Hvordan unge kvinder oplever, at køn spiller ind i læring af naturvidenskab og matematik på STX
PDF

Nøgleord

Gymnasium
STX
Køn
Anerkendelse

Citation/Eksport

Gertz, E. (2025). Hvordan unge kvinder oplever, at køn spiller ind i læring af naturvidenskab og matematik på STX. MONA - Matematik- Og Naturfagsdidaktik, 25(4). https://doi.org/10.7146/mona.v25i4.161375

Resumé

Artiklen undersøger, hvordan unge kvinder oplever, at køn spiller en rolle i læring af matematik og naturvidenskab på STX. Analysen bygger på et longitudinelt kvalitativt studie, som primært består af individuelle interviews, og viser, at kønsnormer og forventninger former anerkendelsesmønstre i undervisningen og reproducerer elever i kønnede positioner. Særligt for unge kvinder kan det være vanskeligt at forene de handlemåder, som anerkendes af læreren, med deres kønnede position. Studiet peger på behovet for at se unge kvinders omtale af egne evner som en strategi til at navigere i et læringsmiljø, hvor faglig selvtillid anerkendes og værdsættes. Artiklen lægger op til refleksion over, hvordan kønnede anerkendelsesmønstre og bredere normer for køn påvirker unges deltagelsesmuligheder i undervisningen.

https://doi.org/10.7146/mona.v25i4.161375
PDF

Referencer

Adams, J.D. & Gupta, P. (2017). Informal science institutions and learning to teach: An examination of identity, agency, and affordances. Journal of Research in Science Teaching, 54(1), 121‑138. https://doi.org/10.1002/tea.21270

Aikenhead, G.S. & Jegede, O.J. (1999). Cross-cultural science education: A cognitive explanation of a cultural phenomenon. Journal of Research in Science Teaching, 36(3), 269‑287. https://doi.org/10.1002/(SICI)1098‑2736(199903)36:3%3C269::AID-TEA3%3E3.0.CO;2-T

Andersen, I.G. & Smith, E. (2021). Jeg er en pige, så jeg er dårlig til matematik. Asterisk, 98. https://dpu.au.dk/asterisk/kommentar-98

Andrews, M., Squire, C. & Tamboukou, M. (2013). Doing narrative research. Sage.

Archer, L., Dawson, E., DeWitt, J., Godec, S., King, H., Mau, A., Nomikou, E. & Seakins, A. (2017). Killing curiosity? An analysis of celebrated identity performances among teachers and students in nine London secondary science classrooms. Science Education, 101(5), 741‑764. https://doi.org/10.1002/sce.21291

Archer, L., Nomikou, E., Mau, A., King, H., Godec, S., DeWitt, J. & Dawson, E. (2019). Can the subaltern ‘speak’ science? An intersectional analysis of performances of ‘talking science through muscular intellect’ by ‘subaltern’ students in UK urban secondary science classrooms. Cultural Studies of Science Education, 14, 723‑751. https://doi.org/10.1007/s11422‑018‑9870‑4

Atweh, B. & Cooper, T. (1995). The construction of gender, social class and mathematics in the classroom. Educational Studies in Mathematics, 28(3), 293‑310. https://doi.org/10.1007/BF01274178

Ballen, C.J. & Holmegaard, H.T. (2019). With big data comes big responsibilities for science equity research. Journal of Microbiology & Biology Education, 20(1), https://doi.org/10.1128/jmbe.v20i1.1643

Bloksgaard, L. (2011). Masculinities, femininities and work? The horizontal gender segregation in the Danish labour market. Nordic Journal of Working Life Studies, 1(2), 5‑21. https://doi.org/10.19154/njwls.v1i2.2342

Braun, V. & Clarke, V. (2019). Reflecting on reflexive thematic analysis. Qualitative Research in Sport, Exercise and Health, 11(4), 589‑597. https://doi.org/10.1080/2159676X.2019.1628806

Bryman, A. (2016). Social research methods. Oxford University Press.

Børne- og Undervisningsministeriet. (2024). Rapport fra ekspertgruppen om køn. Anbefalinger fra ekspertgruppen om betydningen af køn for faglig udvikling, læring og trivsel i dagtilbud, folkeskole og på ungdomsuddannelser. https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf24/april/240411%20rapport%20fra%20ekspertgruppen%20om%20k%C3%B8n.pdf

Calabrese Barton, A. & Tan, E. (2023). Working towards justice: Critical next steps in identity studies in science education. I H.T. Holmegaard & L. Archer (red.), Science identities: Theory, method and research (s. 361‑373). Springer. https://doi.org/10.1007/978‑3‑031‑17642‑5_1623

Carlone, H.B. (2003). Producing good science students: Girls’ participation in high school physics.Journal of Women and Minorities in Science and Engineering, 9(1). https://doi.org/10.1615/JWomenMinorScienEng.v9.i1.20

Carlone, H.B. (2004). The cultural production of science in reform-based physics: Girls’ access, participation, and resistance. Journal of Research in Science Teaching, 41(4), 392‑414. https://doi.org/10.1002/tea.20006

Carlone, H.B. (2023). Understanding and contextualizing the field of science identity research. I H.T. Holmegaard & L. Archer (red.), Science identities: Theory, method and research (s. 3‑20). Springer. https://doi.org/10.1007/978‑3‑031‑17642‑5_1

Carlone, H.B., Haun-Frank, J. & Webb, A. (2011). Assessing equity beyond knowledge- and skillsbased outcomes: A comparative ethnography of two fourth-grade reform-based science classrooms. Journal of Research in Science Teaching, 48(5), 459‑485. https://doi.org/10.1002/tea.20413

Carlone, H.B. & Johnson, A. (2007). Understanding the science experiences of successful women of color: Science identity as an analytic lens. Journal of Research in Science Teaching, 44(8), 1187‑1218. https://doi.org/10.1002/tea.20237

Carlone, H.B., Johnson, A. & Scott, C.M. (2015). Agency amidst formidable structures: How girls perform gender in science class. Journal of Research in Science Teaching, 52(4), 474‑488. https://doi.org/10.1002/tea.21224

Christensen, V.T. (2016). PISA 2015. Danske unge i en international sammenligning.

Connell, R. (2005). Cool guys, swots and wimps: The interplay of masculinity and education. I L.B. Angus (red.), Education, inequality and social identity (s. 97‑110). Routledge.

Dansk Erhverv. (2019). Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet. https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2019/marts/pigerne-er-bedst-til-matematik-i-gymnasiet/

Dansk Erhverv. (2022). Karakterforskellen mellem mænd og kvinder firedoblet siden 2005. https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2022/juni/karakterforskellen-mellemmand-og-kvinder-firedoblet-siden-2005/

Dawson, E., Archer, L., Seakins, A., Godec, S., DeWitt, J., King, H., Mau, A. & Nomikou, E. (2020). Selfies at the science museum: Exploring girls’ identity performances in a science learning space. Gender and Education, 32(5), 664‑681. https://doi.org/10.1080/09540253.2018.1557322

Flyvbjerg, B. (2011). Case study. In N.K. Denzin & Y.S. Lincoln (red.), The Sage handbook of qualitative research (4. udgave, s. 301‑316). Sage.

Francis, B. (2002). Boys, girls and achievement: Addressing the classroom issues. Routledge.

Francis, B. (2007). Postmodern and poststructural theories. In B.J. Bank (red.), Gender and education: an encyclopedia. Westport, CT: Greenwood Publishing Group.

Gertz, E. (2025). Outside on the inside: A longitudinal study of young women’s identities in upper secondary science and mathematics. Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.

Gonsalves, A.J. (2014). “Physics and the girly girl – there is a contradiction somewhere”: Doctoral students’ positioning around discourses of gender and competence in physics. Cultural Studies of Science Education, 9, 503‑521. https://doi.org/10.1007/s11422‑012‑9447‑6

Hazari, Z., Chari, D., Potvin, G. & Brewe, E. (2020). The context dependence of physics identity: Examining the role of performance/competence, recognition, interest, and sense of belonging for lower and upper female physics undergraduates. Journal of Research in Science Teaching, 57(10), 1583‑1607. https://doi.org/10.1002/tea.21644

Holmegaard, H.T. (2020). Complexity, negotiations, and processes: A longitudinal qualitative, narrative approach to young people’s transition to and from university. I N.E. Fenton & W. Ross (red.), Critical reflection on research in teaching and learning (s. 107‑130). Brill. https://doi.org/10.1163/9789004436657_007

Holmegaard, H.T. & Johannsen, B.F. (2023). Science talent and unlimited devotion: An investigation of the dynamics of university students’ science identities through the lens of gendered conceptualisations of talent. In H.T. Holmegaard & L. Archer (red.), Science Identities: Theory, method and research (s. 113‑140). Springer. https://doi.org/10.1007/978‑3‑031‑17642‑5_6

Jenkins, R. (2014). Social identity. Routledge.

Klejnstrup, N.R. (2023). Dansk kønsbiasrekord: Drenge anses for mere talentfulde end piger. https://kraka.dk/wp-content/uploads/dansk_koensbiasrekord_drenge_anses_for_mere_talentfulde_end_piger.pdf

Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). Interviews: Learning the craft of qualitative research interviewing.Sage.

KVINFO. (2024). Kønsstereotype normer i elevfællesskaber kalder på nye indsatser. https://kvinfo.dk/2024/03/18/koensstereotype-normer-i-elevfaellesskaber-kalder-paa-nye-indsatser/

Mac an Ghaill, M. (1994). The making of men. Open University Press.

Puggaard, K.M. & Bækgaard, L. (2016). Håndbog om tiltrækning af piger til science, technology, engineering and mathematics (STEM). Nordisk Ministerråd.

Rasmussen, T. (2022). Drengene kan ikke se meningen med at læse lektier. Gymnasieskolen. https://gymnasieskolen.dk/articles/drengene-kan-ikke-se-meningen-med-at-laeselektier/

Rasmussen, T. (2023). “Vi har forskellige forventninger til drenge og piger”. Gymnasieskolen. https://gymnasieskolen.dk/articles/vi-har-forskellige-forventninger-til-drenge-og-piger/

Richter, L. (2022). Vi har forskellige forventninger til drenge og piger. Det kan føre til skævhed i skole og uddannelse. Information. https://www.information.dk/indland/2022/09/forskelligeforventninger-drenge-piger-kan-foere-skaevhed-skole-uddannelse

Staunæs, D., Plauborg, H., Kaastrup, C.M., Olesen, R.T.M., Jartoft, V., Schirmer, M.M. & Brauner, M.N. (2022). Det lovende er kønsklogt og responsivt: En kortlægning af pædagogiske og didaktiske interventioner vedr. køn i naturfag, matematik og STEM-aktiviteter i grundskolen. DPU, Aarhus Universitet.

Thorsen, G.E. (2022). Mellem genkendelighed og forandring: En etnografisk undersøgelse af, hvordan børn konstitueres som piger og drenge i børnehaven. [Ph.d.-afhandling]. Roskilde Universitet.

Thorsen, G.E., Madsen, L.M. & Holmegaard, H.T. (2025). The (re)production of insecurities: An ethnographic study of the gendered science classroom in upper secondary school. Cultural Studies of Science Education. https://doi.org/10.1007/s11422‑025‑10252‑8

Wedege, T. (2007). Gender perspectives in mathematics education: Intentions of research in Denmark and Norway. ZDM, 39(3), 251‑260.

West, C. & Zimmerman, D.H. (1987). Doing gender. Gender & society, 1(2), 125‑151.

Creative Commons License

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).

Copyright (c) 2025 Emilie Gertz