Grundtvigs Schulgedanken aus deutscher Sicht

Resumé

Grundtvigs Schulgedanken aus deutscher Sicht

By Norbert Vogel

I dette bidrag præsenteres de hidtil opnåede resultater af et forskningsprojekt, der i øjeblikket er i gang ved universitetet i Tübingen, V. Tyskland. Det drejer sig om, hvordan de grundtvigske folkehøjskoletanker er blevet tolket og brugt i tysk voksenuddannelse. Artiklen er at forstå som en foreløbig arbejdsrapport.

Det er formålet med det anførte forskningsprojekt at fremstille de mangesidede påvirkninger, der er udg.et fra den grundtvigske folkehøjskole med henblik på at kunne overføre historiske erfaringer på aktuelle udfordringer.

Nødvendigheden af at foretage en omfattende historisk undersøgelse fremgår af, at Grundtvig-receptionen i Tyskland ofte har fundet sted på en afkortet måde. Den kulturelle omformning blev undertiden til en deformering. Dette har vist sig f.eks. ved fejlagtige eller ufuldstændige informationer, tilspidsede eller afsvækkede pointer, fortegning af bestemte forhold og positioner, hvis ikke resultatet endog blev fremstillinger og vurderinger, der beroede på forkerte skøn eller ensidige interesser.

Redegørelsen for resultaterne sker i to dele: Den første del behandler et tidsrum af den undersøgte udvikling (fra begyndelsen af 1860’eme til .rene 1910-20), der for størstedelens vedkommende allerede er analyseret i arbejdet med projektet.I denne del drøftes de tidlige dele af den tyske Grundtvig-reception med henblik på voksenpædagogikken.

Mens den første del er en generel oversigt, undersøges i den anden en enkelt problemkreds, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt frihedstankene hos Grundtvig er blevet overtaget i den tyske højskolebevægelse. Netop dette aspekt forekommer relevant, eftersom det i Grundtvigs virkningshistorie i Danmark hører ulæseligt med; hvilket imidlertid ikke på samme m.de kan siges at være tilfældet i Tyskland.

Den tidslige ramme udvides i denne forbindelse med de perioder, der omfatter Weimar-republikken og nationalsocialismen, samtidig med at også virkningerne for Grundtvig-forståelsen i efterkrigsperioden inddrages.

Sammenfattende kan det siges om den ældste tilegnelse af Grundtvig i den tyske højskoletradition indtil ca. 1910, at den gradvist bevægede sig frem mod et første højdepunkt i tilegnelsen af skole- og folkeoplysningsmanden Grundtvig. For så vidt man overvejer grundene til den i begyndelsen kun tøvende, for en stor del også af forbehold prægede Grundtvig-reception, er det vigtigt at pege på det anspændte politiske forhold mellem Tyskland og Danmark, navnlig i forbindelse med krigene 1848-51 og 1864, der stod i vejen for en uhindret folkelig vekselvirkning mellem de to lande. Dernæst bør nævnes andre hindringer, der har deres oprindelse i Grundtvigs person og forfatterskab; der tænkes i denne forbindelse ikke mindst på Grundtvigs uforbeholdne og brysk formulerede afvisning, rettet mod det tryk, han fornemmede fra den mægtige nabostat i syd, et tryk der ytrede sig både politisk, kulturelt og videnskabeligt.

Efter "kejsertiden" i Tyskland kan man iagttage en stigende interesse for den grundtvigske folkehøjskole, næret af forskellige motiver, som f.eks. af en flugtpræget bevægelse i retning af "kultur og natur" (noget der generelt kan observeres angående receptionen af skandinavisk litteratur i denne periode); men også ud fra håbet om at kunne anvende den danske folkehøjskole som middel til at læse sociale problemer, særlig på landet. Den danske folkehøjskole bliver således betragtet som et egnet instrument for velfærdsinitiativer i Tyskland. Hertil knyttes forskellige bestræbelser på at fremme folkelig dannelse, sat i værk af liberale, nationalliberale og socialt engagerede enkeltpersoner og grupperinger. Endelig retter nogle deres håb mod et forventet bidrag til at bringe den tyske økonomiske udvikling videre, særligt inden for landbruget. Tillige betragtedes den grundtvigske højskole som middel til åndelig velfærd, for at højne den almene dannelse og den politiske bevidsthed.

I den anden del står drøftelsen af et bestemt punkt i centrum, nemlig spårgsmålet om, hvorvidt Grundtvigs grundliggende ideer om frihed er blevet bemærket i den tyske voksenuddannelse op gennem .rene. Følgende bliver tydeligt i denne sammenhæng: I Tyskland, hvor demokratiseringen - i modsætning til Danmark - var kendetegnet af stærke brud, var der kun i begrænset omfang baggrund og bevidsthed for Grundtvigs frihedssyn og den demokratiserende effekt af den Grundtvigske højskole. Denne forskelligartede baggrund i de to lande omfatter en ambivalent holdning efter 1848 og i kejserårene, en delvist ligegyldig holdning i Weimar-republikken og sidst en total fortrængning, om ikke ligefrem frontstilling imod dette aspekt af skoletanken i det nazistiske Tyskland. I den tyske højskoletraditions begreb om det folkelige var der i Weimar-republikken ringe, og under nazismen slet ingen sans for den impuls til frihed og demokrati, som findes i de grundtvigske ideer om folkeoplysning. Dette kulminerede under nazismen i et begreb om det folkelige, der var tænkt ud fra de skæbnesvangre forestillinger om "Blut und Boden" (blod og jord) og raceideologien. En delvis benyttelse af samme ord (f.eks. "Volkheit") i Weimar-republikken og under nazismen, selv om der mentes noget helt forskelligt, har skadet de grundtvigske ideer i Tyskland og generelt medvirket til den ugunstige udvikling for en tilegnelse af Grundtvig i Tyskland.

Alt i alt kan man konstatere, at forståelsen af Grundtvig fremviser et langt mere uensartet billede end hidtil antaget. Tilegnelsen rækker fra tilslutning, evt. forbundet med forsøg på at se bort fra modsigelser eller på en manipulerende m.de at oplæse disse, til den utilslørede afstandtagen. Der kan således på ingen m.de tales om en generel tendens i retning af at grundtvigske oplysningstanker for en almen betragtning skulle være blevet taget til indtægt af systemet i det nazistiske Tyskland.

Hvad endelig efterkrigsperioden angår med den i begyndelsen tilbageholdende tilegnelse af Grundtvig, har det sikkert spillet en rolle, at bestemte begreber som folkelighed, det folkelige, men også nation eller folk var brændemærket af nationalsocialismen og derfor udløste afværgemanøvrer. Endvidere har det bidraget hertil, at der efter krigen har fundet et generationsskifte sted i den tyske folkehøjskolebevægelse. De, der var optaget af disse tanker i Weimar-republikken, var kun i begrænset omfang til rådighed og med dem er traditioner og teoretiske overvejelser gået tabt.