Den bortforpagtede statsmagt. Godsejeren som offentlig administrator i det 18. århundrede.

Abstract

Før 1800-tallet rådede staten ikke over noget embedsapparat på landet. Den enevældige stat valgte derfor at bruge godsejerne som sin forlængede arm. Artiklen gennemgår den lange række af felter, hvor godsejerne fungerede som offentlig administrator. Det første felt, som undersøges, er retsvæsenet og velfærdsopgaver. Nogle godsejere havde birkeret, så godset var en retskreds. Adelige og andre særligt privilegerede godsejere havde ret til sigt og sagefald. Alle godsejere varetog skiftevæsenet, mens godsejernes deltagelse i forvaltningen af kirke, skole og fattigvæsen varierede.

Næste del af undersøgelsen er viet godsejernes opkrævning af ydelser til staten. En helt central del af godsejernes offentlige forvaltning var skattevæsenet, som påhvilede alle godsejere. Desuden varetog godsejerne også udskrivning af soldater bortset fra, når det gjaldt udpræget strøgods. Netop denne beføjelse var ledsaget an en række tvangsmidler. 

Til sidst ses på den mest eksklusive form for godsejerforvaltning, nemlig lensbesiddernes funktion som amtmænd over deres grevskaber og baronier.