“Denne Gaade er godt gjort”: Grundtvig’s encounter with the riddles of the Exeter Book

Resumé

“Denne Gaade er godt gjort” - Grundtvig’s encounter with the riddles of the Exeter Book

[”Denne Gaade er godt gjort” - Grundtvigs behandling af gåderne i Exeterbogen]

Af S. A. J. Bradley

Grundtvigs beskæftigelse med angelsaksisk litterar kultur gik ind i en intensiv fase i tiden omkring hans Englandsrejser (1829-31), hvor han med offentliggørelse for øje transskriberede de digteriske dele af et håndskrift i Exeters klosterbibliotek fra det 11. århundrede. I betragtning af den grundliggende rolle, det symbolske og metaforiske spiller i Grundtvigs skrifter og i hans fremstilling af sin egen identitet, har det interesse at gennemgå og analysere hans forsøgsvise behandling af de omkring hundrede gader, der star i håndskriftet. Det ledte ham nemlig ind i en drøftelse af de intellektuelle strategier, der ligger bag såvel gåders udsagn som deres løsning, indbefattende litterære virkemidler som fortælling i 1. person og omskrivninger (kenninger), kryptisk brug af runer samt motiver fra folkesagn og folkelig overtro. Hans tilegnelse af denne kristelige kultur fra tidlig nordeuropæisk middelalder far utvivlsomt stor betydning for hans mytologiske arbejder, men rækker også videre frem. Den intellektuelle beskæftigelse med det gadefulde slår for Grundtvig bro mellem det verdslige og det religiøse, som det også skete for de angelsaksiske munke i Exeter.