Silkeborgskovene og H.P. Ingerslev 1806-23

Abstract

I 1804 købte H.P. Ingerslev godset Silkeborg - i første omgang med en partner, men han overtog det snart alene. Han beskrev selv godsets store skove som det virkelige aktiv, og muligvis havde han oprindelig planlagt at hugge store dele bort, som det ofte skete ved tidens godshandler. Det standsede fredskovsforordningen af 1805. Yderligere var det vanskeligt at udnytte skovene, da transport af træ til de nærmeste byer var dyr og besværlig. Ingerslev søgte og fik da statstilskud til en uddybning af Gudenåen, så træet kunne fragtes ad den vej. Der blev skruet op for skovningerne, og økonomien var god de første år. Efter Englandskrigene faldt brændepriserne imidlertid, og Ingerslev skruede op for skovningerne, men kunne trods kraftig hugst ikke dæmme op for sit økonomiske uføre. to komissærer, som takserede skovene for staten, vurderede, at de kun kunne bære en væsentligt reduceret hugst. De mente imidlertid også, at det ville være godt, hvis staten overtog denne store midtjyske skovejendom, og det blev udgangen.