Arkiver
-
Autoritative grunddata
Årg. 12 Nr. 23 (2013)Geografiske data og geografisk information er i de senere år blevet en stadig vigtigere del af den offentlige digitale forvaltning nationalt såvel som internationalt. Med vedtagelsen og implementeringen af INSPIRE-direktivet blev de første formelle skridt taget mod en fælles formaliseret anvendelse af geografiske data og information i den offentlige forvaltning. Eftersom INSPIRE-direktivet kun er møntet mod eksisterende data, vil der stadig være mange lande, der har brug for at arbejde med produktionen af data, mens andre lande vil have brug for at arbejde med forfinelsen af de eksisterende data. For lande med eksisterende offentlige geografiske data er udfordringen ofte, at disse datasæt ikke er født til det formål at være referencedata/authoritative grunddata, men data har historisk haft et andet formål. Derfor vil disse datasæt ofte have mangler enten i form af manglende fuldstændighed eller manglende nøjagtighed i forhold til at kunne være velfungerende grunddata. Den næste bølge indenfor anvendelsen af autoritative grunddata er udviklingen af nye finansieringsmodeller. Data er ofte dyre at producere, og dyre data kan føre til at myndigheder vælger at arbejde på ikke opdaterede data eller vælger alternative produkter. En udvikling som flere lande har taget konsekvensen af ved at implementere nye finansieringsmodeller. I Danmark har man fulgt trop med denne udvikling, idet den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi sætter fokus på en lang række autoritative grunddata, som bliver frigivet fra 1. januar 2013. Denne særudgivelse vil således sætte fokus på offentlige autoritative grunddata i sig selv, ligesom anvendelsen af disse som grundlag for andre sektorspecifikke data kan være med til at udfolde diskussionen heraf. Målet er at italesætte de praktiske udfordringer, der opstår, når geografisk information skal være med til at danne grundlaget for digital forvaltning. -
Rygter fra randområderne
Årg. 11 Nr. 22 (2012)Titlen rummer en dobbelttydighed, som ønskes undersøgt gennem forskellige artikelbidrag. Ordet Rygter lægger op til, at der er tale om artikler, der tester forskellige påstande vha. geografiske analyser. Artiklerne vil derfor skulle indledes med et rygte, i form af en hypotese eller påstand. Temaet for artiklerne er dernæst Randområderne. Dette kan forstås bogstaveligt som de fysiske, danske randområder, hvor geografiske analyser kan være med til at tegne et billede af disse og dermed be- eller afkræfte nogle af de påstande, der i dag er om på de danske yderområder, ”den rådne banan” og hvad områderne i dag ellers benævnes som. For det andet kan der være tale om artikler fra forskningsmæssige randområder, - forskningsområder som vi ikke normalt forbinder med anvendelsen af GIS-analyser, men hvor netop GIS kan være med til at give andre perspektiver på forståelsen af et givet emne.
-
Borgerinddragelse gennem GIS
Årg. 11 Nr. 21 (2012)Borgerinddragelse gennem GIS. Eller Public Participation GIS (PP GIS), som den mereakademiske term lyder. Da temaet blev bragt på banen i redaktionen, var det mednogen skepsis - Er der noget nyt i det?
Som artiklerne i denne udgivelse viser, er PP GIS end bare at vise borgere et kort, som de kan diskutere ud fra. Interaktionen med borgerne, og især borgernes kvalificering af kortgrundlaget i form af yderligere registreringer er essentielt ift. PP GIS.
I en tid med smartphones, Facebook og andre sociale medier har vi overvundet nogle af de teknologiske hindringer ift. PP GIS. Tilbage står en diskussion af, hvad vi vil med PP GIS – Hvordan får vi brugerne involverede i PP-GIS projekter? Hvordan skal PP-GIS indtænkes i planlægningsprocesser? Og endeligt - Hvor langt vil vi gå ift. brugernes medbestemmelse?
-
Spatially Enabled Society
Årg. 10 Nr. 20 (2011)I den første artikel slås tonen an:
The term ‘spatially enabled society’ describes the emerging cultural and govermentalrevolutions offered by pervasive spatialinformation technologies and spatially equipped citizens. Spatially enabled societies make possible, sustainable cities, early warning systems e.g. in relation to the globalfinancial crisis, smarter delivery of housing, improved risk management, and better macroeconomic decision making. The concept is not about managing spatial information - it is about managing information, or governing society, spatially.
Temaet for dette nummer er Spatially Enabled Society. Det georelaterede samfund, kunne en dansk oversættelse lyde. Temaet diskuterer den ramme, vi alle arbejder under, i vores arbejde med geografisk information.Det er en form for reflekterende status over, hvor vi er - og hvor vi skal hen.
