Kompleks evaluering – tre metodiske læringspunkter fra en case
Resumé
Kompleks evaluering er en type af evaluering, der som genstandsfelt har sammensatte og bredspektrede indsatser, hvor det er vanskeligt på en entydig måde at sammenfatte, hvad der kommer ud af indsatserne – i artiklen betegnet som en evaluering af ”wicked problems”.
En central udfordring i denne type af evaluering er at finde troværdige indikatorer for indsat-sernes virkning. Artiklen tager denne udfordring op ved at se nærmere på en evaluering af en kompleks case, der drejer sig om opsøgende sociale og sundhedsmæssige indsatser over for socialt udsatte borgere, og som har forsøgt at opgøre virkningen af indsatsen ud fra en overve-jende surveybaseret tilgang.
På baggrund af evalueringen peges der på tre evalueringsmæssige læringspunkter i kompleks evaluering: behovet for et kompleksitetsreducerende evalueringsdesign, behovet for validerede måleinstrumenter og værdien af en kritisk dimension i denne type af evaluering.
Referencer
Benjaminsen, Lars, Jesper Birkelund, J. & Morten H. Enemark (2013). Hjemløse borgeres sygdom og brug af sundhedsydelser. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Blackman, Tim et al (2006). Performance assessment and wicked problems: The case of health inequalities. Public Policy and Administration, 2006: 21: 66-80.
Blackman, Tim et al (2009). Tackling health inequalities in post-devolution Britain: Do targets matter. Public Administration, vol. 87, no. 4: 762-778.
Bohlin, Ingmar & Morten Sager M. (red). (2011). Evidensens många ansikten. Ar-kiv Forlag: Lund.
Bowling, Ann (2005). Mode of questionnaire administration can have serious effects on data quality. Journal of Public Health, 2005; 27(3): 281-91.
Bryman, Allan (2008). Social Research Methods. Oxford: Oxford University Press.
Calsyn, Robert J. et al (1993). Can you trust self-report data provided by homeless mentally ill individuals? Evaluation Review, 17(3): 353-366.
Christensen, Anne I. et al (2014). Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013. København: Sundhedsstyrelsen.
Christensen, Anne I. (2013). Dataindsamlingsmetodens betydning, Metode & Forskningsdesign, nr. 1, 2013: 5-16.
Davidsen, Mikael et al (2013). Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012. Overdødelighed, middellevetid og dødsårsager. Rådet for Socialt Udsatte. København.
Egelund, Tine (2011). Evidens – mod et nyt kvalitetsparadigme i socialt arbejde med udsatte familier og børn. Samfundsøkonomen, nr. 1, marts 2011.
Ekholm, Ola et al (2009). The study design and characteristics of the Danish national health interview surveys. Scandinavian Journal of Public Health 2009; 37; 758-65.
Funnell, Sue. C & Patricia J. Rogers (2011). Purposeful program theory: effective use of theories of change and logic models. San Fransisco: Jossey-Bass/Wiley.
Hjelmar, Ulf, Ane Mikkelsen & Pia V. Pedersen (2014): Opsøgende sundhedsindsatser over for socialt udsatte borgere. KORA: København.
Idler, Ellen L. & Yael Benyamini (1997). Self-rated health and mortality: a review of twenty-seven community studies. Journal of Health and Social Behaviour, 38: 21-37
Juel, Knud et al (2010). Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet. København: Rådet for Socialt Udsatte.
Krogstrup, Hanne.K. (2011). Kampen om evidens. København: Hans Reitzels Forlag.
Larsen, Jørgen E. (2009). Forståelser af begrebet social udsathed. I: Brandt, Prebenet al (red.) Udsat for forståelse – en antologi om socialt udsatte. København: Rådet for Socialt Udsatte.
Loud, Malene L. & John Mayne (2014). Enhancing evaluation use. Insights from internal evaluation units. Sage: London.
Parry, Gareth J. et al (2013). Recommendations for evaluation of health care improvement initiatives. Academic Pediatrics, 13: 23-30.
Patton, Michael Q. (2010). Developmental Evaluation. Applying complexity concepts to enhance innovation and use, New York: Guilford Press.
Pedersen, Anette. F., Robert Zachariae & Jan Mainz (2005). Livskvalitet som sundhedsfagligt effektmål. Ugeskrift for læger, 167/48: 4545-4549.
Pedersen, Pia V., Anne I. Christensen, Ulrik Hesse & Tine Curtis (2008). SUSY UDSAT: Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2007. København: Rådet for Socialt Udsatte.
Pedersen, Pia V. (2009). Dårligt liv – dårligt helbred. Socialt udsattes oplevelse af eget liv og sundhed. København: Rådet for Socialt Udsatte & Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Pedersen, Pia V., Maria Holst, Michael Davidsen & Knud Juel (2012). SUSY UDSAT 2012. Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007. København: Rådet for Socialt Udsatte.
Pedersen, Pia. V., Morten Grønbæk & Tine Curtis (2012). Associations between deprived life circumstances, wellbeing and self-rated health in a socially marginalized population. European Journal of Public Health, 22(5): 647-652.
Pedersen, Pia. V. (2013). Marginal Health: Social Relations, Health and Well-being among Socially Marginalized People in Denmark. Ph.d.-afhandling. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Rittel, Horst & Melvin Webber (1973). Dilemmas in general theory of planning. Policy Sciences, vol. 4: 155-169
Simonsen, Mette K. et al (2007). Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? Gennemgang af litteratur samt analyse af eksisterende datamaterialer vedrørende socialt udsattes sundhedsvaner, helbred og sygelighed. Rådet for Socialt Udsatte, København.
Socialministeriet (2002). De udsatte grupper. Fra kanten af samfundet til kernen i socialpolitikken - socialpolitik på brugernes præmisser. København: Socialministeriet.
Socialstyrelsen (2013). Validerede instrumenter til evalueringer på det sociale område. Odense.
Solar, Orielle & Ann Irwin (2010). A conceptual framework for action on the social determinants of health. Social Determinants of Health Discussion Paper 2 (Policy and Practice). Geneve: World Health Organisation.
Stax, Tobias B. (1999). Én gang socialt marginaliseret - altid….? En analyse af ca. 1000 menneskers livsforløb efter ophold på forsorgshjem, herberger, krisecentre mv. i ´88-´89. København: Socialforskningsinstituttet
Sundhedsstyrelsen (2009). Lighed i sundhed - sundhedsfremme og forebyggelse målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet. København.
Sundhedsstyrelsen (2011). Slutevaluering af ”Modelprojekter for gruppen af socialt udsatte stof- og alkoholmisbrugere samt hjemløse”. København: Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen (2012). Et sundt liv for udsatte borgere. København: Sundhedsstyrelsen.
Trevena, Lyndall, Don Nutbeam & Jim M. Simpson (2001). Asking the right questions of disadvantaged and homeless communities: The role of housing, patterns of illness and reporting behaviours in the measurement of health status. Australian and New Zealand Journal of Public Health, 25(4): 298-304.
World Health Organization (2005). Redefining Health. http://www.who.int/bulletin/bulletin_board/83/ustun11051/en/
