Klasserumssamtaler i naturfagsundervisning følger ofte den triadiske dialogform med det resultat at få elever deltager og eventuelt kun med en overfladisk forståelse af begreberne. Denne
artikel omhandler en undersøgelse af klasserumsdiskursen under opstarten af et geografiforløb i en 9.-klasse med afsæt i Martin Wagenscheins sokratiske samtaleprincip. Den efterfølgende analyse peger
på at eleverne undervejs udviklede en mere undrende tilgang til de præsenterede fænomener og indgik mere i dialog med hinanden. Undersøgelsen efterlader derfor grundlag for yderligere afprøvning af
Wagenscheins undervisningsprincip og hvilke effekter det kan have på elevernes begrebsforståelse og misforståelse.