Danish and the German National Systems

Resumé

Danske og tyske nationale symboler

Af Inge Adriansen

I denne artikel sammenlignes danske og tyske nationale symboler, idet der tages udgangspunkt i den grundlæggende antagelse, at nationale symboler går det muligt for individer at identificere sig selv som en del af et fællesskab. Efter at have været umoderne i 1960-eme, hvor venstrefløjen forkastede tanken om det nationale, er nationale symboler som en følge af Danmarks indtræden i EF kommet pfi mode igen og benyttes af den danske venstrefløj i kampen mod fællesmarkedet og EF-Unionen. Samtidig benyttes nationale symboler i reklameøjemed, men denne paradoksalitet er en del af de nationale symbolers væsen. Således var Holger Danske oprindelig en fransk helteskikkelse, men opfattes i dag af alle som et af de vigtige danske symboler, benyttet af venstrefløjen og reklameverdenen i forskellige sammenhænge. De fleste nationale symboler er ikke gamle, men blev udformet i det 19. århundrede. Ofte benyttes de nationale symboler af regeringer til at holde sammen på unge nationer, men også i gamle nationer skaber nye symboler nationalt sammenhold. B.de i Danmark og Tyskland er de almindeligste nationale symboler unge. Dette påvises gennem en sammenstilling af på den ene side de danske symboler moder Danmark, pigerne fra Sønderjylland og Dannebrog, på den anden side de tyske symboler Germania og de slesvig-holstenske dobbeltege, symboler, der alle har en lang international forhistorie, før de knyttes til Danmark eller Tyskland. Moder Danmark – symbolet på det danske folk - er skabt i 1850-1851 af den indvandrede kunstner Elisabeth Jerichau-Baumann i tilknytning til Grundtvigs i 1815 grundlagte beskrivelse af den danske nationalitet som kvindelig. Denne opfattelse er prægnant udformet i 1851 i Grundtvigs sejrsdigt efter Slaget ved Isted, hvor det danske folk karakteriseres som en skjoldmø.. I den sønderjyske kamp for danskhed har symbolet spillet en vældig rolle. I Tyskland har Germania været forbundet med kampen for national enhed, kendt gennem Philipp Veits maleri fra revolutionsåret 1848. Efter at have været forbudt dukkede symbolet op igen i forbindelse med afslutningen på den fransk-tyske krig i form af en bastant skulptur, men benyttes i det tyske kejserrige oftest uden denne skulpturs understregning af det tyske folks selvstændighed. De sønderjyske piger blev som symbol på den tabte landsdels længsel efter Danmark oprindelig skabt i handelsmæssigt øjemed, men blev umådelig populært og erstattede i Sønderjylland moder Danmark symbolet, da dette blev forbudt. I nyere tid benyttes en glad version af de sønderjyske piger som symbol på de nuværende gode relationer mellem Danmark og Tyskland.

De slesvig-holstenske dobbeltege modsvarer de sønderjyske piger. Dobbeltegene har rødder i bl.a. det 18. århundredes frihedsbevægelser, men blev i 1840- erne symbol på de slesvig-holstenske hertugdømmers uadskillelighed. Der findes intet tysk modstykke til Dannebrog, der hævdes at v.re blevet givet af Gud til det danske folk i 1219. Imidlertid er flaget oprindelig kun knyttet til den danske flåde og kun i begrænset omfang til hæren. Først i 1842 blev Dannebrog også hærens flag, men blev - i overensstemmelse med bl.a. Grundtvigs ønske - først tilladt som nationalt flag for privatpersoner i 1854. De danske og tyske nationale symboler er blevet brugt i manipulerende hensigt - således i billeder fra den sønderjyske folkeafstemning i 1920 og i nationalitetskampen derefter, hvor ikke moder Danmark og Germania, men moder Danmark og den tyske ørn modstilledes, og hvor tysk propaganda lod Germania række ud efter sine røvede døtre på den side af grænsen, hvor der vitterligt var dansk flertal i 1920. De nationale symboler bruges i dag ofte i kommerciel sammenh.ng, hvor det danske repræsenterer solide produkter, og i sportskampe, hvor de forløser følelsen af nationalt fællesskab. I maleri og skulptur ses, hvorledes forskellige nationale symboler kan kombineres, således som det er tilfældet i Nikolai Hansens maleri fra 1920, hvor den danske, Grundtvig-inspirerede nationalfølelse baseret på dialog og respekt for mindretallet gives visuelt udtryk. Modstykket hertil er den voldsomme, tyske Germania-skulptur. Afsluttende konkluderes, at en sammenligning af danske og tyske nationale symboler viser de tyske symboler som præget af aktivitet og voldsomhed, de danske symboler som præget af svaghed i overensstemmelse med Grundtvigs bestemmelse af danskheden som kvindelig. De nationale symboler udformedes i det 19. århundrede som opfundne traditioner, der skulle skabe national enhed, og også i dag fungerer de på denne måde, eftersom de er almindeligt forståelige, æstetisk tiltrækkende og benytter et velkendt billedsprog.