The Nordic and the Baltic States

Resumé

De nordiske og de baltiske stater i Europa i dag

Af Hans Henningsen

Denne artikel fremstiller Grundtvigs tanker om folk og folkelighed i forbindelse med den supranationale unionstankes sammenbrud i øst og etableringen af en supranational union i vest. De nye baltiske statsdannelser benyttes som eksempler på nationalstater, hvor befolkningen synes at kunne leve i fred med store, ikke-baltiske minoriteter uden etniske konflikter. Grundtvigs tanker om folkelighed anskues i forlængelse heraf som grundlag for en forståelse af nationalstaten som et alternativ til den tanke om en union i form af et supranationalt demokrati, der præger de europæiske unionsplaner. Begrebet nationalstat opfattes her ikke nationalistisk, men tolkes i overensstemmelse med Grundtvigs tanker om det folkelige som lig med den demokratisk-folkelige kultur. Disse planer sigter mod at lade en mængde folkeslag indgå. i en fælles europæisk stat, idet begrebet om en demokratisk stat løsnes fra forbundetheden med begrebet om nationalstaten. Artiklen fremlægger en alternativ model hertil, idet det påpeges, at der i Danmark i forlængelse af Grundtvigs tanker ikke skelnes mellem kultur og politik. Forudsætningen for et virkeligt demokrati er denne forbindelse mellem folkelivet og det politiske liv, og eftersom der ikke eksisterer en fælles, europæisk kultur, vil et supranationalt demokrati aldrig blive et sandt demokrati.

Tilliden til det supranationale demokrati bunder dybest set i rationalismens abstrakte menneskesyn, det menneskesyn, Grundtvig bekæmpede. Grundtvigs definition af 'folk', 'folkelighed' samt 'levende vekselvirkning' er ikke blot grundlag for denne forbindelse mellem kultur og demokrati, men sikrer også I overensstemmelse med Grundtvigs universalhistoriske perspektiv, at der tages hensyn til de forskellige folkeslags individuelle særpræg. Netop forskellene er basis for en fri samvirken og vekselvirkning mellem folkeslagene, således som det har været målet for dansk indenrigs- og udenrigspolitik de sidste 100 år. Europa har i dag mulighed for at etablere et sådant frit fællesskab, men i stedet vælger unionstilhængene at se bort fra de nationale forskelle og opbygge et supranational demokrati med udgangspunkt i rationalismens abstrakte menneskesyn.