The Genesis of a Poem
DOI:
https://doi.org/10.7146/grs.v67i1.96651Resumé
Tilblivelsen af et digt
I sit store digt I Kveld blev der banket paa Helvedes Port beskriver Grundtvig
Jesu nedfart til de dødes rige. Digtet, der for første gang blev trykt i
1837, har i perioder været genstand for intensiv forskning. Det er fastslået,
at både kirkefaderen Irenæus og den angelsaksiske digter Cædmon helt
afgørende har inspireret tilblivelsen. Ikke desto mindre tilbagestår spørgsmålet
om, hvornår og under hvilke nærmere omstændigheder digtet er
skrevet.
Grundtvig har kendt nedfartsmotivet i 1. Peters brev kap. 3 allerede fra
sin barndom og ungdom. I de tidlige år synes motivet dog ikke at have
gjort særligt indtryk på ham. I 1815-17 stifter Grundtvig under sine tidligste
angelsaksiske studier bekendtskab med Cædmons bibelparafrase, som
han vurderer positivt, men med kritiske forbehold. Først i årene 1823-24
udvikler han under påvirkning fra Irenæus en entydig positiv holdning
over for dette led af den apostolske trosbekendelse.
Under sine Englandsrejser i 1829-31 studerer Grundtvig bl.a. manuskripterne
til Cædmons behandling af nedfarten. Atter hjemme i Danmark
bliver Grundtvig hurtigt optaget af arbejdet med Nordens mytologi
og verdenshistorien. Endvidere engagerer han sig i den offentlige debat om
forholdet mellem stat og kirke. Først i 1835 påbegyndes arbejdet med den
salmeudgave, han for år tilbage havde lovet vennen Gunni Busck. Selv om
de angelsaksiske studier kommer noget på afstand under disse mangfoldige
tiltag, blev Grundtvig i årene 1831-35 gang på gang mindet om nedfartsmotivet.
I den offentlige debat blev netop nedfarten ofte inddraget i
de gudelige forsamlingers opposition mod statskirken og dens præster. I
denne debat spillede ugeskriftet Nordisk Kirke-Tidende en fremtrædende
rolle. Tidsskriftet redigeredes af Grundtvigs medkæmper Jacob Christian
Lindberg, og Grundtvig bidrog med digte og artikler. Lindbergs udførligste
bidrag, der er en artikelserie på 80 spalter, omhandler netop nedfarten.
Artiklen kom i 1835.
I de første måneder af 1836 ligger arbejdet med salmerne stille. I januar
er Grundtvig dybt deprimeret. I februar-marts melder en ny inspiration
sig, og Grundtvig skriver sit første større højskoleskrift, Det Danske Fiir-
Kløver. I den situation har han ikke tid til at digte salmer. Arbejdet med
“Fiir-Kløveret” har imidlertid bibragt Grundtvig en optimisme, der i tiden
efter påske inspirerer ham til at genoptage salmearbejdet i sidste halvdel
af april. Torsdag d. 12.5 1836 prædiker han på Kristi himmelfartsdag.
I denne prædiken foretager han en udførlig kombination af Jesu nedfart
og himmelfart. I Kveld er derfor sandsynligvis på denne baggrund digtet
i første halvdel af maj 1836. Det påvises, at andre tilblivelsesperioder i
1836-37 ikke er sandsynlige.
Referencer
Bibliography Works by Grundtvig – (1816), Bibelske Prædikener efter Tidens Tarv og Leilighed by N.F.S. Grundtvig, Copenhagen, P.H. Schubothe. – (1816-19), Danne-Virke: et Tids-Skrift I-IV. – (1817), Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum, Copenhagen, Andreas Seidelin. – (1824), Nyaars-Morgen. Et Rim, Copenhagen. – (1827), “Om Legemets Opstandelse og Deel i Guds Rige,” in Theologisk Maanedsskrift XI, 1-61. – (1827-30), Christelige Prædikener eller Søndags-Bog, I-III, Copenhagen, Karl Schønberg. – (1829), Krønike-Riim til Børnelærdom, Copenhagen, Wahlske Boghandling. – (1832), Nordens Mythologi, Copenhagen, Schubothes. – (1832), Historiske Psalmer og Riim til Børne-Lærdom, Copenhagen, Ditlevsens Forlag. – (1833), Om Daabs-Pagten, Nordisk Kirke-Tidende, cols 17-25, Copenhagen, J.C. Lindberg. – (1834), Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet, Copenhagen, Wahlske Boghandel. – (1834-36), Haandbog i Verdens-Historien I-II, Copenhagen, Karl Schønberg. – (1836), Det Danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet, Copenhagen, Wahlske Boghandel. – (1837), Sang-Værk til den Danske Kirke, Copenhagen, Wahlske Boghandel. – (1920), N.F.S. Grundtvigs Breve til hans Hustru under Englandsrejserne 1829-1831. Udgivne af deres Børnebørn, Copenhagen, Marcus. – (1979), Dag- og Udtogsbøger, edited by Gustav Albeck, I-II, Copenhagen, C.A. Reitzel. Works by other authors Allchin, A.M. (1997), N.F.S.Grundtvig. An Introduction to his Life and Work, Aarhus, Aarhus University Press. Balslev, Peter (1991), Det vingede ord. Om N.F.S. Grundtvigs salmedigtning, Frederiksberg, Materialecentralen. Boisen, F.E. (1837), “Om Hr. Pastor G.H. Vaages Doctor-Disputats over Christi Nedfart til Helvede,” in Nordisk Kirke-Tidende, cols 273-287, 291-304, 305-309, Copenhagen, I. C. Scharling. Bradley, S.A.J. (tr., ed.) (1982), Anglo-Saxon Poetry, London, Melbourne, Toronto. – (tr., ed.) (2008), N.F.S.Grundtvig. A Life Recalled. Aarhus, Aarhus University Press. Brix, Hans (1912), Tonen fra himlen: billeder af den kristelige lyrik, Copenhagen, Gyldendal. Confessio Augustana (1530), in Den Danske Folkekirkes Bekendelsesskrifter, Oversat og med indledning og noter ved Leif Grane (1976), Copenhagen, Det Danske Bibelselskab. Elbek, Jørgen (1960), Grundtvig og de græske salmer, Copenhagen, G.E.C. Gad. Fabricius, Johan Albert (1719), Codex apocryphus Novi Testamenti, 2nd (revised) edition, Hamburg. Forordnet Alterbog udi Danmark og Norge (1730), Press of His Royal Majesty. Friis, Oluf (ed.) (1922), A Book of Danish Verse Translated in the Original Meters, New York, American-Scandinavian Foundation. Gregersen, Niels Henrik (2004), “Guds frie nåde, troens frie gensvar: Frelsens betingelser hos N.F.S.Grundtvig og John Wesley,” in Grundtvig-Studier 2004, 103-133. Grundtvig, Johan (1779), Catechismi Forklaring efter Saliggiørelsens Orden, Copenhagen, Godiche. Hagen, L.C. (ed.) (1832), Historiske Psalmer og Riim til Børne-Lærdom, Copenhagen. King, Peter (1703), The history of the Apostles creed: with critical observations on its several articles, Oxford, W.B. Kværndrup, Sigurd (1977), Antologi af nordisk litteratur, vol. 1, Copenhagen, Samleren. Kürstein, Poul (1966), Korstolene i Roskilde Domkirke og deres billeder, Copenhagen, Høst & Søn. Larsen, Anders (1828), Bibelmæssig Svar paa det Spørgsmaal: Kan Hedningerne blive salige uden Daab og sand Christendom?, Odense. Larsen, Henry (1903), Krist og Satan: Nogle Blade af gammel kristelig Digtning særlig hos Angelsakserne (Cædmon), Copenhagen, Lehmann & Stage. Liturgicon Grace (1778), Venice. Ludwigs, Christian (1918), Af Menighedens Sang, Copenhagen, O. Lohse. Otzen, Benedikt (1984), Den antike jødedom. Politisk udvikling og religiøse strømninger fra Aleksander den Store til Kejser Hadrian, Copenhagen, G.E.C. Gad. Riegels, N.D. (1781-86), Fuldstændig Kirkehistorie I-III, Copenhagen. Rønning, F. (1885), “N.F.S. Grundtvig og den oldengelske litteratur,” in Maanedsskrift for folkelig og kirkelig Oplysning IV-V, Odense, Miloske Boghandel. Schjørring, Jens Holger (1990), Grundtvigs billedsprog – og den kirkelige anskuelse, Frederiksberg, Anis. Thaning, Kaj (1963), Menneske først – Grundtvigs opgør med sig selv I-III, Copenhagen, Gyldendal. Thodberg, Christian (1983), N.F.S. Grundtvigs Prædikener, (Vol. I-XII), Copenhagen, G.E.C. Gad. – (1989), Syn og sang. Poesi og teologi hos Grundtvig, Copenhagen, G.E.C. Gad. Thyssen, Anders Pontoppidan (1983), “Grundtvig’s Ideas on the Church and the People 1825-47” in N.F.S. Grundtvig.Tradition and Renewal, ed. Christian Thodberg and A. Pontoppidan Thyssen, Copenhagen, Det Danske Selskab, 226-92. Toldberg, Helge (1947), “Grundtvig og de engelske Antikvarer,” Orbis Litterarum V, 258-311. Toldberg, Helge (1950), Grundtvigs Symbolverden, Copenhagen, Gyldendal. Wexels, W.A.(1833), “Mine Forhandlinger med Post-Røveren og Morderen M. Petersen”, extensive quotations by H.B. Berg in Nordisk Kirke-Tidende, cols 496-511, Copenhagen, J.C. Lindberg.
