Ein unbeachteter Artikel N. F. S. Grundtvigs aus dem Jahre 1837 »Om det Ny Testamente i Grundtsproget eller om Alcala-Texten og Bibelkritiken«

Resumé

En upåagtet artikel af Grundtvig fra 1837

»Om det Ny Testamente i Grundsproget eller om Alkala-Texten og Bibelkritiken«.

Af Christian Eisenberg

I 1516 udgav Erasmus af Rotterdam på et forlag i Basel den første kendte udgave af Det Ny Testamente på originalsproget, gr.sk. Denne udgave (.textus receptus.) forblev i 300 år grundlaget for de fleste udgaver af Ny Testamente på gr.sk. Men allerede i 1514 havde den spanske kardinal Ximénes de Cisneros i Alkala (lat. Complutum) i samarbejde med et team af skriftlærde (Complutenser) på grundlag af ældre håndskrifter end dem, Erasmus havde til sin rådighed, udarbejdet en udgave, der - sammen med en tilsvarende udgave af det Gamle Testamente, den skaldet »Polyglotte« - måttet vente så længe som til 1520 på at få Vatikanets tilladelse til trykning.

Det er denne sidstnævnte udgave - .Alkala-Texten. - Grundtvig på Det kgl. Bibliotek i København har studeret og fundet langt bedre og pålideligere end den, der stadig var grundlaget for de udgaver, de teologiske studenter læste under deres studium af de bibelske tekster i originalsproget. De hvilede på textus receptus. Den havde nemlig været grundlaget for Martin Luthers tyske oversættelse af det Ny Testamente, det såkaldte »September-Testamente«. Fra Grundtvig argumenterer derfor udførligt i en artikel i Nordisk Kirke-Tidende for aaret 1937, udgivet af Jacob Christian Lindberg, for, at de nordiske præster bør studere »Alkala-Texten«. ved siden af den, de kendte fra deres teologiske studium. Han vidste dengang ikke, at den klassiske filolog K Lachmann allerede i 1831 havde udgivet det Ny Testamente på græsk i en udgave, der lagde hovedvægten på de ældste og pålideligste håndskrifter. Denne udgave fik stor betydning for de senere udgaver.

Grundtvigs artikel vender sig først og fremmest mod de tyske bibelkritikere, især teologen J.J. Griesbach, hvis kritik ikke lagde vægten på de ældste og pålideligste håndskrifter, men på en teologisk begrundet kritik af den almindeligt brugte tekst (textus receptus). Dette princip forkaster Grundtvig, fordi hovedsagen i studiet af det Ny Testamente m. v.re at komme den originale tekst i grundsproget så når som muligt. Han nærmer sig derved den nuværende kritik af den ældre bibelkritik. Grundtvigs ønske er dels en lommeudgave af Ny Testamente pi grundlag af Alkala-teksten, dels en udførlig videnskabelig tekst på samme grundlag.

Artiklen - såvel Eisenbergs som Grundtvigs - præciserer dermed tillige den kristne religion, »Dåbspagten«, og den videnskabelige oplysning af denne religion, teologien, i Grundtvigs sprog »Kirke-Skolen«.