Lykkens hjul og tekstens ustadighed

Folkebogen om Appolonius og dens danske transmissionshistorie 1594-1853

Abstract

»En deylig og skiøn Historie/ om Kong Appolonio/ I huilcken Lyckens Hiul/ Oc Verdens wstadighed beskriffuis«, sådan lyder titlen på den danske folkebog om kong Appolonius, som vinder en kongedatter og gifter sig, siden mister sin familie og efter mange eventyr og sørejser i Middelhavet finder familien igen og endelig bliver lykkelig. Kærligheds- og eventyrromanen Appolonius fra senantikken blev en af middelalderens og renæssancens mest populære folkebøger; den blev oversat til de fleste europæiske sprog og spredtes over syd-, midt- og østeuropa. I slutningen af 1500-tallet kom den også til Danmark, hvor den stadig blev trykt frem til slutningen af 1800-tallet. Hvad sker der med en litterær tekst som Appolonius som overleveres i løbet af flere århundreder, på flere sprog og i forskellige kulturelle kontekster? Hvilke forandringer gennemgår teksten, både fortællingen og de såkaldte paratekster: titel, dedikationer, fortale, appendiks? Denne artikel beskæftiger sig med de tekstuelle forandringer i Appolonius-folkebogens overleveringsproces i Danmark fra 1594 til 1853.