Forbrydelse og straf?

Slagsmål og sædelighedssager i Skast herred 1635-70

Abstract

1600-tallets retspraksis adskiller sig fra den moderne ved, at der ikke var et klart skel mellem civil- og strafferet. Hovedprincippet var akkusatorisk, så det var den krænkede, der skulle rejse en sag. I og med, at adelen havde sagefaldsret, havde den dog også en interesse i at rejse sager mod undergivne. Artiklen ser på eksempler på sædelighedssager og slagsmål i Skast herred ved Esbjerg. Konklusionen er, at minde konflikt ofte blev løst uden egentlig dom, mens de sager, tiden så alvorligt på, blev forfulgt efter et mere formelt system.