Når STEM-eksperter kommer på besøg i klassen
, Artikler

Når STEM-eksperter kommer på besøg i klassen

Artikler
https://doi.org/10.7146/mona.v23i3.139988
Publiceret 2023-09-04
  • Anders Vestergaard Thomsen
  • Karna Kjeldsen
Anders Vestergaard Thomsen
Karna Kjeldsen
PDF

Nøgleord

Elevers udvikling
STEM
Interesse
Grundskole
Dannelse

Citation/Eksport

Thomsen, A. V., & Kjeldsen, K. (2023). Når STEM-eksperter kommer på besøg i klassen. MONA - Matematik- Og Naturfagsdidaktik, 23(3), 25. https://doi.org/10.7146/mona.v23i3.139988
ACM ACS APA ABNT Chicago Harvard IEEE MLA Turabian Vancouver

Download citationer

Endnote/Zotero/Mendeley (RIS) BibTeX

Resumé

Abstract: Rollemodel- og besøgsordninger i STEM er kendte i hele verden. Mange sigter mod at øge børns og unges almendannelse og interesse for STEM samt at få flere til at vælge en STEM-uddannelse, især piger eller unge fra minoritetsgrupper. Denne artikel præsenterer og diskuterer en undersøgelse af en besøgsordning i Danmark. Undersøgelsen peger på at et besøg fra en STEM-ekspert kan øge elevernes almendannelse, faglige viden og viden om STEM-jobs samt skabe situationel interesse for STEM-fag. Især eksperternes formidling og brug af elevinddragende aktiviteter vækker interesse. Hvorvidt eksperterne kan fremstå som rollemodeller for eleverne, diskuteres op mod anden forskning.

https://doi.org/10.7146/mona.v23i3.139988
PDF

Referencer

Archer, L., DeWitt, J. & Dillon, J. (2014). ‘It didn’t really change my opinion’: Exploring What Works, What Doesn’t and Why in a School Science, Technology, Engineering and Mathematics Careers Intervention. Research in Science & Technological Education, 32(1), s. 35‑55.

Archer, L., DeWitt, J., Osborne, J., Dillon, J., Willis, B. & Wong, B. (2013). ‘Not girly, not sexy, not glamorous’: Primary School Girls’ and Parents’ Constructions of Science Aspirations. Pedagogy, Culture & Society, 21(1), s. 171‑194.

Archer, L., Moote, J., MacLeod, E., Francis, B. & DeWitt, J. (2020). ASPIRES 2: Young People’s Science and Career Aspirations, Age 10‑19. London: UCL Institute of Education.

Biesta, G. (2013). Demokratilæring i skole og samfund: uddannelse, livslang læring og medborgerskabets politik. Aarhus: Klim.

Braund, M. & Reiss, M. (2006). Towards a More Authentic Science Curriculum: The Contribution of Out-of-School Learning. International Journal of Science Education, 28(12), s. 1373‑1388.

Buck, G.A., Clark, V., Leslie-Pelecky, D., Lu, Y. & Cerda-Lizarraga, D. (2007). Examining the Cognitive Processes Used by Adolescent Girls and Women Scientists in Identifying Science Role Models: A Feminist Approach. Science Education, 92(4), s. 688‑707.

Dolin, J., Jacobsen, J.B., Jensen, B.J. & Johannesen, B.F. (2016). Evaluering af naturvidenskabelig almendannelse i stx- og hf-uddannelserne. Forskningsrapport, IND, KU.

Gardner, P.L. (2006). Students’ Interests in Science and Technology: Gender, Age and Other Factors. Paper presented at the Conference on Interest and Gender: Issues of Development and Change in Learning, Germany: Seeon.

Groes, L. (2020). Flere piger med science kapital og STEM-interesse. En antropologisk analyse af sociale og kulturelle barrierer i folkeskolen, der fører til, at piger mister interessen for naturfag. Lokaliseret den 16. juli 2023 på: https://veluxfoundations.dk/sites/default/files/rapport_flere_piger_med_science-kapital_og_stem-interesse_af_is_it_a_bird.pdf.

Holmegaard, Henriette (u.å.). Anbefalinger til rollemodeller i grundskolen. Rollemodeller i STEM. Notat til Engineer the Future. Lokaliseret den 16. juli 2023 på: https://engineerthefuture.dk/media/lnxpg1tm/rapport-anbefaling-til-rollemodeller-i-grundskolen.pdf.

Kjeldsen, K. & Thomsen, A.V. (2023). Evaluering af Book en ekspert til grundskolen.

Krapp, A. (2014). Interest, Learning and Development. New York: Psychology Press.

Krapp, A. & Prenzel, M. (2011). Research on Interest in Science: Theories, Methods and Findings. International Journal of Science Education. 33. 27‑50.

McGee, E.O. & Robinson, W.H. (red.). (2019). Diversifying STEM: Multidisciplinary Perspectives on Race and Gender. New Brunswick/New York: Rutgers University Press.

Morgan, C., Isaac, J.D. & Sansone, C. (2001). The Role of Interest in Understanding the Career Choices of Female and Male College Students. Sex Roles, 44(5‑6), s. 295‑320.

Morgenroth, T., Ryan, M.K. & Peters, K.J.R (2015). The Motivational Theory of Role Modeling: How Role Models Influence Role Aspirants’ Goals. Review of General Psychology, 19(4), s. 465‑483.

Mullis, I.V.S., Martin, M.O., Fishbein, B., Foy, P. & Moncaleano, S. (2021). Findings from the TIMSS 2019 Problem Solving and Inquiry Tasks.

Paulsen, A.C. (2006). Naturfag i skolen i et kritisk demokratisk dannelsesperspektiv. NorDiNa, 4, s. 69‑84.

Prieto-Rodriguez, E., Sincock, K. & Blackmore, K. (2020). STEM Initiatives Matter: Results from a Systematic Review of Secondary School Interventions for Girls. International Journal of Science Education, 42(7), s. 1144‑1161.

Sandager, J. & Ravn, S. (2023). Affected by STEM? Young Girls Negotiating STEM Presents and Futures in a Danish School. Gender and Education, 35(5), s. 454‑468.

Sjøberg, S. (2012). Naturfag som almendannelse – en kritisk fagdidaktik. Revideret 2. udgave. Aarhus: Klim.

Sultan, U., Axell, C. & Hallström, J. (2019). What Are They Doing?: Tool Use and Self-Image of Girls Aged 9 to 12 when Engaging in Technology Education. Paper presented at the PATT 37 Developing a knowledge economy through technology and engineering education Msida, Malta, 3.-6. juni 2019.

Teknologipagten. (2020). Unge kvinder og STEM – hvis STEM også er for piger, hvorfor taler vi så til drengene?. Lokaliseret den 16. juli 2023 på: https://phys.au.dk/fileadmin/site_files/ligestilling/Teknologipagten_Rapport_Unge_kvinder_og_STEM.pdf.

Thomsen, A.V. (2016). Eksterne partnere i naturfagsundervisningen: skole-virksomhedssamarbejde. DPU, Aarhus Universitet.

Troelsen, R. (2005). Unges interesse for naturfag – hvad ved vi, og hvad kan vi bruge det til?. MONA, 2005(2), s. 7‑21.

Troelsen, R. (2006). Interesse for naturfagene: Hvad er det, og hvordan påvirkes den? I: L. Bering, J. Dolin, L.B. Krogh, J. Sølberg, H. Sørensen & R. Troelsen (red.), Naturfagsdidaktikkens mange facetter (s. 303‑320). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Troelsen, R.P. & Sølberg, J. (2008). Den danske ROSE-undersøgelse – en antologi. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Tænketanken DEA. (2019). Hvordan får vi STEM på lystavlen hos børn og unge? – Og hvilken rolle spiller køn for interesseskabelsen?. Lokaliseret den 16. juli 2023 på: https://www.datocmsassets.com/22590/1589284030-pixi-stempaalystavlenhosboernogunge.pdf.

UVM. (2019). Fysik/kemi – Fælles Mål. Lokaliseret 31. juli 2023 på: https://emu.dk/sites/default/files/2020‑09/GSK_F%C3%A6llesM%C3%A5l_Fysikkemi.pdf

VIVE. (2019). PISA 2018. Danske unge i international sammenligning. Red.: Vibeke Tornhøj Christensen.

VIVE. (u.å.). Science og science-kapital. Lokaliseret den 16. juli 2023 på: https://www.vive.dk/da/projektforloeb/scope/#block-693174f6-be4f-4f7a-803a-494f08199d32.

Young, M. (2008). Bringing Knowledge Back In. London: Routledge.

Ziehe, T. (2004). Øer af intensitet i et hav af rutine: nye tekster om ungdom, skole og kultur. København: Politisk Revy.