Prædiken til 5. aug. 1972 af Johan Grundtvig. Introduction and comments

Resumé

Johan Grundtvigs prædiken d. 5. august 1792

Af Gerald M. Haslam

Med den her gengivne prædiken af N.F.S. Grundtvigs far præsenteres et større transskriptionsarbejde og en opfølgende analyse. Haslam arbejder dels med Johan Grundtvigs prædikener, dels med sammes brevveksling. Arbejdet skal munde ud i en redegørelse for N.F.S. Grundtvigs forhold til faderens teologi.

Prædikenen er fra 1792 og har derfor kunnet høres af N.F.S. Grundtvig før han drog til Thyregod. Haslam tilslutter sig K.E. Bugges beskrivelse af Johan Grundtvigs teologi som en blanding af ortodoksi, pietisme og supranaturalisme, men understreger, at Johan Grundtvigs teologi er endog mere præget af bodskristendom, end Bugge antager.

Haslam foretager på grundlag af den samlede mængde prædikener en bestemmelse af Johan Grundtvigs teologi i en samfundsmæssig og kulturel kontekst. Denne analyse peger på de positive aspekter af Johan Grundtvigs virke, uden at Haslam derfor forholder sig ukritisk til Johan Grundtvig. Han understreger det værdifulde i, at Johan Grundtvig i en tid præget af politisk og religiøs forvirring gennem sin forkyndelse af den personlige omvendelses betydning for den evige frelse var i stand til at motivere sine sognebørn til at leve et bedre liv og til at bibringe dem tr.st og håb.

Afsluttende går Haslam det klart, at N.F.S. Grundtvig - og andre fornyere af forkyndelsen - ikke opstod i et tomrum, men positivt knyttede an til forkyndelsen hos kirkemænd, der i slutningen af 1700-tallet bekymrede sig for deres sognebørns åndelige og fysiske velbefindende.