Resumé
Lad det være sagt med det samme: Folkeskolereformen har ikke haft særlig stor opmærksomhed rettet mod naturfag. Det er ikke naturfagenes reform. Hverken i Lov 1640 om indførelsen af en længere og mere varieret skoledag eller i bemærkninger til lovforslaget er naturfag beskrevet med mange ord. Folkeskolereformen har massivt styrket dansk og matematik med flere lektioner/uge, og de to fag har nu sammen med historie et minimumstimetal. De øvrige undervisningsfag i folkeskolen har vejledende timetal. Nogle fag er opprioriteret med folkeskolereformen, andre er det desværre ikke. Nedprioritering af naturfagene biologi og geografi underbygges både af at der nu er fire fag i den naturfaglige udtrækspulje ved 9. klasseprøven, og af den sidste ændring i nationale test gældende fra 2017. Forligskredsen bag folkeskolereformen har vedtaget ekstra nationale test i engelsk og matematik og gjort nationale test i biologi og geografi på 8. klassetrin frivillige (Ravn, 2014). Med folkeskolereformen beskrives fagenes mål som kompetencer i alle fag, og læringsmålstyret undervisning står centralt. På sigt bliver der sammenhæng mellem forenklede fælles mål, læringsmål og kommunernes kvalitetsrapporter (Lov 406). Der er fortsat fire naturfag i folkeskolen. Biologi, fysik/kemi og geografi beholder deres navne og vejledende lektionstal mens natur/teknik har skiftet navn til natur/teknologi og har fået 2 lektioner mere i 2. og. 4. klasse.
