Nøgleord
Engineering
Grundskole
Inklusion
Citation/Eksport
Resumé
Abstract: Gennem en empirisk analyse undersøger vi hvordan kulturelle kønsnarrativer sætter sig igennem i engineering-undervisning i grundskolen, og hvorvidt didaktikken kan bidrage til at skabe deltagelsesmuligheder i naturfagsundervisningen for elever med forskellige køn. Vi konkluderer at det kulturelle narrativ om at drenge er bedre til naturfag, står i vejen for pigernes faglige selvtillid. Det resulterer i at præsentationssituationer ofte opleves som udfordrende for pigerne, til trods for at deres arbejdsproces vidner om systematik og faglig dygtighed. Drengene arbejder mindre systematisk og ser umiddelbart ud til at slå sig mindre på præsentationskravet og reproducerer hermed kønnede narrativer om drenge i naturfag.
Referencer
Andersen, I. & Smith, E. (2021). Jeg er en pige, så jeg er dårlig til matematik. Asterisk, 98: https://dpu.au.dk/asterisk/kommentar-98
Andersen IG and Smith E (2022) Social Contexts and Gender Disparities in Students’ Competence Beliefs: The Role of Gender-Stereotypical Beliefs and Achievement Patterns in the Classroom for Students’ Self-Concept in Gender-Stereotypical Subjects. Front. Educ. 7:840618.
Andreasen, K.E. (2007). Karakter og køn – et narrativt perspektiv. Paper præsenteret ved Past, Present, Future – From Women’s Studies to Post Gender Research. Umeå, Sverige.
Auner, S., Daugbjerg, P., Nielsen, K. & Sillasen, M. (red.) (2018). Engineering i skolen – hvad, hvordan, hvorfor. Aarhus: VIA University College.
Bundsgaard, J., Bindslev, S., Caeli, E., Petersson, M. & Rusmann, A. (2019). Danske elevers teknologiforståelse – resultater fra ICILS-undersøgelsen 2018. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Bundsgaard, J., Pettersson, M. & Puck, M. (2014). Digitale kompetencer – it i danske skoler i et internationalt perspektiv. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Butler, J. (1990). Gender Trouble. New York: Routledge.
Børns Vilkår (2020). Krop, køn og digital adfærd. https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2020/06/Pres-og-stress-Krop-k%C3%B8n-og-digital-adf%C3%A6rd.pdf.
Børns Vilkår (2022). Børn og unge kæmper for at passe ind – analyse fra Børns Vilkår. https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2022/08/Boern_og_unge_kaemper_for_at_passe_ind_29082231.pdf.
Canger, T (2018). Kønsbevidst pædagogik. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Connell, R.W. (1995). Masculinities. Oakland: University of California Press.
Cunningham, C. (2018). Engineering in Elementary STEM Education. New York: Teachers College Press.
Danielsson, A T. (2009). Doing Physics – Doing Gender. An Exploration of Physics Students’ Identity Constitution in the Context of Laboratory Work. Acta Universitatis Upsaliensis. ACTA UNIVERSITATIS UPSALIENSIS Uppsala Dissertations from the Faculty of Science and Technology.
Dausien, B. (2005). Kønskonstruktioner og kropshistorier. I: A. Andersen, B. Dausien & K. Larsen (red.), Livshistorisk fortælling og fortolkende socialvidenskab, s. 221‑245. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
Egelund, N. (2013). En bedre skole for drenge. Kvan, 33(97), s. 7‑16.
Frykman, J. & Gilje, N. (2003). Being There: An Introduction. I: J. Frykman & N. Gilje (red.), Being There: New Perspectives on Phenomenology and the Analysis of Culture. s. 7‑51. Lund: Nordic Academic Press.
Groes, L. (2020). Flere piger med science kapital og STEM-interesse – en antropologisk analyse af sociale og kulturelle barrierer i folkeskolen, der fører til, at piger mister interessen for naturfag. København: Is It a Bird.
Hasse, C. (2002). Kultur i bevægelse: Fra deltagerobservation til kulturanalyse – i det fysiske rum. København: Samfundslitteratur.
Horsdal, M. (2015). At lære, at huske, at være – gensyn med fortællingen. Værløse: Billesø & Baltzer.
Hutters, C., Nielsen, M.L. & Görlich, A. (2013). Drenge og piger på ungdomsuddannelserne. CeFU.
Højgaard, L. (2010). Kan man interviewe sig til viden – om køn? Dansk Sociologi, 21(1), s. 9‑25.
Jackson, C., Dempster, S. & Pollard, L. (2015). “They Just Don’t Seem to Really Care, They Just Think It’s Cool to Sit There and Talk”: Laddism in University Teaching-Learning Contexts. Educational Review, 67(3) s. 300‑314.
Laceulle, H. (2018). Aging and Self-Realization: Cultural Narratives about Later Life. Bielefeld: Transcript Verlag.
Lie, R., Selcen Guzey, S. & Moore, T.J. (2019). Implementing Engineering in Diverse Upper Elementary and Middle School Science Classrooms: Student Learning and Attitudes. Journal of Science Education and Technology, 28, s. 104‑117.
Sillasen, M.K., Daugbjerg, P.S. & Nielsen, K. (2017). Engineering – svaret på naturfagenes udfordringer? MONA, 2017(2). s. 64‑82
Sillasen, M.K., Daugbjerg, P., Krogh, L.B. & Nielsen, K. (2018). Engineering i skolen – vidensgrundlag. Aarhus: VIA University College.
Staunæs, D. et al. (2022). Det lovende er kønsklogt og responsivt – en kortlægning af pædagogiske og didaktiske interventioner vedr. køn i naturfag, matematik og STEM-aktiviteter i grundskolen. Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse/Aarhus Universitet.
Sultan, U., Axell, C. & Hallström, J. (2019a). What Are They Doing: Tool Use and Self-Image of Girls Aged 9 to 12 When Engaging in Technology Education. I: PATT 37: Developing a Knowledge Economy through Technology and Engineering Education. s. 421‑430. Msida, Malta.
Sultan, U., Axell, C. & Hallström, J. (2019b). Girls’ Engagement with Technology Education: A Scoping Review of the Literature. Design and Technology Education, 24(2), s. 20‑41.
Tavory, I. & Timmermans, S. (2014). Abductive Analysis: Theorizing Qualitative Research. Chicago: University of Chicago Press.
Villum Fonden (2020). Hvorfor mister piger interessen for STEM-fag? Og hvad gør vi ved det? https://veluxfoundations.dk/sites/default/files/baggrundsnotat-piger-og-stem.pdf.