Metode & Forskningsdesign
https://tidsskrift.dk/mf
Metode Forskningsdesign bringer artikler til at kvalificere arbejdet med undersøgelsesdesign samt kvantitativ og kvalitativ metode. Tidsskriftet henvender sig til forskere og studerende, såvel som til praktikere fra offentlige virksomheder, prDansk Data Arkiv (DDA), Statens Arkiverda-DKMetode & Forskningsdesign2245-3083<span style="font-family: 'Calibri','sans-serif'; font-size: 11pt; mso-fareast-font-family: Calibri; mso-fareast-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: 'Times New Roman'; mso-ansi-language: DA; mso-fareast-language: EN-US; mso-bidi-language: AR-SA;">Forfatteren/forfatterne og Metode & Forskningsdesign har ophavsret til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet.</span>Web versus papir: En sammenligning af kvalitet i surveydata
https://tidsskrift.dk/mf/article/view/20082
<p>Surveyforskningen står overfor en række udfordringer i form af eksempelvis faldende svarprocenter og øget skævhed i data. Dette har medført en stigende afprøvning af nye indsamlingsformer, hvor særligt de web-baserede surveys har vundet frem. I den videnskabelige litteratur er der dog en vis skepsis overfor dataindsamling online, da der argumenteres for, at kvaliteten af datamaterialet forringes, primært fordi respondenten på nettet ikke gør sig samme kognitive indsats for at besvare spørgsmålene, og derfor er mere tilbøjelig til ”satisficing”, end hvis de havde besvaret skemaet eksempelvis i et telefoninterview.</p><p>Denne artikel stiller imidlertid spørgsmålstegn ved, om eventuelle forskelle i datakvalitet på baggrund af indsamlingsmetode kan tilskrives brugen af nettet <em>per se</em>, da andre faktorer, som eksempelvis tilstedeværelsen af en interviewer i processen, ligeledes menes at kunne influere på de svar, som respondenterne giver. Vi har derfor foretaget et lille eksperimentelt studie, hvor eneste varierende faktor mellem to tilfældigt udvalgte grupper af studerende er brugen af indsamlingsmetoden. Resultaterne viser, at der ikke kan genfindes den såkaldte ”web mode effekt”, idet intet tyder på, at de respondenter, der har udfyldt den online udgave af spørgeskemaet, har større tendens til ”satisficing” end de respondenter, der har udfyldt skemaet i papirform.</p>Sanne Lund ClementDitte Shamshiru-Petersen
Copyright (c) 2015 Metode & Forskningsdesign
2015-01-262015-01-2622Kompleks evaluering – tre metodiske læringspunkter fra en case
https://tidsskrift.dk/mf/article/view/23844
<p><em>Kompleks evaluering er en type af evaluering, der som genstandsfelt har sammensatte og bredspektrede indsatser, hvor det er vanskeligt på en entydig måde at sammenfatte, hvad der kommer ud af indsatserne – i artiklen betegnet som en evaluering af ”wicked problems”.</em></p><p><em>En central udfordring i denne type af evaluering er at finde troværdige indikatorer for indsat-sernes virkning. Artiklen tager denne udfordring op ved at se nærmere på en evaluering af en kompleks case, der drejer sig om opsøgende sociale og sundhedsmæssige indsatser over for socialt udsatte borgere, og som har forsøgt at opgøre virkningen af indsatsen ud fra en overve-jende surveybaseret tilgang.</em></p><p><em>På baggrund af evalueringen peges der på tre evalueringsmæssige læringspunkter i kompleks evaluering: behovet for et kompleksitetsreducerende evalueringsdesign, behovet for validerede måleinstrumenter og værdien af en kritisk dimension i denne type af evaluering.</em></p>Ulf HjelmarPia Vivian Pedersen
Copyright (c) 2016 Metode & Forskningsdesign
2016-06-292016-06-2922Et billede siger mere end 1000 ord
https://tidsskrift.dk/mf/article/view/23845
<p><em>Denne artikel demonstrerer, hvordan en analyse og formidling af resultater fra en multilevelanalyse med fordel kan suppleres med grafiske illustrationer.</em></p><p><em>Ved brug af data fra European Social Survey demonstreres det, hvordan man grafisk kan forenkle både fortolkning og formidling af ellers forholdsvist komplicerede resultater som eksempelvis Random Intercept-, Random Slope- og cross-level interaktionseffekter.</em></p><p><em>Demonstrationen foretages gennem en analyse af sammenhængen mellem individuel social kapital og jobtilfredshed på tværs af 23 europæiske lande. Det undersøges hertil, hvordan denne sammenhæng varierer alt efter de specifikke kulturelle forhold, der er til stede i de enkelte lande.</em></p>Linda EjlskovJesper N. WulffTatiana Bergstrøm
Copyright (c) 2016 Metode & Forskningsdesign
2016-06-292016-06-2922