Schiffbruch & Erlösung. Ein Schattenriß

Forfattere

  • Inga Meincke

DOI:

https://doi.org/10.7146/grs.v47i1.16234

Resumé

Skibbrud & frelse. Et skyggerids

Af Inga Meincke

I N. F. S. Grundtvigs frelseshistoriske tænkning står »Bame-Paradiset «, symboliseret af Udby og Sjælland, b.de ved hans (tanke)verdens begyndelse og slutning; som mytologisk-psykologisk billede motiverer den såvel længslen tilbage som anelsen om, hvorledes fremtiden - og vejen dertil - skal komme til at tage sig ud.

Men (tanke)paradiset trues af den gennemgående kulturkrise, som Grundtvigs samtid i hans øjne er ramt af. Skylden herfor tilkommer den Store Franske Revolution som repræsentant for oplysningstidens kritiske filosofiske tænkning, som drog »det oplyste Europas øie fra Himlen til Jorden, for at skue en ny Himmel på Jorden« (US 1:177). Revolutionen fremtræder hos nnGrundtvig i dobbel skikkelse: positiv som del af hans verdenstolkning, negativ som trussel af netop denne tolkning.

Revolutionens positive integration fremgår af dens stærkt ironiserende fremstilling i Mands Minde. Læserens øjne skal åbnes for, at den franske revolution i og for sig savner al betydning og at »fomuftsdyrkelsen« samt dens lykkeløfte kun er latterlig. Betydning får den alene gennem den fremragende stilling, Grundtvig tildeler den i sin verdenstolkning, hvor revolutionen – som forstandstidens afslutning - fungerer som overgang til »en haabefuld, herlig opblomstrende Fremtid«.

Alligevel er dette forsøg på at indflette revolutionen i et grundtvigsk fortolkningmønster ikke uproblematisk, fordi den filosofiske kritik fra sin side betragter Grundtvigs historie- og menneskesyn udefra. Grundtvig m. gerne påst. sin verdenstolknings absolutte status som skuet/hørt/erfaret sandhed og dermed som absolut immanens, men kritikken sætter den på plads som et tolkningsforsøg blandt andre. Dermed bliver kritikken dens åndelige modpart, som forbitret m. bekæmpes.

Kampen tager skikkelse af en omvendelsesproces. Forfatteren selv havde engang været fristet af oplysningsprogrammet, men gyste tilbage for det åndelige alternativ, dette bød ham: meningsløshed og d.d. Oplysningens afkald på hinsidige forklaringsmønstre vil og kan han ikke acceptere, og s. vender han bevidst ryggen til »Oplysningsbenradet« og ’gennemskuer’ dets sande v.sen som d.dbringende komediespil. Denne ’indsigt’ fungerer som en baglæns motivering af det på forhånd trufne valg. For at (læse)verdenen kan efterligne forfatterpersonlighedens beslutnings/gennemskuelsesproces, understreger han samtidens katastrofekarakter og fremhæver oplysningens forfærdelige virkninger såvel som nødvendigheden af at træffe et eksistentielt valg. Hans samtidige kommer så til at ’vælge’ mellem lys og mærke, liv og død, den franske revolution/oplysningen og Grundtvigs verdensanskuelse.

Modsat det kritiske program skal Grundtvigs læsning af »Tilværelsens Gaade« v.re præget af entydighed, vished og universalitet; det skal v.re en sand »Klippe-0 i Fortolkningshavet«. For at forsvare denne status mod kritikken, m. Grundtvig udvikle forskellige strategier, som går såvel teksten som dens ophavsmand uangribelig. PÅ denne m.de skal bameparadisets oprindelige vished på højere niveau genoprettes.

Downloads

Publiceret

1996-01-01

Citation/Eksport

Meincke, I. (1996). Schiffbruch & Erlösung. Ein Schattenriß. Grundtvig-Studier, 47(1), 190–206. https://doi.org/10.7146/grs.v47i1.16234

Nummer

Sektion

Artikler