Nøgleord
Grundskole
klassekammerathjælp
Undervisning
Citation/Eksport
Resumé
Abstract: Systematiseret klassekammerathjælp (SYKL) er en dialog- og undersøgelsesbaseret undervisningsform. Denne artikel formidler udvalgte resultater fra et treårigt forskningsprojekt hvor SYKL bl.a. er afprøvet i natur/teknologi. Artiklens analyse baserer sig på videoobservationer af elevdialoger og undersøger hvordan eleverne bruger artefakter og gestik som ressourcer i interaktionen. Analysen viser hvordan artefakter og gestik 1) skaber et fælles fokus, 2) understøtter haptisk perception, 3) bruges i medieringen af indhold i tillæg til tale og 4) fungerer som talestok og understøtter turtagning. Artiklen foreslår afslutningsvis at betydningen af det materielle bør ses som et nøgleaspekt ved undervisningsformer som SYKL.
Referencer
Alexander, R. (2004). Towards Dialogic Teaching: Rethinking Classroom Talk. Cambridge: Dialogos UK.
Barad, K. (2000). Reconceiving Scientific Literacy as Agential Literacy. I: R. Reed & S. Traweek (red.), Doing Science + Culture (s. 221‑258). New York: Routledge.
Barnes, D. (2008). Exploratory Talk for Learning. I: N. Mercer & S. Hodginson (red.), Exploring Talk in School (s. 1‑15). London: Sage Publications.
Boolsen, M.W. (2020). Grounded Theory. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Kvalitative metoder – en grundbog (s. 309‑345). København: Hans Reitzels Forlag.
Cervetti, G.N., DiPardo, A.L. & Staley, S.J. (2014). Entering the Conversation: Exploratory Talk in Middle School Science. The Elementary School Journal, 114(4), s. 547‑572.
Chin, C. (2006). Classroom Interaction in Science: Teacher Questioning and Feedback to Students’ Responses. International Journal of Science Education, 28(11), s. 1315‑1346.
Decristan, J. et al. (2015). Impact of Additional Guidance in Science Education on Primary Students’ Conceptual Understanding. The Journal of Educational Research, 108(5), s. 358‑370.
Falkenberg, L.L. & Petersen, S.K. (2022). Elevers faglige og sociale talehandlinger. I: M.C.S. Schmidt & S. Thygesen (red.), “Når jeg hjælper andre, kan jeg bedre forstå det selv” – om undersøgende samtaler i makkerpar (s. 23‑36). Københavns Professionshøjskole. https://sykl.kp.dk/wpcontent/uploads/2022/11/SYKL_Antologi_webudgave.pdf (lokaliseret 17.01.2023).
Hansen, K.R., Rasmussen, K. & Schmidt, M.C.S. (2018). Forskningsreview vedr. SYstematiseret KLassekammerathjælp. Københavns Professionshøjskole. https://sykl.kp.dk/wp-content/uploads/2021/01/Forskningsreview-Kenneth.Klaus_.MariaC-til-hjemmesiden.pdf (lokaliseret 20.9.2022).
Hetherington, L., Hardman, M., Noakes, J. & Wegerif, R. (2018). Making the Case for a Material- Dialogic Approach to Science Education. Studies in Science Education, 54(2), s. 141‑176.
Howe, C., Tolmie, A., Duchak-Tanner, V. & Rattray, C. (2000). Hypothesis Testing in Science Group Consensus and the Acquisition of Conceptual and Procedural Knowledge. Learning and Instruction, 10(4), s. 361‑391.
Jordan B. & Henderson, A. (1995). Interaction Analysis: Foundation and Practice. The Journal of the Learning Sciences, 4(l), s. 39‑103. Juelskjær, M. (2019). At tænke med agential realisme. Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Knain, E., Bjønness, B. & Kolstø, S.D. (2011). Rammer og støttestrukturer i utforskende arbeidsmåter. I: S.D. Kolstø & E. Knain (red.), Elever som forskere i naturfag (s. 70‑102). Universitetsforlaget.
Lehesvuori, S., Ramnarain, U. & Viiri, J. (2018). Challenging Transmission Modes of Teaching in Science Classrooms: Enhancing Learner-Centredness through Dialogicity. Research in Science Education, 48(5), s. 1049‑1069.
Mercer, N., Dawes, L., Wegerif, R. & Sams, C. (2004). Reasoning as a Scientist: Ways of Helping Children to Use Language to Learn Science. British Educational Research Journal, 30(3), s. 359‑377.
Mercer, N. (2010). The Analysis of Classroom Talk. Methods and Methodologies. British Journal of Educational Psychology, 80(1), s. 1‑14.
Mortensen, K. & Wagner, J. (2018). Videoanalyse og samtaleanalyse (CA). I: M. Kjær & J. Davidsen (red.), Videoanalyse af social interaktion (s. 115‑150). København: Samfundslitteratur.
Nielsen, M.F. & Nielsen, S.B. (2005). Samtaleanalyse. København: Samfundslitteratur.
Rasmussen, K. & Schmidt, M.C.S. (2022). Together in Adidactic Situations: Student Dialogue during Reciprocal Peer Tutoring in Mathematics. International Journal of Educational Research Open, 3, s. 1‑8.
Rasmussen, K., Schmidt, M.C.S., Skov, S., Spring, H. & Tonnesen, P. (2021). Samtalen tæller – systematiseret klassekammerathjælp i matematik. MONA, 2021(3), s. 27‑47.
Rohrbeck, C.A., Ginsburg-Block, M.D., Fantuzzo, J.W. & Miller, T.R. (2003). Peer-Assisted Learning Interventions with Elementary School Students: A Meta-Analytic Review. Journal of Educational Psychology, 95, s. 240‑257.
Scantlebury, K. & Milne, C. (2019). Introduction: Bringing Matter into Science Education. I: K. Scantlebury & C. Milne (red.), Material Practice and Materiality: Too Long Ignored in Science Education (s. 1‑5). Cultural Studies of Science Education, 18. Cham: Springer.
Storm-Andersen, M. & Andersen, M.F. (2022). Undersøgende samtaler i makkerpar – om SYKL i teori og praksis i matematik og natur/teknologi. I: M.C.S. Schmidt & S. Thygesen (red.), “Når jeg hjælper andre, kan jeg bedre forstå det selv” – om undersøgende samtaler i makkerpar (s. 11‑22). Københavns Professionshøjskole. https://sykl.kp.dk/wp-content/uploads/2022/11/SYKL_Antologi_webudgave.pdf (lokaliseret 17.01.2023).
Thurston, A. et al. (2007). Peer Learning in Primary School Science: Theoretical Perspectives and Implications for Classroom Practice. Electronic Journal of Research in Educational Psychology, 5(13), s. 477‑496.
Ulvseth, H. & Tiftikci, N. (2022). Når SYKL virker engagerende – set fra et elevperspektiv. I: M.C.S.
Schmidt & S. Thygesen (red.), “Når jeg hjælper andre, kan jeg bedre forstå det selv” – om undersøgende samtaler i makkerpar (s. 49‑58). Københavns Professionshøjskole. https://sykl.kp.dk/wp-content/uploads/2022/11/SYKL_Antologi_webudgave.pdf (lokaliseret 17.01.2023).
Vygotsky, L.S. (2018). Tænkning og sprog. København: Akademisk Forlag.