom museer og science-centre er vigtige læringsarenaer, men endnufindes der ganske lidt forskning der viser hvordan forholdet mellem den lærende og museets læringsmiljø– udstillingen – kan optimeres. I denne artikel gives der et bud på et designværktøj der delsretter sig mod et veldokumenteret problem der forekommer i mødet mellem museumsopstillingenog den lærende, dels bidrager med en konkret metode til opstillings- og udstillingsudvikling i en museumskontekst.Værktøjet, som tager udgangspunkt i begrebet prakseologi (Chevallard, 1999), kanbruges både deskriptivt som et analyseværktøj og normativt som et designværktøj. Disse anvendelseraf værktøjet illustreres i artiklen. Informal environments such as museums and science centres are importantlearning arenas, but research has yet to address the problem of how to optimisethe relationship between the learning environment – the exhibition – and thelearner. This paper suggests a design tool which addresses a problem known tooccur in the meeting between exhibit and learner but which also provides a concretemethod for developing an exhibit or exhibition in a museum context. Thetool, developed from the notion of praxeology (Chevallard, 1999), may be useddescriptively for the analysis of existing exhibits, or prescriptively in the designof new exhibits. These uses of the tool are illustrated in the paper.
