N.F.S. Grundtvig, S.T Coleridge - The Hymnwriter and the Poet

Resumé

N.F.S. Grundtvig, S.T. Coleridge

Salmedigteren og den poetiske forfatter.

Af David Jasper

I sin sammenligning mellem de to digtere viser David Jasper, at der er oplagte sammenligningspunkter, bl.a. i henseende til det omfattende forfatterskab og bredden af emner og stilformer. Men der er dog også åbenbare forskelle. Således omtaler Jasper, at Grundtvig fra sine tidlige år gennemgik en udvikling med brydnings- og afklaringsperioder, der førte frem mod en stadig tydeligere distance til hans romantiske udgangspunkt; mens Coleridge på sin side forblev inden for en romantisk bestemt horisont.

Ligeledes finder David Jasper det afgørende, at Coleridge ikke kunne have skrevet de kirkesalmer, der udgår en s. markant del af Grundtvigs digtning. Det falder endvidere i øjnene, at Coleridge, modsat Grundtvig, ikke gik ind i aktivt politisk arbejde, ligesom han ikke blev ordineret som præst. Derimod var Coleridge gennem mange år aktiv som journalistisk skribent.

Det afgørende slægtskab mellem dem beror på deres reaktion mod det 18. århundredes oplysningstradition, hvilket illustreres gennem en detaljeret sammenlignendeanalyse af Coleridges digt 'Kubla Khan'(1798) set i forhold til Grundtvigs udsagn om digterkaldet fra samlingen Saga (1811). Coleridge forener i sit digt en poetisk fantasi- og symbolverden, der har tydelige romantiske isl.t, med en rodfæstethed inden for en jødisk-kristen forståelseshorisont. Digtet handler dybest set om det tabte og genåbnede Paradis.

Coleridges digt sammenlignes med Grundtvigs salme ’Kirken den er et gammelt hus’. Mens Coleridge var og blev en digterisk enegænger, ser Jasper i Grundtvigs salme et bevis for, at Grundtvig tænkte og digtede inden for en helhedsforståelse, der var afgørende bestemt af fællesskabet i menighed og kirke.