Fra slagsmål til søksmål

Bøndenes forhold til retten i Norge på 1600- og 1700-tallet

Abstract

Tilbage omkring år 1600 var det lokale lagrettemænd, som dømte ved bygdetingene i Norge. Fra 1591 fik de tilknyttet en sorenskriver, som i førse omfang kun skulle tilføre rets- og skrivekyndighed, men ikke være dommer, men fra 1634 blev han meddommer og fra 1687 enedommer. I den forstand svandt bøndernes rolle ind. Trods det viser en undersøgelse fra Rendalen, at antallet af voldssager steg, men at de samtidig blev mindre alvorlige. Det må betyde, at bønderne i højere grad brugte retten til at løse konflikter. Både disse sager og tyverisager rummer tegn på, at bønderne blev dygtigere til at bruge retten. På den måde blev et stort nederlag på det formelle plan til små sejre i det daglige.