Arkiver

  • Herregårdshistorie 20 - Herregårdslandskabet
    Nr. 20 (2024)

    Herregårdshistorie 20 sætter fokus på herregårdslandskabet – det kulturlandskab, der gennem århundreder er blevet formet af godsejere, landbrug, arkitektur og æstetiske idealer. Gennem en række artikler undersøges samspillet mellem hovedbygning, avlsgårde, parker, marker, skove og landsbyer og det aftryk, herregårdene har sat på det danske landskab.

    Udgivelsen belyser både de historiske strukturer og de forandringer, som landskaberne har gennemgået – fra drift og økonomi til rekreation og nutidig formidling. Artiklerne spænder fra landskabshistoriske analyser og konkrete restaureringsprojekter til refleksioner over bevaring og brug.

    Herregårdshistorie er forum for aktuel forskning og formidling om de danske herregårdes historie. Bogen henvender sig til alle med interesse for herregårde, landskab og dansk kulturarv.

  • Herregårdshistorie 19 - Kunsten og herregårdene 1830-90
    Nr. 19 (2023)

    Herregårdshistorie 19 belyser de komplekse, fængslende og til tider overraskende forbindelser, der udviklede sig mellem kunsten og herregårdene i perioden 1830-90, hvor godsejere blandt andet spillede en betydelig rolle som mæcener.

    Inden for kunsten omfatter perioden den veletablerede guldalder cirka 1830-50 og nationalromantikken i anden halvdel af 1800-tallet. For herregårdenes vedkommende var tiden præget af økonomisk fremgang, men også tab af økonomiske og politiske privilegier for godsejerstanden.

    Ud over artiklerne om kunsten og herregårdene rummer Herregårdshistorie 19 en række artikler om andre herregårdshistoriske emner fra historiske interiører og herregårdslandskaber til formidling af herregårdshistorien til nye målgrupper.

    Herregårdshistorie er forum for den aktuelle forskning og formidling af de danske herregårdes historie. Bogen henvender sig til alle med interesse for herregårde og dansk kulturarv.

  • Herregårdshistorie 18 - Til Britta Andersen
    Nr. 18 (2022)

    Herregårdshistorie 18 rummer 25 artikler om en række spændende emner fra herregårdenes verden forfattet af nogle af landets – og Nordens – førende eksperter. Artiklerne handler om alt fra arkitektur og herregårdsbyggerier til livet for herskab og tjenestefolk, godsdrift og herregårdshaver til mode, kunst og genstande samt formidling af herregårdshistorien.

    Herregårdshistorie 18 er et festskrift til Britta Andersen, tidligere direktør ved Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og bestyrelsesformand i Dansk Center for Herregårdsforskning.

  • Herregårdshistorie 17
    Nr. 17 (2021)

    Herregårdshistorie 17 retter søgelyset mod herregårdenes hushold og de mange ansatte, der holdt de store huse og produktioner i gang og dannede baggrund for, at godsejerfamilierne kunne føre en herskabelig tilværelse. Udover temaet om herregårdens hushold rummer bogen artikler om en række andre emner indenfor det herregårdshistoriske felt. Bogen henvender sig til alle med interesse for herregårde og dansk kulturarv.

    Red. af Britta Andersen og Marie Kirstine Elkjær. Udg. af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum 2021.

  • Herregårdshistorie 16
    Nr. 16 (2020)

    Herregårdshistorie 16 har særligt fokus på herregårdenes forbrug. Igennem otte fagfællebedømte artikler belyses meget forskellige aspekter af dette forbrug – fra storstilet pragtbyggeri, filantropi og kunstforbrug til dagligdagsforbrug af varer og tjenesteydelser. Udover temaet om forbrug rummer bogen artikler om en række andre emner indenfor det herregårdshistoriske felt. Bogen henvender sig til alle med interesse for herregårde og dansk kulturarv.

    Red. af Britta Andersen og Marie Kirstine Elkjær. Udg. af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum 2020

  • Herregårdshistorie 15

    Herregårdshistorie 15
    Nr. 15 (2019)

    Herregårdshistorie 15 har særligt fokus på den såkaldte Lensafløsningslov af 1919. Gennem otte artikler belyses forskellige aspekter af loven og dens konsekvenser for både godsejere, husmænd – og for samfundet hinsides herregårdens verden. Udover temaet om Lensafløsningen rummer bogen artikler om en række andre emner indenfor det herregårdshistoriske felt. Bogen henvender sig til alle med interesse for herregårde og dansk kulturarv.

    Red. af Britta Andersen og Marie Kirstine Elkjær. Udg. af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum 2019.

  • Herregårdshistorie 14

    Herregårdshistorie 14
    Nr. 14 (2018)

    Herregårdshistoire 14 stiller skarpt på herregårdens kvinder igennem fortællingerne om syv forskellige herregårdsfruer fra seks forskellige århundreder. Udover temaet om herregårdsfruer rummer bogen et tema om herregårde og godsejere under Anden Verdenskrig samt artikler om herregårdsgolf og efterreformatoriske kalkmalerier. Bogen henvender sig til alle med interesse for herregårde og dansk kulturarv.

    Red. af Britta Andersen og Marie Kirstine Elkjær. Udg. af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum 2018.

  • Herregårdshistorie 13 - Fyrstelige Måltider
    Nr. 13 (2017)

    Fyrstelige Måltider handler om de måltider, som er blevet serveret hos de rigeste, mest magtfulde personer og familier gennem tiden. Læseren tages med til både fyrster, grever og kongers bord fra middelalderen til i dag. Artiklerne er skrevet af landets førende eksperter i madhistorie og henvender sig til alle med en interesse i såvel hofkultur som kogekunst. Bogen er den første af sin art, der samler viden om elitens måltider gennem århundreder. Bogen er et særnummer i serien Herregårdshistorie, der behandler herregårdshistorie gennem tiden.

    Red. Inge Adriansen, Britta Andersen, Marie Aaberg Andersen og Bodil Møller Knudsen. Udg. af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet 2017.

  • Herregårdshistorie 12
    Nr. 12 (2017)

    Herregårdene har til alle tider været kulturelle centre, hvorfra både kultur og videnskab, mode og mentalt tankegods har spredt sig blandt eliten på tværs af grænser og derfra til de europæiske befolkninger. Denne fælleseuropæiske kulturarv beskrives i den nye bog Herregårdshistorie 12 igennem en række temaartikler om forskellige facetter af de europæiske herregårdes historie. Herregårdshistorie 12 fortsætter den bredt formidlende linje, som har kendetegnet de foregående udgivelser, med en række meget forskellige artikler, der knytter an til herregårdshistorie og -kultur.

    Red. af Britta Andersen, Mikael Frausing og Marie Kirstine Elkjær. Udg. af Gammel Estrup – Herregårdsmuseet 2017.

  • Herregårdshistorie 11
    Nr. 11 (2016)

    Herregårdshistorie 11 samler forskning og formidling om adelige miljøer, magt og kultur fra middelalder til 1800-tallet. Artiklerne spænder fra analyser af Rosenkrantz-slægtens ligsten og adelige kvinders håndskrevne bønnebøger til trolddomssager, enevældens slotte og kongelige biblioteker.

    Udgivelsen belyser også 1700-tallets sundhedspraksis, juletraditioner på Holsteinborg og Gammel Estrup som levende historisk laboratorium. Kombinationen af arkæologi, kunsthistorie, social- og kulturhistorie giver et nuanceret indblik i herregårdenes rolle som magtcentre, sociale rum og kulturelle arenaer samt i den måde, adelige og kongelige har iscenesat sig selv og deres omgivelser gennem århundreder.

  • Herregårdshistorie 10
    Nr. 10 (2015)

    Dette bind af Herregårdshistorie samler en række artikler, der belyser danske herregårdes historie fra flere faglige perspektiver. Bidragene spænder fra kultur- og idéhistoriske studier af adelens livsformer til analyser af landskab, landbrug og museal formidling.

    Flere artikler undersøger adelens identitet og sociale idealer i tidlig moderne tid samt kulturelle praksisser som rejser, klædedragt og religiøse og politiske værdier. Andre bidrag retter blikket mod hverdagslivet på godserne og belyser blandt andet skovarbejderes vilkår, køkken- og husholdningspraksis samt personhistorier knyttet til Gammel Estrup.

    Udgivelsen rummer desuden studier af herregårdenes landskab, infrastruktur og nyere udvikling samt en beretning om museets arbejde med forskning, formidling og bevaring. Samlet giver bindet et bredt indblik i herregårdenes betydning i dansk historie og i den aktuelle herregårdsforskning.

     

  • Herregårdshistorie 9
    Nr. 9 (2014)

    Herregårdshistorie 9 rummer en række artikler, der belyser de danske og nordeuropæiske herregårdes historie ud fra forskellige kulturhistoriske perspektiver. Udgivelsen spænder fra studier af adelige opdragelses- og dannelsesidealer og herregårdenes rolle i uddannelse og lokalsamfund til analyser af arkitektur, landboreformer og godsernes økonomiske vilkår i 1700- og 1800-tallet.

    Flere artikler sætter fokus på herregårdens sociale og kulturelle miljø, blandt andet gennem undersøgelser af aristokratisk opdragelse, klædedragt og portrætter i adelige kredse. Andre bidrag behandler herregårdenes arkitektur og landskab samt nyere perspektiver på bevaring, restaurering og brugen af historiske bygninger.

    Samlet giver Herregårdshistorie 9 et indblik i herregårdenes historiske udvikling, deres kulturelle betydning og de udfordringer, der knytter sig til at bevare og forstå denne del af kulturarven.

  • Herregårdshistorie 8
    Nr. 8 (2013)

    Herregårdshistorie 8 rummer en række artikler om danske herregårdes kulturhistorie, håndværk, sociale strukturer og moderne formidling. Nummeret giver blandt andet indblik i generationsskifte og ændringer i interiør på Gammel Estrup, tjenestepigers livsvilkår i 1800-tallet, håndværkeres arbejde og aristokraters dagligliv i København.

    Desuden belyses konservering af historiske loftsmalerier, godsspekulation i Vestjylland, oplevelsesøkonomi på herregårdene og betydningen af historiske møbler som pragtsengen på Gammel Estrup. Nummeret runder af med museets aktiviteter og forskning i 2012 samt Dansk Center for Herregårdsforsknings arbejde med digital kortlægning, postdoc-projekter, formidling og internationale samarbejder, som samlet bidrager til forståelsen af herregårdenes rolle som både historisk kulturarv og levende formidlingsrum.

  • Herregårdshistorie 7
    Nr. 7 (2012)

    Herregårdshistorie 7 samler en række artikler, der belyser forskellige sider af de danske herregårdes historie, kultur og samfundsmæssige betydning fra 1600-tallet til nutiden. Bidragene spænder over emner som madkultur, salonliv, arkitektur, interiører, økonomi og kulturarv samt nyere initiativer inden for forskning og formidling.

    Flere artikler tager udgangspunkt i 1700-tallets herregårdskultur. Her behandles blandt andet det aristokratiske køkken, salonkulturen omkring Charlotte Schimmelmann, nyklassicismens herregårdsarkitektur og adelens iscenesættelse af magt gennem bygninger, kunst og interiører. Andre bidrag belyser håndværk og boligindretning, herunder udviklingen i malerhåndværkets teknikker og rekonstruktionen af et rokoko-hjem i Den Gamle By.

    Udgivelsen rummer desuden studier af historicismens herregårdsarkitektur, adelsportrætkunst fra 1600-tallet samt analyser af godsejernes økonomiske grundlag fra reformationen til landboreformerne. Samlet giver Herregårdshistorie 7 et bredt indblik i herregårdenes rolle i dansk historie og i den forskning, der i dag beskæftiger sig med dette kulturhistoriske felt.

  • Herregårdshistorie 6
    Nr. 6 (2011)

    Herregårdshistorie 6 rummer en række artikler, der belyser herregårdenes historie og kultur fra forskellige faglige vinkler. Artiklerne spænder fra studier af herregårdenes arkitektur, landskaber og kulturarv til undersøgelser af herregårdenes økonomi, sociale relationer og nutidige anvendelse.

    Flere bidrag tager udgangspunkt i konkrete eksempler. En artikel om Steensgaard Herregårdspension skildrer herregårdens rolle som turistmål i anden halvdel af det 20. århundrede, mens et studie af regnskaber fra herregården Ormstrup giver indblik i landbrugsdriften omkring år 1900. Andre artikler behandler adelens position i enevældens samfund, livet blandt herregårdenes ansatte i det 20. århundrede samt den danske kulturarv i de tidligere vestindiske kolonier. Nummeret rummer også arkitektur- og kulturarvsfaglige perspektiver på atmosfære i historiske bygninger og på udviklingen i sydengelske herregårdsanlæg.

    Afslutningsvis præsenteres artikler om formidlingen af herregårdens kulturmiljø på Gammel Estrup samt oversigter over museets og Dansk Center for Herregårdsforsknings aktiviteter i 2010. Herregårdshistorie henvender sig til alle med interesse for herregårdenes historie og kulturarv.

  • Herregårdshistorie 5
    Nr. 5 (2010)

    Herregårdshistorie 5 samler en række artikler, der belyser danske herregårde fra mange forskellige vinkler – fra adelige slægter og arkitektur til hverdagsliv, kultur og moderne brug af herregårdene. Flere bidrag tager udgangspunkt i konkrete personer og kilder: blandt andet adelskvinderne på Gammel Estrup i 1500- og 1600-tallet, en drikkepengebog fra 1700-tallets Bidstrup og en renæssanceadelsmands dannelsesrejser i Europa. Andre artikler behandler diplomati og international politik i 1700-tallet, herregårdsbiblioteker som kilde til adelens dannelse samt arkitekturhistorien bag hovedbygningen på Stenalt.

    Nummeret rummer også bredere kulturhistoriske perspektiver, blandt andet om Tycho og Sophia Brahe, om herregården som ægteskabsmarked blandt tjenestefolk og om mode og selskabsliv på herregårde i det 20. århundrede. Endelig belyser flere artikler herregårdenes nutidige rolle, herunder oplevelsesøkonomi og det forsknings- og formidlingsarbejde, der udføres ved Gammel Estrup – Herregårdsmuseet og Dansk Center for Herregårdsforskning.

  • Herregårdshistorie 4
    Nr. 4 (2009)

    Herregårdshistorie 4 giver et bredt indblik i de danske herregårdes arkitektur, historie og kultur. Nummeret præsenterer både aktuelle forskningsprojekter og personlige beretninger, fra dokumentation af arkitektonisk kulturarv over herreborgenes udvikling til restaurering af både Broløkke og Højriis. 

    Dette nummer indeholder bl.a. artikler om herregårdsfamiliernes liv og ægteskaber, adelens religiøse og sociale praksisser, historiske køkkener og madkultur samt museets arbejde med bevaring, konservering og formidling. Artiklerne kombinerer kulturhistorisk forskning, arkitekturhistorie og levende fortællinger, og giver på den måde et nuanceret billede af herregårdenes rolle i både fortid og nutid.

  • Herregårdshistorie 3
    Nr. 3 (2008)

    Der er blandt andet fokus på madens og ildstedets kulturhistorie i Herregårdshistorie 3, der også rummer artikler om genstande og portrætter, len og stamhuse samt artikler om herregårde udenfor landets grænser.

  • Herregårdshistorie 2
    Nr. 2 (2007)

    Herregårdshistorie 2 rummer en række artikler om de danske herregårdes kulturhistorie. Blandt andet kan man læse artikler om herskabelig madkultur og herregårdenes sidste storhedstid fra midten af 1800-tallet til lensafløsningen i 1919. 

  • Herregårdshistorie 1
    Nr. 1 (2006)

    Herregårdshistorie 1 er den første udgivelse i Herregårdshistorie-serien. Dette første nummer afspejler Gammel Estrups aktuelle arbejde med de danske herregårdes historie på et tidspunkt, hvor museet (dengang Jyllands Herregårdsmuseum) havde gennemgået en eksplosiv udvikling og manglede et sted at synliggøre museets store aktivitet på såvel forsknings- som formidlingsområdet.