Reflections on Grundtvig and Germany

Resumé

Refleksioner over Grundtvig og Tyskland

Af Theodor Jørgensen

Artiklen består af to hoveddele. Først behandles Grundtvigs forhold til Tyskland, og på baggrund heraf præsenteres derefter den nye tysksprogede trebinds oversættelse af centrale Grundtvig-tekster.

Fremstillingen af Grundtvigs forhold til Tyskland tager udgangspunkt i Grundtvigs kamp mod den tyske imperialisme og hans forsvar for dansk sprog og kultur. Grundtvig fremhæver, at et folks særlige karakter kommer til udtryk i sproget, og derfor ønsker han at rense det danske sprog for tysk indflydelse samt at markere Ejderen som fysisk grænse mellem Danmark og Tyskland.

Grundtvig understreger samtidig, at hans 'Had' ikke forfølger tyskerne over Ejderen, og Grundtvig er bevidst om, at det tyske folk i et universalhistorisk perspektiv også har en rolle at spille. I overensstemmelse med sin universalhistoriske anskuelse afviser Grundtvig ikke, at folkeslagene påvirker hinanden, men indoptagelsen af påvirkninger skal ske på et folks egne præmisser. Det er dette forhold, det tyske folk ikke har taget hensyn til. Tyskland er derfor arvtager til den romerske imperialisme, og i modsætning hertil skal det danske folk i overensstemmelse med kærligheden som det særligt danske karaktertræk vise, at selvrespekt og styrke ikke nødvendigvis har sit grundlag i magt. Når Grundtvig derfor hylder tanken om det danske folks udvælgelse til en verdenshistorisk mission, forstås denne mission netop ikke imperialistisk.

Grundtvigs hovedtanke er, at kristendommen nødvendigvis altid m. f. national skikkelse, og selv om det danske folk i særlig grad er modtageligt for kristendommen, ønsker Grundtvig at pege på forholdet mellem kristendom og national identitet som et universelt forhold. Den kristne kirke er ikke begrænset til Danmark.

Med baggrund i denne fremstilling af Grundtvigs syn på forholdet mellem dansk og tysk drøftes relevansen af den planlagte oversættelse af Grundtvig til tysk. Indvendinger mod en sådan oversættelse bygger på Grundtvigs egen grænsedragning mellem dansk og tysk, Grundtvigs oversættelige danskhed og det forhold, at ønsket om en oversættelse altid bør komme udefra og ikke bør fremstå. som et dansk initiativ. Indvendingerne besvares med, at Danmark som et meget lille sprogomr.de selv m. tage initiativet, og at Danmark ligesom andre folkeslag har en forpligtelse til at meddele sig til andre. Tysk blev valgt fremfor engelsk på grund af det dansk-tyske grænsefællesskab og det deraf følgende historiske forhold mellem Danmark og Tyskland. Opnår de to nationer et bedre kendskab til hinanden, kan dette kendskab tjene til at give en kritisk belysning af de to folks fordomme mod hinanden. Overfor de førnævnte grundtvigske fordomme overfor Tyskland stilles de tyske fordomme, der efter 1945 retter sig mod Grundtvigs understregning af den nationale folkekarakters betydning. De tyske reservationer overfor tanken om en national kristendom og overfor tanken om en nations særlige mission bør tages alvorligt, det er vigtigt ikke at fejlfortolke Grundtvig på dette punkt. Endelig tjener oversættelsen til at sætte Grundtvigs folkehøjskoletanker ind i deres rette kontekst, her i særlig grad den teologiske kontekst. Herved præsenteres den særligt danske, Grundtvig-in280 spirerede forståelse af lutherdommen i en tysk sammenh.ng, en præsentation, der i kraft af Grundtvigs understregning af 'det levende ord' vil tjene til at beskytte Lutherreceptionen mod at tage farve af luthersk ortodoksi. Sluttelig udtales ønsket om, at den tyske Grundtvig-udgave m. blive fulgt op af en engelsk oversættelse.