People's Education in India. Perspective of Jadavpur University

Resumé

Folkeoplysning i Indien - belyst på baggrund af Jadavpur universitetets udgangspunkt

Af Asoke Bhattacharya og Tandra Mitra

Forfatterne - henholdsvis direktør for og forsker på et forskningscenter i folkeoplysning på Jadavpur University, Calcutta - fortæller om mulighederne for at bruge den grundtvigske folkehøjskole i voksenundervisningen i Indien.

Artiklen indledes med en fremstilling af, hvorledes Vest-Bengalen i årene omkring 1970 i lighed med den øvrige verden prægedes af voldsomme begivenheder, her i forbindelse med bestræbelser på at gennemføre jordreformer. Dette arbejde blev imidlertid ikke fulgt op af et forsøg på at komme analfabetismen til livs. Fra 1986 blev kampen mod analfabetisme imidlertid en national opgave i Indien, hvor undersøgelser pegede på, at landet i år 2000 ville have halvdelen af verdens analfabeter inden for sine grænser. I 1988 dannedes The National Literacy Mission og blev snart en stærk bevægelse. Et forbillede for hele Indien blev delstaten Kerala, hvor det lykkedes først et enkelt distrikt, siden hele delstaten at udrydde analfabetismen. Fra 1990 til 1994 nåede »operation Blackboard« ud i næsten hver krog af landet, men efter en årrække stagnerede projektet. I forbindelse med forsøgene på at videreføre kampen mod analfabetisme inden for rammerne af en handlingsplan har det nævnte forskningscenter Adult, Continuing and Extension Centre da arbejdet med opfølgningsprogrammer, der forbinder arbejdet med læsning med projekter, der har til hensigt at styrke udviklingsarbejdet i Vest-Bengalen. Konkret har der været tale om etablering af tre centre for mennesker, der har opnået læse- og skrivefærdighed. I den sammenhæng har man dels gjort den erfaring, at et sådant arbejde forudsætter et samarbejde, dels at den administrative struktur i landområdeme er for bureaukratisk til at kunne opfange de allerfattigstes forsøg på at udnytte læsefærdigheden i forbindelse med kooperativt arbejde.

I denne situation inddrager forfatterne Grundtvigs uddannelsestanker og den rolle, de har spillet i det danske folks nyere historie. Det skildres, hvorledes Grundtvig taler om folkets og ikke elitens uddannelse, og hvorledes åndelig oplysning for Grundtvig udgør baggrunden for folkelig bevidstgørelse. Videre skildres den danske folkehøjskole som en eksamensfri skole i tæt kontakt med landbefolkningen og med andelsbevægelsen. Forfatterne fortsætter med at gøre rede for, hvorledes den grundtvigske folkehøjskolemodel kan forbindes med det såkaldte three-tier Panchayat system i Vest-Bengalen, der fremstår som et led i demokratiseringen af landdistrikterne. På dette systems første trin - landsbyniveauet - skal en grundskole for voksne oprettes, i hvilken kampen mod analfabetisme kombineres med samtaler og indlæring af praktiske færdigheder. På systemets andet trin oprettes folkehøjskoler, hvor national historie og kultur på lignende vis forbindes med erhvervsrettet undervisning og redegørelser for andelstanken. På tredje trin - distriktsniveauet – indrettes folkelige »Colleges«, hvor eleverne uddannes med henblik på senere at kunne virke som undervisere på folkehøjskolerne eller grundskolerne. Samtlige institutioner skal baseres på tætte kontakter til landbefolkningen, men også til en koordinerende komite, sammensat bl.a. af repræsentanter for administrationen.

Konkret skal det nævnte Adult, Continuing and Extension Centre på Jadavpur Universitetet støtte projektet gennem oprettelse af The Grundtvig International Centre for Study and Research in Adult Education, der i samarbejde med bl.a. Center for Grundtvig-studier i Aarhus dels skal drive studier i den grundtvigske bevægelse og dens mulige betydning for Indien i dag, dels skal støtte folkeoplysningsarbejdet i kampen mod analfabetisme og de initiativer, der er knyttet til dette.